TAGE SKIPPER JØRGENSEN FORTÆLLER

Samtale med Keld Dalsgaard Larsen

Jeg er født i 1930 og udlært maskinarbejder. Vi kom til Skjern i 1959, og jeg arbejdede forskellige steder blandt andet i Lem. Vi købte huset her i 1962. Jeg søgte ind på Skjern Papirfabrik i marts 1965.

Fabrikken hed dengang Scandinavian Pulp Industry i daglig omtale SPI. Idemanden var K.T. Nielsen, som er kendt i Skjern for sine mange aktiviteter. K.T. Nielsen har ønsket at skaffe arbejdspladser, og man fik temmelig mange egnsudviklingsmidler til at starte fabrikken med. Grundtanken var at lave tapetpapir af udelukkende genbrugspapir, avispapir.

Da jeg kom på fabrikken den 22. marts 1965, havde man købt papirmaskinen i Schweiz, bygget lagerhallen, og man var begyndt at støbe selve fabrikshallen. Maskinerne var opmagasineret i lagerhallen, hvor vi gik og arbejdede med dem. Vi begyndte selve monteringen af papirmaskinen, før fabriksbygningen var færdig.

Monteringen var ledet af en tysk overmontør, som kom fra det tyske firma, Voith. Papirmaskinen, pulper m.m. var nemlig Voith-maskiner. Den tyske overmontør kunne sit arbejde, men han kunne være strid og gå op i en spids. Fabrikken hentede en svensk papirmester Hermansson til Skjern, og denne havde to finske maskinførere med fra Ørebro. I den første periode var der tilknyttet en civilingeniør Bork Madsen til projektet. Jeg arbejdede i lagerhallen, og en af mine opgaver var at passe telefonen.

Der gik godt et års tid, før vi overhovedet fik kørt papir gennem maskinen, og det var endda kun for en kort bemærkning. Det tog ganske langt tid, før produktionen kom ordentlig i gang. Fabrikken var vel kørt i sænk, før den rigtig kom i gang. At pengene var små i den allerførste tid, følte vi dagligt. Vi oplevede, at tankbiler vendt om, fordi vi skulle betale for olien, før de leverede den. Banken havde beslaglagt råvarelageret, så fabrikken måtte købe råstof fra dag til dag. Vi var spændte på, om vi havde penge til at producere. Det kunne selvfølgelig ikke gå, så fabrikken gik konkurs. Mange tabte penge især staten.

Fabrikken lå nu stille, og der var kun fem mand tilbage: Tue Nielsen, Hermansson, de to finner og mig. Vi skulle sørge for at holde maskinerne ved lige, så eventuelle købere kunne få et indtryk af mulighederne. Tue Nielsen kom til fabrikken i oktober 1965, hvor han blev indkøber af råmaterialer. Han steg siden til at blive den daglige leder. Tue Nielsen var handelsmand ikke maskinmand.

Fritz Schur købte så fabrikken i 1968, og vi fik herefter navnet "Skjern Papirfabrik". Da fabrikken genstartede, fik jeg titel af maskinmester, og jeg skulle tage mig af alle reparationer og mindre nyskabelser. Jeg havde også ansvaret for kedlerne og vandværket. Jeg har altid arbejdet på daghold, men jeg kunne tilkaldes på alle tider af døgnet. Og det blev jeg.

Fabrikken havde tidligere gerne lukket i julen, hvor vi så foretog reparationerne mellem jul og nytår. Ved vireskift var det maskinen egne folk, der stod for det, men vi havde gerne en mand, der hjalp til, og andre smede foretog så reparationer andre steder på maskinen imens. Dengang tog et vireskift 10-12 timer. I dag sker det meget hurtigere.

Svenskeren Hermansson fortsatte med at have ansvaret for selve produktionen. Ved pulperen var der 2 mand til at begynde med, da det hele foregik ved håndkraft, en mand var i hollænderiet og 2 mand var ved papirmaskinen, en mand i hver sin ende - enten den våde ende eller ved oprulningen. Maskinens førstemand var manden i den våde ende. Der var et par mænd ved oprulleværket. Ved mange papirmaskiner er oprulleværket i forlængelse af papirmaskinen, men sådan har det aldrig været i Skjern. En kran tog rullerne og hejste dem ned i "kælderen", som egentlig var i stueetagen. Alt blev omrullet, skåret op og rullet op på paphylstre. Produktionen var halvfabrikata. Vi begyndte med tapetpapir, men senere blev der også produceret grovere kvaliteter. Størsteparten blev eksporteret til Holland. Og al transport foregik pr. lastbil.

Vi havde en god omgangstone. Der var ikke noget stramt hierarki. Alle kunne snakke med alle. Tue Nielsen var en udmærket mand, som gerne slog et smut gennem fabrikken hver dag. Tue Nielsen tog sig i begyndelsen også af salgsarbejdet. Hermansson tog sig af selve produktionen, og hvis han skulle have noget ordnet, blev jeg kontaktet. Jeg har haft 6-7 mand under mig på de tider, hvor vi var flest. Smedene havde normalt dagtur, men vi skiftedes til at have tilkaldevagt. Der har aldrig været værkførere på Skjern Papirfabrik. I min tid har der aldrig været pludselige arbejdsnedlæggelser eller større kontroverser. Smedene var organiseret i Metal, mens papirarbejderne var organiseret i SID. Medarbejderne havde mulighed for at øve indflydelse. Der var en forslagskasse, hvor man kunne komme med forslag om produktionsforbedringer. Forslagene blev undersøgt, og hvis det var fornuftigt og økonomisk overkommeligt, blev ideerne realiseret.

Vi havde kantine, hvor vi kunne spise vor medbragte mad. Vi kunne ikke købe mad i kantinen. Vi havde udmærkede toiletforhold lige fra starten. Fabrikken har aldrig været den store efterspørger af arbejdskraft. I lange perioder arbejdede vi kun i et hold. Det var meget uøkonomisk, da det var dyrt at opstarte maskinerne. Til at begynde med fik vi dampen fra fire dampgeneratorer i en udbygning ved fabriksbygningen. Disse generatorer var meget dyre i drift, ud over at de også lavede en værre larm. Vi havde mange problemer med at få tilstrækkelig med damp. Under Schur fik vi bygget kedelhuset, hvor vi fik installeret to dampkedler, to Vølund-maskiner, og det var langt bedre. Vi har altid haft trucks på fabrikken. Vi begyndte med en. De havde nok at lave. Vi havde en serviceordning på disse trucks, så en mand kom en gang om ugen og efterså dem på skift. Det var inde i helt faste rammer.

Vi hentede vand i Skjern Å. Det blev renset i vort rensningsanlæg, før det blev brugt i produktionen. I mange år tilsatte vi kalk og aluminiumssulfat, men det holdt vi op med, da det ikke rigtigt hjalp noget. Rensningsanlægget blev bygget i Schurs tid. Vandet blev så efter endt brug ledt ud i Ganer Å, som leder vandet ud i Tarm Enge. Fabrikken kan derfor dårligt have forurenet Skjern Å, selv om vi da fik skyld for det. I dag genbruges vandet gang på gang, og der er en hel anden ordning på det. Laboratoriet havde også til opgave at tage prøver af vandet.

Vi har ikke haft egentlig firmasport på Skjern Papirfabrik. Vi var enten for få, eller også blev der arbejdet på skift. Vi havde vist et hold til indendørsfodbold en vinter, men det var det hele. Vi havde en årlig firmafest med hustruer. Den blev holdt et eller andet sted i omegnen. Men ellers har vi ikke haft juletræ, julefrokost, firmaudflugt eller lignende.

Lønnen på Skjern Papirfabrik var vel meget normal for egnen. Vi har ikke haft problemer med at få folk på fabrikken. Der er aldrig blevet brugt de store penge på store annoncer efter arbejdskraft. Det gik mere fra mund til mund. Forunderligt nok var der en tendens til, at folkene på fabrikken kom fra nabobyerne og ikke fra selve Skjern. Jeg ved ikke, om det har ændret sig, men sådan var det i hvert fald en lang årrække. Hvorfor ved jeg ikke.

Fabrikken var igennem en stor ombygning og udvidelse i 1976. Papirmaskinen blev forlænget. Til dette arbejde kom der to ingeniører fra Grenaa - Lindholm og John Pedersen - på fabrikken for at lede dette arbejde. Det var en skotsk leverandør, og da han gik ned, gav det en økonomisk øretæve til F. Schur, så han måtte afhænde virksomheden. Skjern Papirfabrik blev derfor solgt i 1978 til Brødrene Hartmann i Tønder og fortsatte under navnet Skjern Papirfabrik af 1978.

Under Hartmann kom der mere stabile forhold. Det havde været meningen, at vi skulle have været på treholdsskift efter den store ombygning midt i 1970'erne, men det blev først rigtigt en realitet under Hartmann. Tidligere har vi både kørt med 1- og 2-holdsskift alt efter efterspørgslen, men det er ikke særlig rentabelt. En overgang havde vi et hold, som kun arbejdede i weekenden. Efter min mening er det en dårlig løsning, da weekendholdet har en tendens til at se stort på problemerne, for de er jo nok løst, når de kommer på arbejde næste weekend. Nu er det det faste mandskab, som arbejder på skift. I weekenden er vagterne fortsat 2x12 timer.

Der har ikke været mange ingeniører på Skjern Papirfabrik. Borch Madsen, de to fra Grenaa, som dog kun var på gæstevisit og så også Havskov, som var maskiningeniør og kom fra Dalum Papirfabrik. Hartmann har også udviklet fabrikken især efter min tid, men jeg oplevede da, at man lavede et nyt pulperhus og indføjede en ordning på papirmaskinen, så vandet blev suget fra den våde ende både fra oven og fra neden. Det blev også lavet et de-inkingsanlæg, men det kom aldrig rigtig i drift og blev afmonteret.

Jeg stoppede på fabrikken i 1991. Jeg var den første, som holdt 25 års jubilæum på fabrikken. Det foregik med en fridag, reception, hvor vi blev hentet og hele familien deltog og en ekstra månedsløn. Jeg holdt op som 61-årig efter godt 26 år på fabrikken. Det har været gode år, men det var også godt at holde op. I min tid har jeg været med til at starte fabrikken op tre gange.

Samtalen fandt sted i 1999 og indgår i Keld Dalsgaard Larsen: Dansk papirindustri. Mennesker, teknologi og produktion 1829-1999 (2000)

Stikord:

Skjern Papirfabrik, maskinmester, under forskellige ejere. Tiden ca. 1965-1991.

15. april 2020