Særlige regler for landbrug og skovdrift

Der gælder særlige regler for finansiering af udgravning af fund og anlæg, som fremkommer i forbindelse med normal eller uændret landbrugs- og skovdrift.

Pløjes der eksempelvis på en stensat grav ude på marken, og det af dyrkningsmæssige hensyn er nødvendigt at fjerne stenene, er det Kulturstyrelsen, der betaler en arkæologisk undersøgelse af fundet. Der er desuden mulighed for at få afgrødeerstatning. Læs eventuelt nærmere på Kulturstyrelsens hjemmeside om dyrkningstruede fortidsminder.

Landmanden har så vidt muligt ingen udgifter i forbindelse med undersøgelsen, og vi forsøger at foretage denne, således at den giver mindst mulig gene for landmanden.

– Tøv derfor ikke med at ringe til museet, hvis du finder eller støder på anlæg ved normal skov- og landbrugsdrift!

Der gælder dog de sædvanlige regler såfremt, der er tale om byggeri af f.eks. løsdriftstalde, gyllebeholdere, ladebygninger, maskinhuse m.m. Se afsnittet om byggeri og jordarbejder.

Kulturstyrelsen har udarbejdet en vejledning omkring arkæologiske undersøgelser.

Kontakt til museet

Har du spørgsmål i øvrigt eller konkrete forespørgsler i forbindelse med påtænkte jord- eller byggeprojekter er du meget velkommen til at ringe til museet som kan stille dig om til en af en af arkæologerne 8682 1499 mellem 8 og 16 på hverdage, eller fra 8-13 på fredage, eller sende en mail til: info@museumsilkeborg.dk. Husk at angive forespørgslens art i emnefeltet. Det forbedrer muligheden for at mailen kommer frem til rette vedkommende!

Ved hastesager udenfor normal arbejdstid kan museumsinspektør Peter Mohr Christensen kontaktes på tlf.: 212 968 95

Jordfaste anlæg, hvad er det?

Når vi som arkæologer taler om jordfaste anlæg og fund, kan det som udenforstående være svært at gennemskue hvad det helt præcist er hvad vi mener. Jordfast er alt der ligger i uforstyrret jord. Det vil sige alt der har ligget uforstyrret siden anlæggelsestidspunktet, og stammer fra en periode indenfor vores interessesfære, som normalt går fra oldtid til renæssance, og ind imellem også noget senere. Mange skjulte jordfaste anlæg har fået fjernet deres oprindelige overflade, og består i dag blot af nedgravningsspor i råjorden under pløjelaget.

Nedenstående eksempler kan forhåbentligt vejlede bygherrer i om der bør tages kontakt til museet. De nedenstående eksempler dækker på ingen vis alle anlægs og fundtyper, og skal opfattes som en guide til hvad museet KAN være interesseret i.

I tvivlstilfælde bør du altid kontakte museet!

Der er i hverdagene ALTID mindst én arkæolog til stede der kan rykke ud med det samme.

Nedenfor billeder af gruber. Det vil sige nedgravninger efter ler, sand, eller med det formål at tilberede mad. Den jord der fyldes i hullet afviger ofte fra de naturlige jordforhold, f.eks. fordi der blandes vækstlag med ned, eller der deponeres affald, og det er derfor vi kan se sporene neden under pløjelaget.

Stolpespor er en ret almindelig, anlægstype, og de KAN være svære at se. Ind imellem ligger de dog pænt på rækker som på eksemplet til højre, eller har tydelige stolpespor som i det midterste foto. stolpesporet er resultat af at man har trukket stolpen op, som en del af sløjfningen af huset, da tømmeret har kunnet indgå i næste huskonstruktion, hvis tilstanden er i orden. Til venstre en situation hvor de tagbærende er markeret med landmålerstokke, men der er også meget fine vægforløb bevaret.

Nedenfor tre forskellige urner, dvs. brandgrave, som er små nedgravninger med keramik, og ofte med hvidbrændte knogledele. almindelige begravelser kan være svære at se, med mindre de er markeret med sten, som det kan ses længere nede.

Herunder tre anlæg, der primært består af sten. dels en grav til venstre, i midten en gravhøj med to gravlejer til stammekister, samt en ring af højfodssten og et stentæppe foran dette. Til højre en trædestensrække fra Bølling sø. Koncentrationer af sten, eller sten på række kan således også være af arkæologisk interesse.

Fund / genstande er meget varierede, men langt det meste vi tager med hjem er flint eller lertøj (i daglig tale keramik). til venstre to eksempler på lerkar og skår, til højre eksempler på flintgenstande.

Til højre et snit gennem en agerren med sten i bunden, som er middelalderens drængrøfter mellem smalle markstriber, som den så ud i kanten af en kabelgrav.