Theodora Lang på Silkeborg Arkiv

Af Laila Jacobsen, Pens. Lektor, frivillig på Silkeborg Arkiv 2012-2017.

Nb: Dette er en forkortet version af en længere artikel.

Theodora, 1909. Foto: Silkeborg Arkiv

Privatarkivet og Skolearkivet 

På Silkeborg Arkiv finder man Th. Langs Skolearkiv (1882 -1962) og Frk. Langs Privatarkiv (1882-1935). Her har en af Silkeborgs berømte kvinder, lærerinde og skoleleder Frk. Theodora Wilhelmine Linderstrøm Lang (f.1855-d.1935), fået sin rette plads i det lokalhistoriske skattekammer.

Privatarkivet, som er fokus i denne artikel, kom til Silkeborg Arkiv i 1979. Efter udflytningen af Th. Langs Gymnasium fra Skoletorvet til Gødvad i 1977 fulgte en oprydning i skuffer, skabe og loft på Th. Langs Skoler. Herefter overdrog man de fundne arkivalier til Silkeborg Arkiv.

Som resultat af et samarbejde mellem ansatte og frivillig arbejdskraft kan arkivet tilbyde interesserede en detaljeret oversigt over Frk. Th. Langs Privatarkiv. Mens registranten for Th. Langs Skolers Skolearkiv alene er udarbejdet af ansatte på Silkeborg Arkiv.

Hvad finder vi i Frk. Th. Langs Privatarkiv?

Organisering af privatarkivet

Privatarkivet indeholder dels usorterede breve og ordnede mapper, hvorpå Frk. Th. Lang med smuk skrift havde noteret et årstal. Hele privatarkivet er ordnet i såkaldte læg. Samlinger af læg ligger i kasser, der er nummererede. Arkivaren vil derfor hurtigt kunne finde de arkivalier, der er relevante for dig!

Diverse arkivalier. Foto: Laila Jacobsen

Den store gruppe af borgere med interesse for lokalhistorie har her adgang til den information og de fortællinger, som disse to arkiver gemmer på. Det kan fx være viden om, at en bedstemor eller endog oldemor har gået på skolen. Så kan et evt. brev fra denne eller hendes forældre til Frk. Lang måske befinde sig i samlingen. Det samlede materiale kan søges via arkiv.dk.

Når breve og lommebøger fortæller 

Privatarkivet åbner for billedet af en arbejdsom, velbegavet og hjælpsom kristen kvinde med et temmelig stort nationalt og internationalt netværk. Korrespondancen løb ofte i en humoristisk tone. I flere tilfælde er det derfor muligt at fornemme Frk. Langs humør. Hun skrev fx ”Bien!” i nederste hjørne af et brev, eller hun tegnede blot en særlig krusedulle, hvis hun syntes, det var strålende, at vedkommende ville besøge hende.

Foruden de hundredvis af breve til og fra Frk. Lang er der lommebøger (1896-1935). I dem kan vi følge Frk. Langs tanker og kommentarer til oplevelser i forskellige sammenhænge. Der er fx notater fra en norsk forelæsning, hvor hun minutiøst noterer sig, hvilke fordele og ulemper, der kunne tales om, hvis man havde piger og drenge i den samme klasse!     

En stille hvisken fra fortiden

En særlig perle i privatarkivet er en lille dagbog (1875-1883), hvor vi som noget helt nyt og enestående kan følge den 20-årige Theodoras tanker om sig selv og om livet som privat huslærerinde i tre forskellige hjem. Inden hun i 1881-82 uddanner sig til eksamineret almueskolelærerinde (de var primært lærerinder på landet) hos Frk. Natalie Zahle i København.

Dagbogen. Foto: Karoline Støjberg Sejersen

Manuskripter til taler og artikler

Det er også muligt at orientere sig i dele af Frk. Langs forfattervirksomhed og hendes mange foredrag af pædagogisk art.    

Gennem Frk. Lang blev Silkeborg kendt i hele Norden. I arkivet finder man færdige artikler, kladder til foredrag og færdige foredrag. Det er især hendes engagement i et samarbejde omkring pigeskolerne i de nordiske lande, hun har ladet gå videre til eftertiden. Og som har givet anledning til at kalde hende for ’Jyllands Frk. Zahle’.

Theodora gik meget op i den pædagogiske faglighed, og hun udviklede mange samarbejder og skrev flere artikler og foredrag om emnet. Korrespondance mellem Frk. Lang og hendes nordiske samarbejdspartnere i Sverige samt samtlige udgivelser af deres fælles månedlige tidsskrift, ’Bog & Naal’ frem til skriftets ophør i 1914 er at finde på Silkeborg Arkiv. Den interesserede læser vil kunne iagttage, hvordan Frk. Lang på flere områder var pionér på det pædagogiske felt (se også Skolen for barnet).

Familiekorrespondancer

Privatarkivet åbner også op for viden om Frk. Langs familieforhold. En stor samling breve leder os på sporet af et nært og omsorgsfuldt forhold mellem Frk. Lang og hendes mange søskende. 

Hendes far, Theodor Lang (1802-1861), var kantor (korleder) ved Vemmetofte Klosters Kirke og lærer ved klostrets Asylskole (ansat 1821-1861) ved Faxe. Han var gift to gange. I sit ægteskab med Sofie Bergenhammer (1810-1845) blev han far til 9 børn, hvoraf 5 piger og 1 dreng overlevede. Det er de 5 ældste søstre og deres store familier, vi ’møder’ her i Theodoras privatarkiv. 

Den yngste søster Constance Lang (1844-1903) forblev ugift og kom efter mange år som uuddannet huslærerinde og guvernante i 1883 til Frk. Langs hjem i Silkeborg. Her styrede hun frem til sin død køkkenet og var medhjælper i skolehjemmet. Hun er begravet ved siden af Theodora Langs grav på Østre Kirkegård i Silkeborg.

Theodor Lang. Foto: Silkeborg Arkiv

I 1852 giftede Theodor Lang sig igen. Theodora var ældste barn af dette ægteskab med Johanna Ulrica Linderstrøm (1822-1900), der havde svenske rødder. Hun fødte 4 børn, hvoraf 3 overlevede: Theodora (05.5.1855 -16.12.1935), Carl Frederik (22.12.1858 - Dec. 1911) og Theodor (1860-1883); alle fik navnet Linderstrøm Lang. Disse brevvekslinger viser bl.a., hvor meget faster Theodora betød for sine søskendes familier og de for hende.

Husfællen og medforstanderinden Frk. Anna Höltzermann

Anna Christence Höltzermann (Silkeborg 1862-1933) var fra Theodora Langs første dag i byen (d. 21. november 1882) til sin død i 1933 medforstanderinde, nær veninde og bofælle til Th. Lang (se også Theodora og Anna: En kærlighedshistorie?). De to havde aftalt, at deres korrespondance skulle tages i den andens varetægt ved døden.

Theodora Lang og Anna Høltzermann på deres ældre dage, 1930. Foto: Silkeborg Arkiv

Plejedatteren – en ny historie

Theodora Lang forblev ugift. Men som mange af den tids ugifte skolekvinder, skabte hun sig en ’social familie’. Et kvindefællesskab, hvor lærerinderne, som fx også Frk. Natalie Zahle, tog plejebørn til sig. Frk. Langs plejedatter var Ellen Mandrup Due (1878-1941), der som 11-årig flyttede ind på Skoletorvet. 

I deres korrespondance kan vi følge, hvorledes Ellen Mandrup Due i 1906 giftede sig med ingeniør Eigil Sarauw fra Sorø. En familie, som Frk. Lang kendte. Brevene viser på kærlig vis, at dette plejeforhold ikke altid var lige let for Ellen og hendes plejemor.

Korrespondance fra ansatte på Th. Langs Skoler

Disse læg er både ledelsesrelevante og private. Det skal forstås således, at man i korrespondancerne kan få et indtryk af Frk. Langs ledelsesstil, omsorg for sine medarbejdere og nogle af hendes problemer med at holde styr på hele sin virksomhed. Vil læseren vide mere, henvises der til Th. Langs Skolearkiv.

Korrespondance fra elever og deres forældre

Den viden vi har fra hverdagen på Th. Langs Skoler og dens leder, har hidtil været formuleret i mindetaler og avisartikler om Frk. Lang. Denne del af privatarkivet lukker op for helt ny viden i forhold til tonen og respekten mellem elever/ studerende, forældre og Frk. Th. Lang.

Rejseberetninger

Frk. Lang rejste meget (se også Den store rejse). Alene eller sammen med Frk. Höltzermann. Med få undtagelser var der tale om en kombination af studietur og rekreation. Vil man vide mere om Frk. Langs oplevelser, er vi så heldige, at hun har efterladt flere rejseberetninger. De blev sendt hjem til skolen. Her blev de læst højt, så også medarbejdere, elever og studerende kunne følge med i, hvorledes rejsen og studierne skred frem.

Theodora og Anna i Athen, 1908. De står forrest. Foto: Silkeborg Arkiv.

Erindringer

Det særlige og indtil nu ukendte og eneste originale forlæg fra Th. Langs pen til hendes erindringer har nu fået sin plads i Silkeborg Arkiv. Frk. Lang har antagelig skrevet udkastet i slutningen af 1920’erne. Fra 1926 og frem opholdt hun sig meget af tiden i sin sommerbolig, ’Hytten’ i Svejbæk. Det var i de år, at niecen Karen Linderstrøm-Lang, lærerinde og cand. mag, overtog ledelsen af Th. Skoler efter sin faster, Frk. Th. Lang.

Det fremgår af forsiden på blokken, at den er købt i den tids Skoleboghandel på Skoletorvet. De løse sider er desværre udaterede. Men skriften på arkene tyder på, at det er en ældre og svagtseende Theodora, der skriver.

Her ses Theodora Langs originalmanuskript,

som kan læses på Silkeborg Arkiv.

Foto: Laila Jacobsen.

Hvis man vil vide mere 

Det er håbet med ovenstående orientering og den afsluttede registrering af Frk. Th. Langs Privatarkiv, at fortællingen om byen og livet i byen set fra Skoletorvet fra slutningen af 1800-tallet og frem til mellemkrigstiden kan få endnu et afsæt.

Registreringsarbejdet og især den lille dagbog, har dannet grundlaget for bogen “Kærlighedens kraft – hjertets styrke. En bog om Theodora Lang” (2016) af Laila Jacobsen. Den kan købes i museumsshoppen på Hovedgården, Museum Silkeborg.

God fornøjelse ind i den lokale historie i Silkeborg Arkiv!