Besøg os

 

DANSK PAPIRFREMSTILLING

En oversigt

PAPIRMØLLERNE

Papirmøllen Ørholm ved Mølleåen

Papir har været kendt i Danmark siden 1300-tallet, men der skulle gå et par hundrede år, før en indenlandsk papirproduktion blev etableret.
Den første papirmølle i det nuværende Danmark blev grundlagt i Hvidøre nord for København. De tidlige papirmøller er kendetegnet ved kort levetid. Tyge Brahes papirmølle på Hven stod færdig i 1592, men nåede næppe at være i drift i mere end 5-8 år. Hans Hansen Skonnings papirmølle ved Århus virkede i perioden 1638-1651.
Først med anlæggelse af Strandmøllen (1643-1899), Ørholm (1793-1921) og Nymølle (1794-1921) ved Mølleåen nord for København kom der en vis kontinuitet og udvikling i dansk papirfremstilling. Produktionen var dog ikke stor. Familien Drewsens papirmølle, Strandmøllen, havde i 1810 kun to bøtter. J.C. Drewsen udvidede i årene frem til 1829 produktionen først til fire bøtter og dernæst til seks bøtter. De to andre papirmøller ved Mølleåen havde i 1820’erne tilsammen otte bøtter.
Papirmagerne var traditionelt udlærte fagfolk med forbindelse til laug i Tyskland. J.C. Drewsen har i sine erindringer fortalt, hvordan man på Strandmøllen omkring 1820 brød med det tyske papirmagerlaug og indførte traditionen med at gøre "de bedste drenge" til svende. I hvert fald har danske papirmagere siden 1820’erne været ufaglærte arbejdere uden egentlig læretid endsige svendeprøve.
Frem mod det papirindustrielle gennembrud opstod der basis for en lang række papirmøller. F.eks. Engelsholm Papirfabrik ved Vejle (1732-1846), Papirfabrikken Godthåb ved Ålborg (1798-1852), Nymølle Papirfabrik i Lemb sogn i Ringkøbing Amt (1808-1893) og Papirfabrikken Erichshaab på Fyn (1819-1859).
J.C. Drewsen igangsatte Danmarks – og Nordens – første papirmaskine i 1829 og indledte hermed en ny epoke i papirfremstillingens historie i Danmark. De første papirmaskiner havde navnet "six-vats"-maskiner med direkte henvisning til, at de var udset til at afløse seks bøtters håndgjort produktion. Papirmaskinens fremkomst betød et dramatisk fald i fremstillingen af det håndgjorte papir. Håndværket overlevede ved en enkelt bøtte på Strandmøllen frem til 1899.
 

Strandmøllen -papirmølle og papirfabrik ved Mølleåen

DANSK PAPIRINDUSTRI Dansk papirindustris historie kan skematisk inddeles i tre perioder:

Perioden 1829-1889, som igen kan inddeles i to epoker: Drewsen-dominans (1829-1870) og den vilde konkurrence (1870-1889).

  • Perioden 1889-1990 med monopolet De forenede Papirfabrikker.
  • Perioden efter 1990 med opsplitning og minimering af industrien i enkeltvirksomheder.


Maglemølle Papirfabrik i Næstved omkring 1910.
 
Dansk papirindustri blev efter 1829 en af landets mest moderne industrigrene med en konstant udvikling af ny teknologi. Familien Drewsen på Strandmøllen var dominerende i denne udvikling. Familien ekspanderede med etablering af Silkeborg Papirfabrik (1844-2000) og overtagelsen af Ørholm-Nymølle i 1854.
Drewsens dominans blev brudt i 1870. Michael Drewsen solgte Silkeborg Papirfabrik til apoteker Strøyberg, og i første halvdel af 1870’erne blev der etableret en række nye konkurrerende papirfabrikker: Nørrebro Papirfabrik (1874-1933), Dalum Papirfabrik (1874), Maglemølle Papirfabrik (1875-1992), Haraldskjær Papirfabrik (1876-1908) og Frederiksberg Papirfabrik (1881-1975).
Den eksplosive udbygning af papirindustrien skabte en indædt konkurrence med overproduktion, elendig økonomi og ringe papirkvalitet. Modtrækket blev stiftelse af Aktieselskabet De forenede Papirfabrikker (DfP) i 1889.
De forenede Papirfabrikker havde i sin levetid 1889-1990 noget nær monopol på papirfremstilling i Danmark. DfPs marked var det danske hjemmemarked, hvor virksomheden også havde monopollignende status.
DfP var en stor og velkonsolideret koncern frem til 1960’erne, hvorefter den internationale konkurrence blev mere og mere mærkbar.
De forenede Papirfabrikker skabte efter 1889 en arbejdsdeling mellem de enkelte papirfabrikker:

  • Silkeborg Papirfabrik producerede de fine papirkvaliteter.
  • Dalum Papirfabrik havde masseproduktionen af de gode papirkvaliteter.
  • Maglemølle Papirfabrik i Næstved tog sig af masseproduktionen af almindeligt papir (f.eks. avispapir, ugebladspapir og toiletpapir).

Ørholm Papirfabrik, Haraldskjær Papirfabrik, Nørrebro Papirfabrik og siden Københavns Kartonfabrik (1933-1979) tog sig af de grove kvaliteter.

Med den øgede udenlandske konkurrence fra 1960’erne var De forenede Papirfabrikker i en konstant usikker position. Resultatet blev to ejerskift: Først overtog De Danske Sukkerfabrikker DfP i 1979/1984, og dernæst købte svenske Stora Papyrus koncernen i 1990. Grundstammen af dansk papirindustri var herefter på udenlandske hænder.
Storas køb af De forenede Papirfabrikker i 1990 varslede store forandringer for dansk papirindustri det følgende tiår: Lukning af Maglemølle Papirfabrik (1992), salg af Silkeborg Papirfabrik (1993) og salg af Dalum Papirfabrik til en dansk investorgruppe (1999). Silkeborg Papirfabrik lukkede i 2000. Dalum Papirfabrik er i dag den eneste tilbageblevne papirfabrik fra De forenede Papirfabrikker.
To papirfabrikker uden for De forenede Papirfabrikker har overlevet denne turbulente epoke: Grenaa Papfabrik (1954/1956-) og Skjern Papirfabrik (1961/1967-). Grenaa Papfabrik (Danisco Paper og i dag SCA Djursland) er i dag Danmarks største papirfabrik med hensyn til tonnage.
Omvæltningerne inden for dansk papirindustri i 1990’erne er også markante med hensyn til markeder og råstof. De enkelte fabrikker har måttet overleve ved at gå ud på det internationale marked. Og de tilbageblevne papirfabrikker er i dag baseret på brug af returpapir som råstof.
Dansk papirindustri er inden for få årtier gået fra at være en stor national industri med et solidt hjemmemarked til at være en minimeret industri fordelt på en række selvstændige virksomheder, der konkurrerer på verdensmarkedet.
 
 
Litteratur:
Keld Dalsgaard Larsen: Dansk Papirindustri. Mennesker, teknologi og produktion 1829-1999 (Silkeborg Museum 2000).
Hans Peder Pedersen: Kilder til nogle jydske og fynske papirfabrikkers historie ca. 1795-1850 (Konservatorskolen 1996).
Birte Rottensten & Ebba Waaben: Danske Vandmærker & Papirmøller 1570-1695. Bind 1-2 (Konservatorskolen 1986 og 1987).
Jens Vellev: Tycho Brahes papirmølle på Hven (Grafiana 2000)

 

 

Museum Silkeborg - Hovedgårdsvej 7 - 8600 Silkeborg - Tlf: 86 82 14 99 - Fax: 87 20 51 90 - info@museumsilkeborg.dk