December 2008
ÅRHUSBAKKENS HISTORIE
Orienteringsbrev………….4/2008
STORMØDET 6. NOVEMBER 2008
Stormødet torsdag den 6. november 2008 var en dejlig oplevelse. Ca. 110 mødte op på Silkeborg Museum. Fra nær og fjern. Alle med interesse for Århusbakken og dens historie. Tilstrømningen var så stor, at vi måtte tage stole fra cafeen for, at alle kunne få en siddeplads. Men det gik alt sammen.
Udgangspunktet for aftenens program var et powerpointshow, hvor undertegnede havde samlet 122 fotografier fra Århusbakken. Langt de fleste private fotos, som er indsamlet i forbindelse med projektet Århusbakkens historie. Vi fik her et nært indblik i livet i lejlighederne og i området. Lige fra husmoderen, som smurte madpakke til familien til glade unger, som legede indianer på ”marken”. De mange fotografier med tilhørende fortællinger demonstrerede med al tydelighed, at Århusbakken er et sandt kildevæld af historier.
På mødet rejste jeg to spørgsmål, som er blevet stillet mig under projektet:
- Under det store vejarbejde først i 1930’erne blev Århusvej reguleret, og enorme mængder jord fjernet. Hvorhen? Er der nogen, som kan lede os hen til svaret på dette spørgsmål?
- Tyskerne beslaglagde to blokke på Århusvej (blok 4 og 5), og efter krigen var der flygtningelejr neden for blokkene. Leif G. Hansen har skrevet herom i sin fyldige beretning om livet på Århusbakken. Er der andre som har oplysninger om denne del af Århusbakkens historie?
Efterfølgende kom flere mennesker hen til mig med fotografier og oplysninger. Lis Gyldenbrand Jochumsen havde skrevet en beretning om at være gangpige på sygehuset omkring 1950. Det blev startskuddet til et liv som sygeplejerske. Per Andersen – søn af varmemester Harry Andersen – kom med forskellige fotografier fra Århusbakken, blandt andet fra nedbrydningen af fattiggården i 1962. Per Andersen fortalte, at han også havde fotografier fra fritidsklubben. Anni Christensen havde fotografi fra en fest på Århusbakken i 1956, og Inger Pedersen havde fotografier fra sin onkels skomagerforretning på Falkevej 20. Osv. osv. Tak for alle bidragene!
Stormødet var med andre ord dejligt opløftende. Enkelte beklagede sig over, at der er jo lang tid til 2010, hvor projekt Århusbakkens historie forventes færdiggjort. Til det er endnu en gang at sige, at tålmodighed har hele tiden været nødvendig – og selve ”fremskaffelsen” af fortællingerne er i sig selv livsbekræftende.
Silkeborg Museum var vært ved en kop kaffe og Arbejdernes Andels-Boligforening havde sponsoreret brødet. Tak!
Alt i alt en minderig aften. Tak til alle for en god aften på museet i Århusbakkens tegn.
SIDEN SIDST
Projektet har været i kontakt med familien Siim ved Svend Erik Siim og Lis Bak Rasmussen (f. Siim). Familien mener at ligge inde med fotografier fra teglværket og boligen på Århusbakken. Dejligt hvis denne vigtige del af Århusbakkens historie kan blive dokumenteret og illustreret.
LAB-blokken – Høgevej 1-5 – var den første blok på Århusbakken, som i dag ejes af Jyske Bank. Fra banken har jeg modtaget nogle grundplaner over lejlighederne, og det giver en interessant billede af små og meget varierede lejligheder, hvor de mindste lejligheder er på ca. 32 kvadratmeter, mens de største er på ca. 60 kvadratmeter. Familien Thomsen i nr. 3 havde en 1½ værelseslejlighed på 41,1 kvadratmeter – og den kunne rumme far, mor og to børn. Først da det tredje barn kom i 1966, følte moderen, at pladsen var vel trang – og familien flyttede op på Rylevej til større forhold.
Fra Karin Lehd og Inge Hvilsted har jeg modtaget supplerende oplysninger om livet på Århusbakken. Tak for dem!
Jeg har siden sidst også været oppe i Kolonihaverne – og denne del af historien står foran at blive inddraget i projektet. Til foråret!
SKOMAGEREN PÅ FALKEVEJ
Inger Pedersens onkel – Kristian Jensen (1913-1998) – havde skomagerforretning på Falkevej 20 i årene 1951-1963. Kristian Jensen havde ingen ansatte, var ungkarl og levede ganske spartansk. Inger Pedersen erfarede på Stormødet, at der tidligere havde været grønthandler i ejendommen.
Vi har her et eksempel på en af de små næringsdrivende på Århusbakken, som meget let kan forsvinde i historiens store hav. Derfor er det vigtigt – som Inger Pedersen – at finde fotografierne frem og få fortalt historierne. Måske er de kortfattede – men de skulle gerne med for at danne et nuanceret billede af historien.
I BLOK 16
Aase Holgersen flyttede op i blok 16 i 1955. Hun var selv primusmotor i flytningen, idet ægtemanden var tilfreds med deres gamle lejlighed på Bindslev Plads. Men det var husmoderen ikke – og derfor flyttede familien!
Jeg havde den fornøjelse at have en længere samtale med Aase Holgersen i foråret 2007, og det var som at høre fortællinger fra en ”landsby”. Folk kendte hinanden og fik et langt naboliv med hinanden. Aase Holgersen søgte ud på arbejdsmarkedet i 1961 – til Jysk Telefon. Familien Holgersen havde imidlertid ikke selv telefon i 1961, så de havde en aftale med vognmand Mikkelsen i blokken, at man kunne få fat på Aase Holgersen (når det var absolut nødvendigt) ved at ringe til familien Mikkelsen.
Aase Holgersen har for længst haft 50 års jubilæum i blok 16, og selv om mangt og meget er forandret, så er der fortsat hjælp og nærvær i opgangen. Aase Holgersen bytter avis med en underbo, som også er behjælpelig med den ugentlige indkøbstur. Nabohjælpsomhed er altså ikke kun et historisk fænomen.
Blok 16 er lidt speciel, idet den – sammen med blok 11 – rummer et-værelseslejligheder. Der er altså tre lejligheder på hver etage. Det gav ekstra kø i vaskekælderen. I dag tales der ikke meget om ”blok 16” – i dag ville man sige, at Aase Holgersen bor Rylevej 33. Og det har hun gjort i over 50 år.
PIGE PÅ HØGEVEJ
I forbindelse med min samtale med Anna Thomsen (se sidste orienteringsbrev) fik jeg også beretninger fra Anna Thomsens ”piger”, datteren Dorthe og Jette Sørensen om pigeliv på Høgevej og Rylevej. Blandt andet om SSØ og klubværelserne på Rylevej.
Jette Sørensen (f. 1956): Vi boede Høgevej nr.1. Først i stuen, hvor jeg var født, men ellers flyttede vi op på 1. sal. Vi havde altan, og det var dejligt. Jeg husker, vi havde et bord på altanen, hvor jeg og min søster, Bente, sad og tegnede. Vi havde en sandkasse i gården. Den var god både i solskin og regnvejr. Det var en flisesandkasse, og når det regnede, blev den fyldt med vand. Meget vand. Vi lavede små både, som vi satte i vandet, og så gik vi rundt med gummistøvler i sandkassen. Det var herligt. Vi kunne også sidde i tappeopgangen og sy dukketøj.
Vi børn i LAB-blokken legede mest med os selv. Vi legede dog også med nogle børn på Vibevej.
Lejligheden var lidt større end Thomsens lejlighed i nr. 3. Men stadig ikke ret stor. Vi havde en stue og et soveværelse, hvor vi alle fire sov. Når Bente og jeg var kommet i seng, kunne vi skyde spjældet fra ind til stuen og følge med i, hvad de voksne foretog sig.
Jeg begyndte på SSØ i 1962. Et år før jeg egentligt skulle, fordi dem, jeg legede med, begyndte det år, og så ville jeg også begynde. Mine forældre fik fat på skoleinspektøren for at høre, om jeg kunne begynde. Jeg blev spurgt, om jeg kunne tælle til 10. Det kunne jeg. SSØ var øvelsesskole for seminariet, og vi syntes, det var spændende med alle de forskellige lærerstuderende, som kom i klassen.
Valborgaften havde vi til at begynde med på en plads på hjørnet af Høgevej og Lærkevej. Her havde vi bål.
PIGE PÅ RYLEVEJ
Dorthe (f. Thomsen 1966): SSØ er den bedste skole. Vi var glade for at gå på SSØ. Alene beliggenheden var pragtfuld. Biologiundervisningen foregik uden for ved Lillesø og skoven. Lærerne var rigtig gode til bruge skolens omgivelser og inddrage dem i undervisningen. SSØ bar præg af at være Silkeborg Seminariums Øvelsesskole. Et år havde vi 30 lærerstuderende. De kom i grupper på 4-5 stykker. Det var absolut spændende undervisning. Nok væsentlig mere eksperimenterende end ”normal” undervisning. Jeg kom senere til at gå på seminariet sted.
Klubværelserne på 3. sal her på Rylevej var springbrættet til at flytte hjemmefra. Oprindeligt var der 8 værelser til hver opgang – fire til hver side med hver deres køkken og toilet. I nogle blokke mener jeg, der var op til 11 værelser til hver opgang. Senere er nogle af værelserne slået sammen, så man kan få et værelse på knapt 30 kvadratmeter. Vi børn har alle haft værelser deroppe. Det var både væk fra forældrene og så alligevel tæt på. Ikke mindst tæt på til måltiderne.
Vi havde en hustelefon mellem lejligheden og klubværelset. Det var to gamle Jysk-Telefons telefoner, hvor ledningen gik i nedløbsrøret. Så kunne min mor lige ringe op for at høre, om vi var stået op, eller når vi skulle spise, eller hvis vi skulle skrue ned for musikken osv.. Det var meget praktisk med denne hustelefon. Jeg boede på 3. sal i syv år fra jeg var ca. 14 år til 21 år. Huslejen for klubværelset var 235 kr. om måneden.
Det har præget hele vor barndom, at vi hele tiden skulle passe på, at vi ikke svinede på trappen. Man må sige, at standarden var en anden dengang. Jeg tror, mine forældres generation havde mere ejerfølelse for ejendommen og omgivelserne. Man lod ikke en skovl ligge ude. Ikke fordi man var bange for, at den blev stjålet. For det gjorde den ikke. Men man lod bare ikke en skovl ligge og flyde på fællesarealerne. Der skulle være pænt og ordentligt. Der var selvfølgelig også blokkens ”vogtere”, som nok skulle sige til, hvis noget ikke var, som det skulle være. Og det kunne være for meget. Man spillede f.eks. ikke fodbold på græsplænerne mellem blokkene. Det kunne være slemt, men når man ser, hvor lidt respekt folk kan have for fællestingene i dag, så kan man godt sige, at det tjente et formål. I dag er jeg glad for at være vokset op et sted, hvor der var pænt.
VINTEREN STÅR FOR DØREN
Vinteren står for døren. Julemåneden, julen og nytåret betyder travlhed i de fleste hjem. Men efter juletravlheden falder der normalt mere ro på hverdagen. Og det bliver tid til indendørs sysler. F.eks. til at finde gamle fotografier frem, tænke tilbage og skrive erindringer ned. Opfordringen er hermed givet! Inspiration kan eventuelt hentes i de tidligere udsendte orienteringsbreve, som alle er at finde på internettet på adressen: www.silkeborgmuseum.dk under rubrikken ”historiske temaer”.
GOD JUL OG GODT NYTÅR!
Jeg vil slutte årets sidste orienteringsbrev af med at ønske alle en god jul og et godt nytår.
På gensyn i 2009
Keld Dalsgaard Larsen
Silkeborg Museum
3. december 2008
Følg os her: