GRATHE MONUMENTET
Nyt historisk formidlingsområde ved Grathe Kapel med fortællinger og oplevelser for hele familien.
23. oktober 1157 finder det skelsættende slag på Grathe Hede sted lige uden for Thorning. Mange har hørt om slaget i historietimerne i folkeskolen, men hvad gik det egentlig ud på, og hvorfor er det vigtigt i dag? Det sætter Museum Silkeborg fokus på i det store formidlingsprojekt om Grathe Hede, som Slots- og kulturstyrelsen har finansieret.
I 2019 åbnede udstillingen ”Kampen om Magten - slaget på Grathe hede”, som nu er en del af museets permanente udstillinger, og i 2020 åbnede så Grathe Monumentet – det nye formidlingsområde ved Grathe Kapel. Her kan man nu komme på en vandring i historien og slutte af ved kapellet med Saxos fortælling i ørerne, mens man nyder udsigten ud over Hauge Sø.
Følg os her: