Velkommen til Hovedgården
Museum Silkeborgs afdeling Hovedgården har til huse i og taget navn efter Silkeborg Hovedgård fra 1767. Det er byens ældste bygning, delvist bygget af materialer fra Silkeborg Slot. Udstillingerne på Hovedgården fortæller om aspekter af livet fra oldtid til nutid. Tyngdepunkt i formidlingen af oldtiden ligger på jernalderen og de verdensberømte moselig Tollundmanden og Ellingkvinden. Indenfor historisk tid byder udstillingerne på temaer omkring Silkeborg Slot, antikt glas og glasproduktion på silkeborgegnen i renæssancen, "Sorring-lertøj" , Silkeborg bys opståen og udvikling i midten af 1800tallet, med bl.a. en empire stue. Til museet hører også Arbejdermuseet på Chr. 8 Vej 52, der rummer en arbejderbolig og udstilling om arbejderliv i Silkeborg i begyndelsen af 1900tallet.
Følg os her: