Besøg for indskolingen
Papir har vi mellem hænderne hver dag - men hvad er det, hvordan laves det, og hvad med historien? På Papirmuseet kan du opleve, hvordan man fremstiller papir og selv prøve at øse et ark.
For de yngste klasser sammensætter vi et forløb med spændende fortællinger om papirfremstilling i hånden og på papirmaskinen. Det sker i en rundvisning rundt på museet, hvor alle elever også får lov til at lave deres eget papir sammen med én af museets papirmagere. Vi fortæller i øjenhøjde uden for mange årstal og tekniske udtryk - alt efter alderstrin. Vi berører historien om Silkeborg bys opståen og Silkeborg Papirfabrik, hvor det fineste kvalitetspapir blev fremstillet. Papir, som en overgang, blev brugt til de danske pengesedler.
- Eleverne opnår viden om papirfremstilling i hånden og på papirmaskinen.
- Alle elever får lov til at øse papir.
- Eleverne opnår kendskab til Silkeborg bys opståen og historie samt dens unikke kulturarv.
Varighed: 1½ time
Pris: 400 kr.
Følg os her: