Måske føles november ekstra lang, men fat mod og tag med til Museum Silkeborgs mange arrangementer, se de nye særudstillinger og fyld de lange aftener med oplevelser.
Hør Rane Willerslev fortælle om menneskeofringer, oplev Blichers Røverstuen for fuld udblæsning, og tag på museum i stearinlysets skær med oplevelser for alle sanser sammen med Blicher og Svensson. Dyk ned i digtekunstens verden med Gerd Laugesen, og bliv klogere på den perfektte gentleman med Mikkel Venborg Pedersen.
Du kan også få styr på julegaverne på kunsthåndværkermarkedet og i museumsbutikkerne, hvor vi endda har en særlig julebutik på Papirmuseet.
Museet byder også på to nye særudstillinger, kunstudstillingen Vendepunkt på Heden med seks prisbelønnede kunstneres tolkninger af den jyske hede og den eventyrlige udstilling Stuchlá’s Little Freakshow Obludarium.
Og så holder Tollundmanden flyttedag i november, men det kan man læse meget mere om nederst i mailen.
Vi glæder os til at se jer.
Husk, du kan følge museet på SoMe, bl. a. på Facebook Museum Silkeborg, som dækker alle tre afdelinger, og på Museum Silkeborg Blicheregnen og på Papirmuseet. Du kan også følge os på instagram og youtube.
|