Råstofindvinding og arkæologi
Især for råstoferhvervet kan det være af stor betydning så tidligt som muligt i planlægningsfasen at få kortlagt, om der er jordfaste anlæg (ofte omtalt som jordfaste fortidsminder) på et nyt indvindingsareal. Jo tidligere indvinder anmoder det arkæologiske museum om en udtalelse, desto bedre er mulighederne for at vurdere de økonomiske omkostninger og om der skulle være tilskudsmuligheder.
Museet kan vejlede indvinderen i spørgsmålet om bevaring eller undersøgelse af væsentlige fortidsminder. Se omtale af råstofindvinding på Kultstyrelsens hjemmeside.
Tilskudsvurdering
Råstofindvindingserhvervet er en af de brancher som oftest får et økonomisk tilskud fra kulturstyrelsen til arkæologiske undersøgelser. Det skyldes at det ofte vurderes at de arkæologiske omkostninger er uforholdsmæssigt store i forhold til den udgift råstofindvinderen har. Kulturstyrelsen har beskrevet disse forhold detaljeret i vejledningen ”Tilskudsvurdering” på deres hjemmeside.
Anlægsarbejdets samlede anlægsudgift
Det arkæologiske museum skal ved indsendelse af budgetter til godkendelse videregive bygherres oplysning om anlægsarbejdets samlede økonomiske ramme / den samlede anlægsudgift. Kulturstyrelsen anvender denne oplysning ved tilskudsvurderingen, jf. § 17, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1412 af 14. dec. 2006 om museer mv. Museets oplysning til Kulturstyrelsen om den samlede økonomiske ramme skal være inklusive moms.
Det er den samlede anlægsudgift for indvindingsarbejdet, der skal oplyses. Det fremgår hverken af museumsloven eller bekendtgørelsen om museer, hvad der konkret forstås ved den samlede økonomiske ramme i forbindelse med råstofindvinding. Nedenfor ses derfor en oversigt over, hvad der efter styrelsens praksis indgår eller ikke indgår ved opgørelsen af den samlede økonomiske ramme i forbindelse med råstofindvindingen.
Relevante udgifter
Følgende indgår ved opgørelse af den samlede økonomiske ramme:
• udgifter forud for køb/leje af jord
• udgifter til boringer
• udgifter til råstofprøvegravninger
• udgifter til laboratorieundersøgelser
• udgifter til etablering og drift af adgangsveje og asfaltering heraf
• udgifter til flytning og deponering af overjord
• udgifter til etablering og drift i indvindingsfasen af diverse servicefaciliteter
• udgifter til indvinding af råstoffer
• udgifter til rådgivere: ingeniør, advokat, revisor, arkitekt, landmåler, konsulent mv.
• udgifter til leje/køb af jordareal.
Følgende indgår ikke ved opgørelse af den samlede økonomiske ramme:
• fremtidig forventet fortjeneste
• udgifter til forudgående arkæologiske undersøgelser på det samme areal
Følg os her: