Museumsundervisning på Papirmuseet
Et undervisningsforløb på Papirmuseet tager udgangspunkt i en rundvisning i "Bøtten". Besøgende træder direkte ind i det store øselokale med originale maskiner og udstyr, og her kan man følge produktionsgangen af papir. Da Papirmuseet er et levende museum får alle besøgende lov til at øse deres eget håndgjorte papir sammen med papirmagerne. Herved opnås et enestående indblik i papirfremstillingen.
Vi lægger vægt på at fortælle i øjenhøjde og tilpasse stoffet til alderstrin og niveau, og derfor tilrettelægges rundvisningen efter målgruppen. I et undervisningsforløb / en rundvisning kommer vi rundt om flere emner såsom det håndgjorte papir, papirproduktion, Silkeborg Papirfabrik og Silkeborg bys opståen. Alt efter målgruppe og ønsker fra underviserne kan vi vinkle forløbet. Fokusområder kunne være miljø, industrialisering eller papirhistorie
Følg os her: