Råstofindvinding og arkæologi

Især for råstoferhvervet kan det være af stor betydning så tidligt som muligt i planlægningsfasen at få kortlagt, om der er jordfaste anlæg (ofte omtalt som jordfaste fortidsminder) på et nyt indvindingsareal. Jo tidligere indvinder anmoder det arkæologiske museum om en udtalelse, desto bedre er mulighederne for at vurdere de økonomiske omkostninger og om der skulle være tilskudsmuligheder.
Museet kan vejlede indvinderen i spørgsmålet om bevaring eller undersøgelse af væsentlige fortidsminder. Se omtale af råstofindvinding på Kultstyrelsens hjemmeside.

Tilskudsvurdering

Råstofindvindingserhvervet er en af de brancher som oftest får et økonomisk tilskud fra kulturstyrelsen til arkæologiske undersøgelser. Det skyldes at det ofte vurderes at de arkæologiske omkostninger er uforholdsmæssigt store i forhold til den udgift råstofindvinderen har. Kulturstyrelsen har beskrevet disse forhold detaljeret i vejledningen ”Tilskudsvurdering” på deres hjemmeside.

Anlægsarbejdets samlede anlægsudgift

Det arkæologiske museum skal ved indsendelse af budgetter til godkendelse videregive bygherres oplysning om anlægsarbejdets samlede økonomiske ramme / den samlede anlægsudgift. Kulturstyrelsen anvender denne oplysning ved tilskudsvurderingen, jf. § 17, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1412 af 14. dec. 2006 om museer mv. Museets oplysning til Kulturstyrelsen om den samlede økonomiske ramme skal være inklusive moms.

Det er den samlede anlægsudgift for indvindingsarbejdet, der skal oplyses. Det fremgår hverken af museumsloven eller bekendtgørelsen om museer, hvad der konkret forstås ved den samlede økonomiske ramme i forbindelse med råstofindvinding. Nedenfor ses derfor en oversigt over, hvad der efter styrelsens praksis indgår eller ikke indgår ved opgørelsen af den samlede økonomiske ramme i forbindelse med råstofindvindingen.

Relevante udgifter

Følgende indgår ved opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

• udgifter forud for køb/leje af jord
• udgifter til boringer
• udgifter til råstofprøvegravninger
• udgifter til laboratorieundersøgelser
• udgifter til etablering og drift af adgangsveje og asfaltering heraf
• udgifter til flytning og deponering af overjord
• udgifter til etablering og drift i indvindingsfasen af diverse servicefaciliteter
• udgifter til indvinding af råstoffer
• udgifter til rådgivere: ingeniør, advokat, revisor, arkitekt, landmåler, konsulent mv.
• udgifter til leje/køb af jordareal.

Følgende indgår ikke ved opgørelse af den samlede økonomiske ramme:

• fremtidig forventet fortjeneste
• udgifter til forudgående arkæologiske undersøgelser på det samme areal

Bygherren eller den anlægsansvarlige har ikke pligt til at oplyse museet om anlægsarbejdets samlede økonomiske ramme. Hvis bygherre ikke ønsker at oplyse dette, skal museet blot have dette at vide, så vi kan informere kulturstyrelsen og så er tilskud normalt ikke længere muligt.

Kontakt til museet

Har du spørgsmål i øvrigt eller konkrete forespørgsler i forbindelse med påtænkte jord- eller byggeprojekter er du meget velkommen til at ringe til museet som kan stille dig om til en af en af arkæologerne 8682 1499 mellem 8 og 16 på hverdage, eller fra 8-13 på fredage, eller sende en mail til: info@museumsilkeborg.dk. Husk at angive forespørgslens art i emnefeltet. Det forbedrer muligheden for at mailen kommer frem til rette vedkommende!

Ved hastesager udenfor normal arbejdstid kan museumsinspektør Peter Mohr Christensen kontaktes på tlf.: 212 968 95

Jordfaste anlæg, hvad er det?

Når vi som arkæologer taler om jordfaste anlæg og fund, kan det som udenforstående være svært at gennemskue hvad det helt præcist er hvad vi mener. Jordfast er alt der ligger i uforstyrret jord. Det vil sige alt der har ligget uforstyrret siden anlæggelsestidspunktet, og stammer fra en periode indenfor vores interessesfære, som normalt går fra oldtid til renæssance, og ind imellem også noget senere. Mange skjulte jordfaste anlæg har fået fjernet deres oprindelige overflade, og består i dag blot af nedgravningsspor i råjorden under pløjelaget.

Nedenstående eksempler kan forhåbentligt vejlede bygherrer i om der bør tages kontakt til museet. De nedenstående eksempler dækker på ingen vis alle anlægs og fundtyper, og skal opfattes som en guide til hvad museet KAN være interesseret i.

I tvivlstilfælde bør du altid kontakte museet!

Der er i hverdagene ALTID mindst én arkæolog til stede der kan rykke ud med det samme.

Nedenfor billeder af gruber. Det vil sige nedgravninger efter ler, sand, eller med det formål at tilberede mad. Den jord der fyldes i hullet afviger ofte fra de naturlige jordforhold, f.eks. fordi der blandes vækstlag med ned, eller der deponeres affald, og det er derfor vi kan se sporene neden under pløjelaget.

Stolpespor er en ret almindelig, anlægstype, og de KAN være svære at se. Ind imellem ligger de dog pænt på rækker som på eksemplet til højre, eller har tydelige stolpespor som i det midterste foto. stolpesporet er resultat af at man har trukket stolpen op, som en del af sløjfningen af huset, da tømmeret har kunnet indgå i næste huskonstruktion, hvis tilstanden er i orden. Til venstre en situation hvor de tagbærende er markeret med landmålerstokke, men der er også meget fine vægforløb bevaret.

Nedenfor tre forskellige urner, dvs. brandgrave, som er små nedgravninger med keramik, og ofte med hvidbrændte knogledele. almindelige begravelser kan være svære at se, med mindre de er markeret med sten, som det kan ses længere nede.

Herunder tre anlæg, der primært består af sten. dels en grav til venstre, i midten en gravhøj med to gravlejer til stammekister, samt en ring af højfodssten og et stentæppe foran dette. Til højre en trædestensrække fra Bølling sø. Koncentrationer af sten, eller sten på række kan således også være af arkæologisk interesse.

Fund / genstande er meget varierede, men langt det meste vi tager med hjem er flint eller lertøj (i daglig tale keramik). til venstre to eksempler på lerkar og skår, til højre eksempler på flintgenstande.

Til højre et snit gennem en agerren med sten i bunden, som er middelalderens drængrøfter mellem smalle markstriber, som den så ud i kanten af en kabelgrav.