For børn og unge på Papirmuseet
Rundvisninger:
Papirmuseet tilbyder en rundtur med spændende oplevelse i den gamle 'Bøtte'. Her fortælles historier, man garanteret ikke har hørt før, og vi møder kludemadammer filtsnappere og en hollænder. Alle besøgende får lov til at lave deres eget håndgjorte papir sammen med museets papirmagere.
Historierne om Silkeborg bys opståen, papirmaskinen, pengesedler med vandmærker, Michael Drewsen og mange flere videreformidles. Vi fortæller i øjenhøjde og tilpasser stoffet til alderstrin og niveau.
Offentligt åbent:
Når museet har offentligt åbent er der altid frivillige papirmagere til stede. De fortæller historier og laver papir med museets gæster. Børn kan gå på skattejagt på museet og opleve lidt papir-magi. I kortere skoleferier vil der være diverse papirworkshops.
Læs mere om skoleforløb her
Følg os her: