BLICHEREGNENS MUSEUM
En historisk skitse………..

Af Keld Dalsgaard Larsen

Realiseringen 1979
Etableringen af Kjellerup Kommune i 1970 fordrede et væld af initiativer. Store som små. Blandt de store var opførelsen af et nyt og fremtidssikret rådhus i Kjellerup by. Blandt de mange andre opgaver, der pressede sig på, var en afklaring på den nye kommunes museumsvæsen. Kjellerup Kommune kom til verden med tre små, private lokalmuseer i henholdsvis Hinge, Kjellerup og Thorning. Hvad skulle man stille op med dem? Skulle kommunen i det hele taget have et selvstændigt museum? Og i givet fald, hvor skulle det være?
Kjellerup Kommune var grundlæggende positiv over for museumstanken. Opgaven var at finde en farbar vej.  
Ingen af de tre eksisterende lokalmuseer egnede sig umiddelbart til at blive gjort til et samlet kommunalt hovedmuseum. Men Thorning Museum var det bedste udgangspunkt. Ikke så meget på grund af den eksisterende museumsbygning i form af E Thueninghus. Men på grund af kredsen omkring museet med den lokale kørelærer Aksel Nielsen i spidsen. Kjellerup Kommunes museumsinitiativ begyndte med at undersøge mulighederne i Thorning.

Museet i Thorning i baggrunden og arkivet i forgrunden til højre. I venstre side en mindesten over St. St. Blicher.

Museumstanken fik vægtig støtte fra Viborg Stiftsmuseum og den karismatiske museumsleder Peter Seeberg. Viborg Stiftsmuseum havde allerede i 1960’erne haft et godt og konstruktivt samarbejde med Thorning Museum og Aksel Nielsen. Peter Seeberg var museumsmand med pondus, visioner og en solid pragmatisme. Det skulle i vid udstrækning blive dygtige museumsmennesker fra Viborg, som hjalp Kjellerup Kommunes nye museum i vej. Men først skulle museets fysiske rammer afklares.
Historien er fuld af tilfældigheder og sammentræf. Et museum pressede sig på i Thorning. Samtidig gled en gammel tradition bort samme sted: Præstegårdens avlsbygninger ophørte med landbrugsdrift med udgangen af 1975. Kunne de eksisterende avlsbygninger og forpagterboligen bruges til museum? Umiddelbart lød det næsten for godt til at være sandt – men det burde da undersøges. Igen med hjælp fra Viborg Stiftsmuseum. Arkitekt Hans Langballe blev sat på opgaven. Nemt og lige til var det langt fra, men løsningen blev fundet: Kjellerup Kommunes nye museum kunne og skulle etableres i Thorning Præstegårds gamle avlsbygning og forpagterbolig.
Museumstanken krævede også styr på museumssamlingerne og planer for de kommende museumsudstillinger. Dette arbejde skete i dialog mellem tre mænd: Den lokale Aksel Nielsen, biologen og geografen Thorkild Funder og arkæolog ved Viborg Stiftsmuseum Johan Granberg. Hver for sig og sammen skabte de et enestående grundlag for det kommende museum.
Museumsplanerne var dog aldrig blevet til noget uden det store lokale engagement. Thorningfolkene havde gode erfaringer. I forbindelse med festlighederne for St. St. Blichers 150 år i 1932 havde lokale kræfter opført stykket E Bindstouw og herved skaffet midler til det første museum i Thorning. I oktober 1976 tog en ny generation lokale ildsjæle ideen op igen og opførte E Bindstouw med henblik på at fremme de nye museumsplaner. Succesen var overvældende, og det gav såvel opmærksomhed som midler til det kommende museum. Jorden var gødet og klar. Lokalbefolkningen satte den 19. november 1976 trumf på ved stiftelsen af Blicheregnens Museumsforening.
Den 25. august 1979 oprandt den store dag: Kjellerup Kommunes nye museum kunne indvies under navnet Blicheregnens Museum. Ca. 700 mødte frem til denne skelsættende begivenhed. Museumsleder Peter Seeberg karakteriserede i sin åbningstale lokalbefolkningen således:
”Folkene her satser meget stærkt på tre ting: 1. at de kan huske 2. at de kan fortælle 3. at de gør noget ved det. De er ikke blot vågne, der er en næsten uregerlig interesse for det historiske”.
Med et sådan skulderklap kunne lokalbefolkningen i Kjellerup Kommune ranke ryggen og være stolte af deres nye museum i Thorning.

Statsanerkendelse 1991
Blicheregnens Museum åbnede i 1979 som Kjellerup Kommune kulturhistoriske museum for historiske tid, for ”nyere tid”, mens Viborg Stiftsmuseum fortsat havde det arkæologiske ansvarsområde.
Aksel Nielsen var selvskreven som det nye museums første leder. Også selv om han ikke besad de gængse akademiske kvalifikationer til stillingen. Men så havde han så meget andet: Et enestående lokalhistorisk kendskab, dyb fortrolighed med St.St. Blichers forfatterskab og et lokalt netværk uden sidestykke. Aksel Nielsen personificerede museet og med ham ved roret kunne museet slå dørene op for publikum.

E Thueninghus. Thornings gamle museum på Smedebakken.

Museumsforeningen og Aksel Nielsen gik straks i gang med nye initiativer. I 1980 var det indkøb af Knappes fuglesamling. Med hjælp af Jens Kirkeby fra Naturhistoriske Museum i Aarhus blev fuglesamlingen ordnet og opstillet til turistsæsonen 1980. Den gamle vognport var ved Hans Langballes opfindsomme og konstruktive anvisninger blevet omdannet til udstillingsrum for Knappes Samling.
Blicheregnens Museum var de første år et kommunalt museum uden statsanerkendelse. Men museet ville gerne ”statsanerkendes” for dermed at få det faglige blå stempel og de medfølgende statslige midler. Statens Museumsnævn var positiv, men der var forhold, som skulle bringes i orden. Blandt andet skulle museet have en universitetsuddannet museumsinspektør ansat. Museet projekterede en ansættelse af en museumsinspektør ved siden af lederen Aksel Nielsen. Planen blev aldrig ført ud i livet, idet Aksel Nielsen pludselig døde i maj 1986. En ny situation forelå, og som ny leder faldt valget på Hans Kruse, mag.art. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet med tiltrædelse pr. 1. november 1986.
Hans Kruse overtog et museum med masser af potentiale og et stort ønske om statsanerkendelse. Nu skulle den nye leder fører processen til en lykkelig udgang. Og det lykkedes! Kulturminister Grethe Rostbøll meddelte den 6. marts 1991, at Blicheregnens Museum havde opnået statsanerkendelse pr. 1. januar 1991. En ny æra kunne begynde.
Statsanerkendelsen åbnede op for ansættelse af museumsinspektør Peder Hjorth Jensen, som straks gik i gang med udstilling, naturvejledning og historisk værkstedsarbejde. Det gamle museum, ”E Thueninghus” kunne åbne som historisk værksted i maj 1992. Samme år fik museet en tiltrængt tilbygning i form af stort særudstillingslokale. Såvel de økonomiske som de bygningsmæssige rammer faldt hermed på plads til nye store initiativer.

Den uregerlige historiske interesse
Blicheregnens Museum opsamlede den lokale historie. Med afsæt i den nærmest uregerlige lokale interesse for historie, som Peter Seeberg havde konstateret. Udgangspunktet var museets stemningsfulde almueudstilling med vægt på Blichers verden og 1800-tallet. I den gamle kostald blev der skabt en udstilling, som underbyggede det personlige møde med historien. Nutidens mennesker kom tæt på historien og fortidens mennesker.
Blicheregnens Museum sprængte fra begyndelsen den traditionelle museumsformidling ved at kombinere litteratur, kunst, naturhistorie, kulturhistorie, musik og festlighed. Mødet med historien var for alle sanser. Det finkulturelle og det folkelige gik hånd i hånd.  
St.St. Blicher var anledningen for mange arrangementer på museet med læsning, spisning, musik og sang. St.St. Blichers store folkelige kulturarv var en uudtømmelig inspirationskilde for museet.
Kunsten har præget museets særudstillinger. Ofte i samarbejde med Kjellerup Kunstforening og Kjellerupegnens Kunstsamling. Med blandt andet udstillinger med A.C. Laier, Erik Friberg, Viggo Gadegaard, Jens Rosing, Tage Bjerring, Carl Thomsen, Alfred Märtens, Søren Mikkelsen, Marie Dorothea Krabbe, Leif Ragn-Jensen og Erik Mortensen.
Udstillinger med fællestitlen ”Ting og sager” har været en tilbagevendende begivenhed. Her er udgangspunktet ikke en overordnet fortælling, men derimod publikums direkte konfrontation med enkeltgenstande, som har gjort fyldest engang, men som er udgået af dagligbrug og derfor foræret til museet til opbevaring for eftertiden.
St.St. Blichers interesse for marginaliserede grupper var også en arv, museet har vedkendt sig og taget op. Blandt andet i den store vandreudstilling ”Fra Skagen til Fakse – en udstilling om børster, bumser og vagabonder” i 1994 og udstillingen ”Med arbejdet som rettesnor” i forbindelse med døgninstitutionen Oustruplunds 175 års jubilæum i 2005.
Jubilæer kan være gode anledninger til at få væsentlige historier fortalt. Museet har gjort dette lige fra Blichers 200 års jubilæum i 1982 til 850 året for Slaget på Grathe Hede i 2007.
Blandt Blicheregnens mange ”skjulte historier” er den historiske jernudvinding, som har fundet sted på egnen fra jernalderen og frem til middelalderen. Blicheregnens Museum satte fokus på denne kulturarv ved særudstillingen ”Jysk jern” i 1999.
Blicheregnens Museum vandt sig landsdækkende ry for sine store og gode særudstillinger. En enestående manifestation på den urkraft, der er i den uregerlige og folkelige interesse for historie.

Blicheregnens Arkiv – Lokalarkiv Blicheregnen
Blicheregnens Museum etablerede allerede i 1981 Blicheregnens Arkiv. Museum og arkiv gik herefter hånd i hånd med at få dokumenteret Kjellerup Kommunes kulturhistorie. I mange år havde arkivet kummerlige vilkår på museet, men med hjælp fra Blicheregnens Museumsforening og opbakning fra Kjellerup Kommune lykkedes det i 2002 at etablere Blicheregnens Arkiv på adressen Blichersvej 28 i Thorning umiddelbart neden for museet. Hermed var der skabt acceptable arbejdsvilkår for arkivarbejdet. Arkivet har i 2013 fået moderniseret sit navn til Lokalarkiv Blicheregnen.
Arkivets arbejdsområde er fortsat de otte sogne, som frem til 2007 udgjorde Kjellerup Kommune: Grønbæk, Hinge, Hørup, Levring, Sjørslev, Thorning, Vinderslev og Vium sogne. En gruppe frivillige forestår hver tirsdag arkivarbejdet, og den velfortjente kaffepause kan vække minder frem om de hedengangne bindestuer. Den mundtlige fortælling lever fortsat i bedste velgående.

Blicheregnen og Silkeborg
Kjellerup Kommune valgte i 2004 at gå med i Ny Silkeborg Kommune pr. 1. januar 2007. Blicheregnen og Silkeborg blev herved forbundet. Disse administrative forhold fik afgørende indflydelse på Blicheregnens Museum. Med den nye Silkeborg Kommune løsnedes museets historiske bånd til Viborg Stiftsmuseum og det mangeårige samarbejde i amtsmuseumsrådet for Viborg Amt. Silkeborg Museum overtog i 2007 det arkæologiske arbejde i tidligere Kjellerup Kommune, og en fusion var en realitet pr. 1. januar 2009.
Blicheregnens Museum stod ved indgangen til 2009 igen over for en ny epoke med opgaver for hele den nye Silkeborg Kommune samtidig med, at museet – ikke mindst arkivet – har særlige forpligtelser over for kulturhistorien i de otte gamle sogne, som udgjorde Kjellerup Kommune i årene 1970-2006.    

Henvisninger:
Blicheregnens Museumsforening. Årsskrift 1980-1992
Brudstykker fra Blichergnen. Blicheregnens Museumsforening. Årsskrift 1993ff
Peder Hjort Jensen og Hans Kruse: ”Mennesket skal huske sin Fortid”. Femogtyve år med Bicheregnens Museum 1979-2004 (2004)
Keld Dalsgaard Larsen (red): Silkeborg Kulturhistoriske Museum. Midt i vadestedet (2012).
www.museumsilkeborg.dk

Marts 2014