Besøg for børnehaver
Hvordan laver man papir? Hvad er et vandmærke? Hvad har gamle klude med papir at gøre? Besøg Papirmuseet og bliv klogere!
Børnene tages med på en spændende rundtur med masser af oplevelser i den gamle "Bøtte", som var stedet for det håndgjorte papir på Silkeborg Papirfabrik. De hører om, hvordan man kan lave papir, og vi fortæller om vandmærker - en hemmelighed, som afsløres, når man holder papiret op mod lyset. Alle børn får selv lov til at øse et ark håndgjort papir sammen med museets papirmagere, og de modtager en papir-medalje for deres arbejde. Herefter vises et par filmklip af papirfremstillingen i hånden og på maskinen. Besøget sluttes af med et lille tryllenummer med magisk papir.
- Børnenes kulturelle udvikling stimuleres og de får indblik i papirfremstilling.
- Børnene prøver selv at lave papir.
- Børnene styrker deres indbyrdes sammenhold og sociale kompetencer.
Varighed: 1 time
Pris: 250 kr.
Følg os her: