Skolen for barnet

Af Emma Falbe-Hansen

Et af de tidligste klassebilleder fra Th. Langs Skole, ca. 1883. Foto: Silkeborg Arkiv

Theodora Lang trådte ved ankomsten til Silkeborg i 1882 direkte ind på en pædagogisk kampscene.  En kamp der handlede om, hvordan man skulle opdrage og undervise børn. Diskussioner, der stod mellem gamle og nye forestillinger om barnets natur. Diskussioner om, hvordan pigers uddannelse skulle se ud, og hvorvidt det kunne ske på lige fod med drengene. Theodora havde sine meninger, og hun fik sin inspiration fra nogle af sine mange udenlandsrejser.

Theodora i Paris
I slutningen af 1889 tog Theodora rejsen til Frankrig og besøgte en række parisiske pigeskoler. Theodora var meget imponeret over det, hun mødte i Frankrig. Hun var meget begejstret for den samtalebaseret undervisning, hvor eleverne havde mulighed for at stille spørgsmål til læreren. Dette talte ind i tidens tendenser, hvor man opfordrede eleverne til at tænke selvstændigt.

Anskuelsestanken
Theodora var tilhænger af den pædagogiske tilgang, der kaldes for anskuelsestanken. I denne praksis er barnet i centrum. Man skulle benytte barnets natur til en praksisorienteret undervisning, hvor barnet kunne få lov at deltage aktivt. Disse tanker kom til Danmark fra Amerika via pædagogen og kvindeforkæmperen Kirstine Frederiksen. Hun havde i 1886 været på studierejse til Amerika, hvor hun mødte anskuelsesundervisningen, som hun tog med hjem til Danmark. Det var de tanker, som Theodora blev inspireret af i sin egen pædagogiske tilgang til undervisning.

Anskuelsesundervisning i praksis
Anskuelsestankerne kom helt ind i den daglige undervisning på Th. Langs Skole. For at få flere af børnenes sanser i brug, begyndte man i undervisningen at bruge billeder til at opnå en større forståelse af stoffet. I faget naturkundskab havde man i de mindste klasser ikke nogen grundbog. I stedet benyttede man sig af anskuelsesbilleder, som man brugte som samtalestarter mellem barn og lærer omkring de forskellige dyr.

Håndarbejde og husgerning
Et element af anskuelsestanken, som Theodora også værdsatte, var dens fokus på det praktiske arbejde. Det praktiske arbejde var et vigtigt pædagogisk princip, men handlede formentlig også om et særligt fag, Theodora ønskede på skoleskemaet: håndarbejde. Tilbage på de parisiske skoler havde Theodora observeret deres vægtning af ”godt og omhyggeligt udført kvindeligt haandarbejde”, som hun skriver i tidsskriftet Vor Ungdom. Den variation, som det praktiske arbejde gav, mente Theodora, var gavnlig for pigernes læring. Hun skriver videre, at fagene var vigtige for skabelsen af den oplærte kvinde: Kvinden skulle være oplyst og dannet, men skulle ikke slippe sin rolle ”som vordende hustru og moder af syne”.

Skolekøkken på Th. Langs, 1905. Foto: Silkeborg Arkiv.

Theodora anså Danmark som værende tilbagestående på dette punkt. Det var for Theodora vigtigt, at man valgte at prioritere kvinders oplæring i huslighed. Det kunne gøres i hjemmene, men også i skolerne. Theodora var stor fan af skolekøkkenet, der muliggjorde undervisning i husgerning, som kunne foregå på et praktisk niveau og ikke kun teoretisk. Theodora havde set mange skolekøkkener på sine rejser til forskellige europæiske lande. Hun var henrykt for denne afveksling mellem det teoretiske og praktiske, hvilket hun mente ville bidrage til pigernes begejstring for faget. Men hvorfor var husgerning vigtigt ifølge Theodora? I Th. Langs Skolers Samfunds årsskrift understregede hun, at det var vigtigt, at pigerne blev dygtige indenfor flere områder, så de var i stand til at forsørge sig selv, men samtidig var det essentielt at lære dem, at ”i Hjemmet ligger deres største Livsgerning”. Fagene håndgerning og husgerning – og fransk – var med til at markere pigeskolerne som institutioner for en særskilt kvindelig opdragelse og uddannelse.

Barnet i centrum – den montessoriske inspiration
Uafhængighed, frihed og selvkontrol var nogle af nøgleordene for den italienske pædagog Maria Montessori (1870-1952). Theodora var fascineret af Montessori-tilgangen, der handler om at sætte barnet i centrum. Gennem sanseøvelser og anskuelsesmateriale skulle børnene lære uafhængighed og selvstændighed. Barnet skulle selv kunne finde sine fejl og rette dem uden indgriben fra en voksen. Selvom Theodora fandt inspiration i tilgangen, så var hun ikke ukritisk. Hun syntes, at øvelserne i tilgangen var for ensformig. Theodora omtalte en fortælling om et barn, der havde gentaget en øvelse 44 gange uden pause. I disse tilfælde mente Theodora, at den voksne burde have ansvar for at gribe ind. Theodora vægtede variation i undervisningen, og hun var derfor ikke glad for Montessori-tilgangens gentagelsesbegejstring.

Det naturlige barn
Disse pædagogiske overvejelser var ikke helt nye, men havde derimod rod i oplysningstidens og romantikkens tænkere. Jean-Jacques Rousseaus (1712-1778) ord: ”Lær barnet at kende” blev grundlaget for meget af 1800-tallets tilgang til pædagogikken. Rousseaus teoretiske pædagogik blev især gjort til praksis af faderen til folkets skole, Johann Heinrich Pestalozzi (1746-1827). Pestalozzi var en af Theodoras helt store inspirationskilder. Han vægtede familiefællesskabet højt. Han mente, at det havde stor betydning for opdragelsen, og familiefællesskabet kunne også skabes i skoleregi. Pestalozzi tog forældreløse børn til sig og skabte et fællesskab og hjem for dem. Fra 1886 blev det muligt for de piger, der kom uden for byen at bo på Th. Langs Skole. Theodora Lang gik op i at skabe hjemlige rammer for pigerne, og hun skulle efter sigende havde gået rundt og sagt godnat til alle pigerne sammen med medbestyrerinden Anna Høltzermann.

Kostskolens dagligstue, 1923. Foto: Silkeborg Arkiv. 

”Skolen er et helligt værksted”
Sådan citeres Pestalozzi af Theodora. Og netop det hellige og guddommelige var noget, der gennemsyrede Theodoras arbejde på skolen. Skolens mål anno 1936 er et direkte citat fra salmen “Ingen er så tryg i fare”, og det lød således: ”Skolens Maal er dette ene, Barnets sande Vel at tjene” (s. 49, årsskrift 1936). Det understreger skolens religiøse fundament. Det var Gud, der førte dem frem i deres arbejde med børnene. Theodora fik også sat en påmindelse om, at Gud var øverste chef over døren til skolen i 1886 med indskriften: ”Af Guds Nåde til Guds Ære”. Hun fik det endda indskrevet i skolens vedtægter, at disse ord aldrig måtte fjernes fra skolen. Det er de dog sidenhen blevet.

Det nordiske samarbejde
I 1898 kom der et nyt fag på skoleskemaet: svensk.

I 1897 på et nordisk møde i Askov havde man diskuteret, hvordan de nordiske pigeskoler bedre kunne samarbejde med hinanden. Theodora mødte skolebestyrerinden Anna Lagerløf fra Lund, og de to indledte et samarbejde mellem de to skoler. De planlagde en forsøgsordning med de såkaldte lærerbytninger. De svenske piger skulle lære dansk, og de danske piger skulle lære svensk. For bedst muligt at få sproget ind på livet sendte man i tre uger hen over sommeren en lærerinde fra Th. Langs Skole til Anna Lagerløfs skole i Lund og omvendt. Disse lærerbytninger var en stor succes, og noget som man fortsatte med de efterfølgende år.

Th. Lang, Anna Lagerlöf og Anna Rönstöm,

1895-1900. Foto: Silkeborg Arkiv.

Barnet for øje
Theodora Lang satte altså barnet først i sin pædagogik, og det er blevet bemærket af de elever, der gik på skolen. En tidligere elev sendte en fødselsdagshilsen til Theodora i 1935: ”Jeg saa, at her var sansen for Barnet selv lagt til Grund, at her var det ikke Bogen og Formen, der blev det afgørende (…)”. Theodora har haft betydning for de børn, der gik på hendes skole, og de glemte ikke, at Theodora kæmpede for dem og satte dem først.

Litteratur

Coninck-Smith, Ning de. "For barnets skyld: Byen, skolen og barndommen 1880-1914." Gyldendal, 2000.

Gjerloff, Anne Katrine, og Anette Faye Jacobsen. Da skolen blev sat i system : 1850-1920. Dansk Skolehistorie; V.3. 1. udgave. Aarhus: Aarhus University Press, 2014.

Jacobsen, Laila. Kærlighedens kraft - hjertets styrke : En bog om Theodora Lang. Silkeborg: Skabertrang A/S, 2016.

Kilder

Lang, Theodora. ”Fra andre Lande - Om Frankrigs højere Pigeskoler” Vor Ungdom, 1892. 

Aarsskrift fra Th. Langs Skole, Silkeborg, 1896-1899. Danskernes Historie Online: 

https://skolehistorie.dk/730032.pdf 

Aarsskrift fra Th. Langs Skoles Samfund, Silkeborg, 1928. Silkeborg Arkiv, 1308

Aarsskrift fra Th. Langs Skoles Samfund, Silkeborg, 1932. Silkeborg Arkiv, 1308