I dag er det 75 års siden, Danmark blev befriet efter fem års besættelse. Da befrielsesbudskabet lød om aftenen 4. maj, strømmede folk på gaden, og der blev tændt lys i hjemmene rundt i landet. Det samme gør vi i aften på Hovedgården og på Blicheregnen.
På grund af de fælles, nationale anbefalinger er Museum Silkeborgs tre museer, Hovedgården, Papirmuseet og Blicheregnen stadig lukkede, men derfor arbejder vi stadig videre derhjemme og i mindre grupper med passende afstand.
Læs mere om, hvad vi arbejder med i øjeblikket nedenfor.
Vi følger med i myndighedernes anbefalinger og melder ud, når museerne har mulighed for at åbne.
Vi ser frem til at tage imod jer, når det igen bliver muligt.
Pas godt på jer selv og hinanden.
|