Vi juler på alle tre museer i december. Nyd Brammings traditionsrige kravlenisser, som endda har jubilæum i år, og se det hyggelige juletog på Hovedgården.
Kom i julestemning med de historiske juletræer på både Hovedgården og Blicheregnen og se, om du kan finde de drilske nisser på Blicheregnen. Få styr på julegaverne i de hyggelige museumsbutikker, hvor vi endda har en særlig julebutik på Papirmuseet.
Museum Silkeborg byder også på to kreative særudstillinger. Kunstudstillingen Vendepunkt på Heden med seks prisbelønnede kunstneres tolkninger af den fascinerende jyske hede og den eventyrlige udstilling Stuchlá’s Little Freakshow Obludarium.
Du kan også allerede nu sikre dig plads til workshoppen med kunstmaler Mette Mailund Strong, og så er Tollundmanden midlertidigt flyttet, men det kan man læse meget mere om nederst i mailen.
Vi glæder os til at se jer.
Husk, du kan følge museet på SoMe, bl. a. på Facebook Museum Silkeborg, som dækker alle tre afdelinger, og på Museum Silkeborg Blicheregnen og på Papirmuseet. Du kan også følge os på instagram og youtube.
|