Th. Langs Skoler

Af Mikael Frausing

Th. Langs Skoler set fra Skoletorvet. Foto: Silkeborg Arkiv.

De første 50 år

I november 1932 fejrede Th. Langs Skoler sit 50-års jubilæum under store festligheder. Skolen var byens vigtigste uddannelsesinstitution og et pædagogisk kraftcenter, der var anerkendt langt ud over landets grænser. Jubilæet blev omtalt i alle landets aviser, og lykønskningerne strømmede ind fra hele Danmark, Skandinavien og Europa. Festens midtpunkt var den aldrende Theodora Lang (1855-1935), som 50 år tidligere var kommet til Silkeborg og havde overtaget en lille pigeskole med knap 20 elever. Skolen var siden gået fra succes til succes, og det store skolekompleks på Skoletorvet i Silkeborg stod som en manifestation over årtiers næsten uafbrudt vækst.

I festtalerne blev Theodora Lang beskrevet som ”Jyllands Zahle”. Det var en værdig sammenligning til 1800-tallets store skolepioner, Natalie Zahle (1827-1913) fra København. Nu blev Th. Lang selv hædret som en ubestridelig pædagogisk og skolepolitisk autoritet og sin generations største kvindelige skoleleder. Hun havde i hele sit liv arbejdet med at give kvinder mulighed for at tage højere uddannelse – også i provinsen.

Nu kunne hun se tilbage på succesen. På hendes skole gik flere kvindelige elever end mandlige, endda i gymnasieafdelingen. Sammen med stemmeretten var uddannelse det vigtigste gennembrud for kvinders ligestilling i begyndelsen af det 20. århundrede. Så lad os tage et nærmere kig på det livsværk, som Theodora Lang blev hædret for på en for længst glemt novemberdag i 1932.

Theodora Lang med fortjenstmedaljen.

Foto: Det Kgl. Bibliotek.

Pigeskole

Da Theodora Lang som 27-årig kom til Silkeborg, havde hun flere års erfaring som privatlærerinde bag sig samt et nyslået eksamensbevis som skolelærerinde fra N. Zahles Skole i København. I samarbejde med den lidt yngre Anna Høltzermann (1862-1933) opbyggede hun Th. Langs Skoler, som i de første tyve år var en pigeskole. Skolen var helt overvejende et feminint univers, hvor piger og drenge i de mindste klasser gik i skole sammen, mens de øverste klasser var forbeholdt piger. Omtrent 2/3 af skolens lærere var kvinder. 

Med flid og rastløs energi kaster Theodora Lang sig ud i det ene projekt efter det andet. Skolen bliver eksamensberettiget, så hun kan føre pigeskolens elever frem til realeksamen. Realeksamen svarer nogenlunde til nutidens 10. klasse, men var adgangsgivende til at søge kontorjob eller videre uddannelse, fx som lærerinde. Hun modtog et rejselegat og tog på en flere måneder lang studierejse til Tyskland, Schweiz og Frankrig, hvor hun fik inspiration til undervisningen af skolens yngste elever. Ved hjemkomsten oprettede hun et forskoleseminarium, der kunne uddanne lærerinder til de mindste klasser. På rejsen knyttede hun venskab med Louise Winteler fra Odense, og de to oprettede foreningen Den danske Pigeskole, der i 1890’erne blev talerør for landets pigeskoler. Foreningen udgav tidsskriftet Bog og Naal med Theodora Lang som redaktør. I år 1900 opnåede hun omsider sit store mål, da hun opførte et egentligt lærerindeseminarium i Silkeborg. Som sit forbillede Natalie Zahle havde Theodora Lang dermed skabt et fuldt afrundet skolekompleks, det første i Jylland, der kunne give kvinder uddannelsestilbud lige fra indskoling til lærerindeuddannelse. ”At gøre Silkeborg på Langs”, kom det senere til at hedde.

Skolens stærke vækst afsatte sig spor i en heftig byggeaktivitet. I 1886 opførtes den første skolebygning, som også indeholdt en lejlighed til Theodora Lang og Anna Høltzermann. Med forskoleseminariet fulgte en tilbygning i 1894 med front mod Estrupsgade, og endelig opførtes i 1900 en triumferende hvid nybygning med tårne og spir til at huse det nye lærerindeseminarium. Foto: Silkeborg Arkiv.

Almenskoleloven 1903

Hvis Theodora Lang med indgangen til 1900-tallet mente, at hun havde opfyldt sit livsmål og nu kunne se frem til roligere tider, måtte hun snart komme på andre tanker. Landet havde nemlig fået en ny Venstre-regering, der i 1903 gennemførte en gennemgribende reform af landets skoler. Almenskolelovens hovedsigte var at rette op på sociale uligheder i uddannelse. Som en selvfølge skulle også uligheden mellem kønnene fjernes, så kvinder fik adgang til uddannelse på samme vilkår som mænd. Landets pigeskoler var omvendt opbygget på den grundlæggende præmis, at lighed i uddannelse skulle sikres ved at tilbyde kvinder og mænd forskellige uddannelsestilbud.

Dette dilemma fik hovedstadens pigeskoler til at opponere mod reformen og få indført en pigeskoleeksamen på særlige vilkår. Provinsens pigeskoler med Theodora Lang i spidsen valgte en pragmatisk og kompromissøgende tilgang, hvor man arbejdede for at sikre ”Pigebørnenes Tarv” i den nye fællesskole. Pigeskolelederne mente, i pagt med tidens forståelse af kønnenes forskellige roller, at kvinders uddannelse og opdragelse var afhængig af ”kvindelige fag”. Theodora Lang skrev læseplanen for ”Kvindeligt håndarbejde”, der blev gjort obligatorisk for piger i mellemskolen. Hun bidrog til, at realklassen blev indrettet med udstrakt valgfrihed til at tilbyde eksempelvis kvindelig husgerning og fransk, der havde været identitetsbærende fag i pigeskolerne. Oprettelsen af det almene gymnasium var et fremskridt, mente Theodora Lang, og især ville den nysproglige linje ”...for Piger med Lyst, Evner og Kræfter [...] passe fortrinlig”.  

Studenter fra Th. Langs Gymnasium, ca. 1915. Elevtallet svingede fra år til år, men i gennemsnit var der lige mange piger og drenge i gymnasiet. På trappen ses Theodora Lang øverst og Anna Høltzermann nederst. Foto: Silkeborg Arkiv.

Fællesskole

Med Almenskoleloven var vilkårene for skoledrift drastisk forandret. Realskolerne fik mulighed for at optage piger i klasserne og udfordrede dermed pigeskolernes forretningsmodel med monopol på kvindelig uddannelse. På trods af ideologisk skepsis over for skolereformens ligestilling af mænd og kvinders uddannelse, så Theodora Lang ikke anden mulighed end at ændre sin skole til en fællesskole for både piger og drenge. I samme ombæring oprettede hun en gymnasieafdeling, hvor skolens første student blev færdig i 1910. Det var en pige, Kirstine Koudahl, som sidenhen uddannede sig til læge.

Skolen skiftede navn til Th. Langs Skoler, og bestod af tre afdelinger: Grundskole, Gymnasium og Seminarium. Elevtallet lå stabilt omkring 250 med færrest elever i grundskolen men med tilvækst til mellemskole, realklasse og gymnasium, hvor klassestørrelserne lå mellem 15 og 25. Kønsfordelingen var nogenlunde lige, men med en lille overvægt af piger – også i gymnasieafdelingen. I 1919 blev skolen omdannet til en selvejende institution, der var et krav fra staten for at opretholde offentlige tilskud. Det bød Theodora Lang imod, men hun formåede at tilpasse sig omstændighederne og se fremad. I det mindste kunne hun regne med, at skolen var sikret efter hendes død. 

Skolens ledelse blev i 1920’erne gradvist overdraget til hendes niece, Karen Linderstrøm-Lang, mens Theodora Lang begyndte at planlægge sin tilbagetrækning og pleje sit eftermæle. Ved 50-års jubilæet i 1932 udgav hun et jubilæumsskrift, der berettede om skolens historie fra den beskedne begyndelse i en lille lejlighed til at blive Silkeborgs – og måske Jyllands – mest anerkendte uddannelsesinstitution. Hendes personlige erindringer blev derimod aldrig færdiggjort. Erindringerne udkom i en redigeret udgave skrevet af niecen Karen Linderstrøm-Lang ved Theodoras 100-års fødselsdag i 1955, som i det hele taget stod vagt om skolens traditioner og sin fasters eftermæle. 

De to bøger og den aktive pleje af eftermælet har farvet eftertidens opfattelse af Theodora Lang og hendes skole som en historie om vækst og succes men også mange udfordringer, der blev overvundet ved hjælp af ukuelighed, arbejdsomhed og Guds hjælp. I 1935 døde Theodora Lang, og hun ligger begravet ved siden af Anna Høltzermann, hendes livsfælle, på Østre Kirkegård i Silkeborg.

Kilder

Aarsskrift for Th. Langs Skoles Samfund, 1913, s.6. Silkeborg Arkiv, Th. Langs Skoles Arkiv, Pk. 1308