Tidslinje med oldtidens perioder. Kreditering til Kaj F. Rasmussen, Museum Silkeborg

Oldtiden omkring Gjern.

Gjernområdet er rigt på fortidsminder både de synlige og dem, der endnu er gemt, under mulden. De synlige udgøres primært af de fredede gravhøje som f.eks. Bjerghøje og Bryggehøj i den nordlige del af Gjern langs vejen til Nårup og Lodnehøje i den vestlige del af byen nord for Tvillumvej. Det er dog fortidsminderne, der stadig er gemt under mulden, som er langt i overtal. Disse ukendte/ikke synlige fortidsminder er levn efter det liv menneskene har levet i oldtiden, middelalderen og for den sags skyld også nyere tid. Der er tale om grave, bopladser, offerfund, produktionsanlæg m.m. En del af disse fortidsminder kender vi gennem museernes indsamling og registrering de sidste 2-300 år. Der er tale om nu næsten forsvundne gravhøje, der kun kan ses som små forhøjninger i landskabet, jægerstenalderens bopladser langs bredden af Gudenåen og dens tilløb i form af opsamlede flintredskaber, bondestenalderens flintøkser i plovfuren samt keramik og ildskørnede kogesten fra bronzealderens og jernalderens bopladser fundet ved markarbejde eller mindre anlægsarbejder. De fleste af de mange fortidsminder er endnu ikke undersøgt, men blot registreret på baggrund af genstande indleveret til museerne af interesserede.

De mange registrerede fortidsminder omkring Gjern.

Museet har dog også foretaget en række udgravninger i Gjern. Flest som følge af udbygningen af feriecentret på Holmstol Mark, men også enkelte ved Tingbakken og Falkenkær forud for opførelsen af nye villakvarterer. Således har museet undersøgt bopladser fra bondestenalderen på golfbanen og feriecentret, bronzealderbopladser på golfbanen og ved Tingbakken samt jernalderbopladser ved feriecentret, Tingbakken og Falkenkær.

Herunder en kort gennemgang et udvalg af museets mange udgravninger omkring Gjern.

Tingbakken.

Her har museet i to omgange (2007 og 2014) udgravet dele af en landsby fra ældre germansk jernalder samt i 2018 tre gårde fra slutningen af yngre bronzealder. Jernalderbebyggelsen er fra 4. - 5. årh. e.Kr. og har bestået af mindst tre gårde, der har ligget på en nordsyd gående række langs kanten af engdraget øst for Nørbækken. Landsbyen blev ikke undersøgt i sin helhed i 2007, og en udgravning i 2014 afdækkede yderligere dele af en gård på arealerne nord for udgravningsfeltet fra 2007. Flere af husene og hegnene overlappede hinanden, så gårdene har været ombygget flere gange. I forbindelse med udgravningen i 2013 på bakken oven for jernalderbebyggelsen blev der fundet fire beboelseshuse, et mindre hus (værksted) samt en del gruber og et større antal kogestensgruber. Husenes grundplaner og den keramik, der er fundet i gruberne, daterer bebyggelsen til bronzealderen.

Husene fra yngre jernalder er vist med lyseblåt og de tilhørende hegn med mørkeblåt. Bronzealderhusene er vist med grønt.

For yderligere oplysninger se følgende rapporter:
SIM 4_2007 Tingbakken - Bygherrerapport
SIM 216_2013 Tingbakken III – Kulturhistorisk rapport
SIM 134_2014 Tingbakken IV - Kulturhistorisk rapport

Holmstol Mark/Amerikavej.

Området omkring golfbanen og feriecentret er det område i Gjern, hvor museet har gravet mest. Her er der udgravet bopladser fra bondestenalderen, bronzealderen, hele ældre jernalder (førromersk jernalder og ældre romersk jernalder) samt grave fra yngre bronzealder, førromersk jernalder og ældre romersk jernalder. Bebyggelsen fra bondestenalderen og bronzealderen er kendt gennem henholdsvis otte og fem huse samt flere gruber. Husene ligger spredt i mindre klynger, hvilket afspejler, at man i disse perioder har boet i bygdelignende bebyggelser og ikke i landsbyer, som vi kender det fra senere perioder. Selvom befolkningtætheden har været væsentligt lavere end i jernalderen, har vi med sikkerhed ikke fundet alle bebyggelser fra bondestenalderen og bronzealderen i området. Ældre jernalder er væsentligt bedre repræsenteret i området med hele fem lokaliteter med huse og hegn. De fem lokaliteter er alle dateret til ældre jernalder, men ingen er helt samtidige. De repræsenterer faser af samme landsby, der gennem hele ældre jernalder er flyttet rundt i området.

Udgravningerne omkring feriecenteret. Husene fra ældre jernalder og de tilhørende hegn er vist med mørkeblåt. Stenalderhusene med rødt.

Udgravningerne på golfbanen. Bronzealderhusene er vist med grønt og stenalderhusene med rødt.

For yderligere oplysninger se følgende rapporter:
SIM 145_1979 Troldhytten – Bygherrerapport
SIM 288_1988 Troldbjerg - Beretning
SIM 7_1991 Falkenberg - Beretning
SIM 3_1994 Falkenlund - Beretning
SIM 4_1994 Falkenlund - Beretning
SIM 3_2005 Troldbjerg - Kulturhistorisk rapport
SIM 28_2006 Søhøjlandets Golfbane - Bygherrerapport
SIM 5123 Falkenlund II - kulturhistorisk rapport

Falkenkær.

Her udgravede museet i 1988 en indhegnet gård fra yngre romersk jernalder. Ikke langt fra denne udgravning ved skolen, blev der ved grusgravning i 1922 fundet 3 mandslange jordfæstegrave fra yngre romersk jernalder. Gravene indeholdt bl.a. lerkar, fibler og perler (der nævnes over 100 perler. I privateje, muligvis forsvundet). Der er derudover oplysninger om fund fra omkring 1935 af endnu en grav fra yngre romersk jernalder, samt om et par brandpletter fundet ved planering af området i 1958-1960. Brandpletterne er ikke sikkert datereret, men er sandsynligvis fra yngre jernalder.

Udgravningen ved Falkenkær. Gården fra yngre jernalder er vist med lyseblåt og det tilhørende hegn med mørkeblåt.

For yderligere oplysninger se følgende rapport:
SIM 115_1988 Borrehøj - Beretning