DE GAMLE LÆNGER

Et arbejderkvarter i Silkeborg

Af Keld Dalsgaard Larsen

De gamle længer med kirken i baggrunden, Hjejlen i forgrunden og Hovedgården yderst til venstre. Mellem Vestre Længe og kirken kan Ny Længe lige skimtes.

Museum Silkeborg Arbejdermuseet har til huse på Chr. 8. Vej 52, og dette lille hus er den sidste rest af Silkeborgs ældste arbejderkvarter – sammen med Smedebakken.

Silkeborg Papirfabrik med Michael Drewsen i spidsen kom til Silkeborg i 1844, og på det tidspunkt var egnen smuk, øde og fattig. På stedet lå kun den gamle Silkeborg Hovedgård, som fungerede som en mindre herregård med nogle avlslænger. Hovedgården var fra 1767, og længerne var efter en brand genopført i 1777 grundmuret og med tegltag. Indbyggertallet på Silkeborg var 20-30 mennesker. Så kom Silkeborg Papirfabrik og Silkeborg Handelsplads og vendte op og ned på det hele.

Michael Drewsen skulle etablere Danmarks mest moderne papirindustri på Silkeborg ved Gudenåen. Det var et kæmpe projekt. En af de talrige opgaver var at finde boliger til den nye fabriks arbejdere. Det var en opgave for arbejdsgiveren. Michael Drewsen etablerede derfor boliger i Hovedgårdens to avlslænger – Vestre og Østre Længe. På Smedebakken nyopførte papirfabrikanten tre boliglænger med i alt 16 lejligheder og en længe, som i eftertiden fik navnet gartnerboligen.

De gamle længer fra en lidt anden vinkel.

Østre Længe lå parallelt med kanalen ved Gudenåen (Remstrup Å), og Vestre Længe lå parallelt med landevejen til Horsens, i dag Chr. 8. Vej. Midt mellem de to længer var et større fællesareal, hvor der blandt andet var små haver ud for lejlighederne.

Østre Længe fik med tiden 16 lejligheder, mens Vestre Længe fik 13 lejligheder. Alle lejlighederne fulgte tidens norm: To værelser med køkken. En bolig på ca. 26 kvadratmeter. Lokum var udenfor. Vand var ikke indlagt, og beboerne hentede vand ved en fællespumpe i gården. I dag kan det virke småt og primitivt – men efter datidens målestok var det såre almindeligt. Arbejderfamilierne boede sådan. I Silkeborg og andre steder i landet.

Beboerne i Vestre Længe havde indgang fra gårdsiden, mens man i Østre Længe gik ind fra havnesiden. I begge længer gik man direkte ind i køkkenet. Normalt delte to lejligheder en skorsten, idet de to køkkener stødte op til hinanden og herved kunne anvende samme skorsten. Lejlighedens to værelser blev brugt til soveværelse og stue. Måske var familien så stor, at man også måtte inddrage stuen til soverum om natten.

Lejligheden var i stueetagen. Loftsrummet blev normalt ikke anvendt til andet end optændingsbrænde og skrammel. Enkelte børnerige familier kunne dog af og til finde på at indrette et interimistisk soverum til de ældste børn. Men det var gerne mere af nød end af lyst. Problemet for familien var først og fremmest udgiften til opvarmning – det var hovedudgiften ved boligen. At man havde lidt plads, var i orden. Men en høj varmeudgift kunne være vanskelig at bære.

Østre og Vestre Længer var et boligkvarter for papirarbejderfamilier. Lige som Smedebakken var det. Silkeborg Papirfabrik under fabrikant Strøyberg byggede endnu en boliglænge til papirarbejderne, denne gang i to etager parallelt med Vestre Længe på den anden side af Horsenslandevejen, Ny Længe med 28 lejligheder.

Papirarbejderne havde frem til ca. 1876 fribolig i længerne og på Smedebakken. Det havde sine åbenlyse fordele – men var også en ulempe, hvis man blev fyret eller selv valgte at forlade Silkeborg Papirfabrik. I så fald måtte familien finde en anden bolig. Den gratis husleje ophørte efter 1876, men huslejen var dog lav sammenlignet med andre lejemål.       

Under Strøyberg blev der ved Østre og Vestre Længe bygget brændselsrum, vaskehus, vognport, hønsehus og nye latriner (lokummer). Enkelte familier kunne også holde en gris ved boligen.

De gamle længer var et almindeligt arbejderkvarter frem til 1889. Dog med tiden med overvægt af ældre beboere. Tidens yngre papirarbejderfamilier søgte andre steder hen. Silkeborg Papirfabrik var lukket i 1889-1894, og herefter fik længerne mere og mere et anstrøg af fattigdom over sig og uden direkte tilknytning til Silkeborg Papirfabrik.  

Enkefru Strøyberg solgte i 1911 de gamle længer til købmand Henriksen og murermester Chr. Nielsen. De nye ejere ønskede at nedrive længerne og bygge rigmandsvillaer på området. Alle mente, det ville betyde en gevaldig forskønnelse af området. Beboerne fik tilbud om at købe deres lejlighed. Det var utænkeligt for stort set alle, da det var fattige mennesker, som var lejere. Men en familie var en undtagelse. Snedker Peter Kjær både kunne og ville købe sin lejlighed, og det endte med, at han købte halvdelen af Vestre Længe. 

Østre Længe og halvdelen af Vestre Længe blev nedrevet i 1920 – og nybyggeriet kunne påbegyndes. Snedker Peter Kjær nedrev en del af sin del af Vestre Længe, byggede dobbelthuset Chr. 8. Vej 50 og lod den sidste rest – som oprindeligt kunne have rummet to lejligheder – blive tilbage og lejede det ud til en familie. Det er denne lille rest – på adressen Chr. 8. Vej 52 – som hermed fik lov til at blive for eftertiden.

Familien Kjær var hermed ikke ude af historien. Peter Kjærs børnebørn var aktivt medvirkende til, at ejendommen i 1980’erne blev solgt til kommunen med henblik på med tiden at få etableret et lille lokalt arbejdermuseum. Den 1. maj 1998 kunne Arbejdermuseet indvies, og den 1. maj 2016 kunne det genåbne i renoveret stand. Den sidste rest af de gamle længer danner i dag rammerne om Museum Silkeborg Arbejdermuseet.   

Silkeborg Hovedgård. Til siderne kan haverne til De gamle længer skimtes.

Henvisninger:

Keld Dalsgaard Larsen: Papirarbejdernes historie i silkeborg 1844-1982 (1983).

Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderliv og faglig organisering i Silkeborg 1840-1940 (1984).

Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: Silkeborgs rødder. Fortællinger og billeder fra Smedebakken og det gamle Silkeborg (1992).

Keld Dalsgaard Larsen: De gamle længer. Et gammelt arbejdermiljø i Silkeborg (i Silkeborg Museums Årsskrift 1998).

Keld Dalsgaard Larsen: Arbejdermuseet. Chr. 8. Vej 52 (i Silkeborg Museums Årsskrift 1998).

Maj 2016