FABRIKKER OG ARBEJDSPLADSER I SILKEBORG

Nogle nedslag…………….

Af Keld Dalsgaard Larsen

Fabrikker og arbejdspladser i Silkeborg gennem tiderne er utallige. Arbejderne havde og har her deres virke. At få nævnt og behandlet alle virksomheder er en umulighed. Mange har fået fortalt deres historie. Andre ikke. Interesserede kan hente inspiration i den samlede litteraturoversigt.

Silkeborg Papirfabrik er en historie for sig, og den bliver præsenteret andre steder – og på Museum Silkeborg Papirmuseet. 

På Museum Silkeborg Arbejdermuseet er givet en præsentation af enkelte af byens øvrige virksomheder. Nedenfor er udstillingsteksterne gengivet:

INDUSTRIBYEN SILKEBORG

Silkeborg blev oprettet i 1844-1846 som fabriksby og handelsplads. Industri, fabrikker og arbejdere har altid fyldt meget i byens liv og dermed i historien.

Silkeborg Papirfabrik blev grundlagt på den østlige side af Gudenåen. Handelspladsen Silkeborg blev anlagt på den vestlige side af åen, og her blev etableret den ene fabrik efter den anden.

Industri, handel og boliger lå samlet midt i Silkeborg frem til 1950’erne. Herefter begyndte en udflytning af industrien til især det nye industrikvarter ved Ringvejen. Silkeborg var foruden papirproduktion kendt for en stor jernindustri og en omfattende tekstilindustri. Museum Silkeborg Papirmuseet fortæller om Silkeborg Papirfabrik (1844-2000).

I udstillingen fortælles kort om en række virksomheder inden for den øvrige industri: Silkeborg Maskinfabrik (1853-), Bryggeriet Neptun (1883-1990), Dansk Automobil Byggeri (DAB) (1912-2003), Hammers Klædefabrik (1857-1920), Jysk Tricotage (ca. 1883-1987), Tekstilfabrikken Silkeborg (ca. 1900-1967), Neckelmann (ca. 1960-2010) og mere generelt om byggebranchen.

Det traditionelle industrisamfund kulminerede i årene ca. 1960-1980, hvorefter industriens samfundsmæssige betydning blev relativt mindre. Også i Silkeborg. Talrige gamle industrivirksomheder er lukket inden for de seneste årtier, erhvervsstrukturen er ændret, men der er fortsat mange produktionsvirksomheder i Silkeborg. Historien fortsætter……    

TEKSTILBYEN SILKEBORG

Silkeborg var i ca. 100 år en stor tekstilby med toneangivende virksomheder som Hammers Klædefabrik, Jysk Tricotage, Tekstilfabrikken Silkeborg og Kaj Neckelmann A/S. Foruden talrige mindre virksomheder. Tusindvis af kvinder har gennem årene arbejdet lokalt i tekstilbranchen.

Silkeborgegnen er en gammel uldbinderegn, og denne håndgjorte produktion flyttede som industri ind til byen Silkeborg fra 1870’erne. Hammers Klædefabrik startede som et lille lokalt farveri i 1857 og udviklede sig til en toneangivende klædefabrik på Torvet. Klædefabrikken brændte i 1920 og blev ikke genopført.

C. Commichau opførte sin store trikotagefabrik i Silkeborg i 1883, og fabrikken voksede sig stor på området mellem Drewsensvej, Amaliegade og Chr. 8. Vej. Jysk Tricotage videreførte virksomheden frem til 1980’erne. Anton Rosens fine vandtårn er i dag eneste fysiske vidnesbyrd på fabrikkens eksistens. 

Fabrikant O. Jensen og fabrikant Werner drev hver for sig tekstilvirksomhed på Torvet i Silkeborg omkring år 1900, og sammen etablerede de med årene Tekstilfabrikken Silkeborg i Østergade. Fabrikken var i 1930’erne Danmarks største inden for tekstilbranchen. Virksomheden virkede frem til 1960’erne under navnet A/S Henriques og Løvengrens tricotagefabrik.

Kaj Neckelmann etablerede sig i 1960 i Silkeborg med garnfabrik i det nye industrikvarter og farveri på Drewsensvej. A/S Kaj Neckelmann var i perioden 1960-2008 Silkeborgs store produktionsvirksomhed. Blandt andet produktion af garner til den europæiske bilindustri.

Med afviklingen Neckelmann efter 2010 er Silkeborg som tekstilby historie.

I montren er en fotostat fra Tekstilfabrikken Silkeborg omkring 1931 sammen med en række genstande fra Neckelmann, som Museum Silkeborg hjemtog omkring 2010. Blandt andet den sidst producerede garnspole på virksomheden.   

Neckelmanns farveri på Drewsensvej 1962

BYGGERI OG ANLÆG

Silkeborg er en ung by, grundlagt i 1846. De første silkeborgensere skulle bygge byen op fra det rene ingenting. Det gav grobund for talrige teglværker, savværker og håndværksmestre med beskæftigelse af mange bygningshåndværkere og arbejdsmænd.

Datidens infrastruktur nødvendiggjorde, at bygningsmaterialet i vid omfang blev produceret på stedet. Silkeborg var i årtier kendt for sine mange teglværker. Ikke mindst Lysbro havde en koncentration af teglværker. Lysbro Teglværk lukkede som det sidste i 2001.

Byggeri var helt frem til 1950’erne og 1960’erne præget af traditionelt manuelt arbejde. Industrialiseringen af byggeriet fandt først for alvor sted i anden halvdel af det 20. århundrede. Indtil da måtte murerarbejdsmændene på skulderen slæbe mursten og mørtel op til murersvende. Datidens stillads krævede sin mand at bestige.

Silkeborg har gennem årene haft mange tømrermestre, murermestre, entreprenører m.m. Langt de fleste havde deres periode og er siden hen forsvundet. Men historisk set har flere generationer af silkeborgensere f.eks. kendt til virksomhederne Frederik Madsen og Gustav Hansen & Søn.  

Frederik Madsen og Gustav Hansen var lokale fagforeningsledere hos henholdsvis tømrerne og murerne, før de etablerede sig som selvstændige mestre.  

I montren ses et byggeri med rejsegilde i 1910 og genstande inden for den lokale byggebranche og teglværksbranche.

SILKEBORG MASKINFABRIK

Silkeborg Maskinfabrik er en historisk betegnelse for Silkeborgs ældste nuværende virksomhed med udspring fra Silkeborg Jernstøberi i 1853/1854 og med den nuværende arvtager ved virksomheden SPX.

Hans Chr. Zeltner (1826-1889) var en af Silkeborgs grundlæggere med et alsidigt lokalt virke inden for politik, arkitektur og erhverv. Hans Chr. Zeltner grundlagde Silkeborg Jernstøberi, som var et tidstypisk lokalt jernstøberi med produktion af blandt andet jernkakkelovne. I udstillingen ses en sådan kakkelovn, som virksomheden skænkede til museet ved Silkeborgs 150 års jubilæum i 1996.

Silkeborg Jernstøberi blev til Silkeborg Maskinfabrik Zeuthen & Larsen i 1899, og fabrikant Martin Larsen (1874-1956) stod i spidsen for virksomheden fra 1899 til 1956. Fabrikken blev i denne periode verdenskendt som leverandør af udstyr til mejerisektoren lige fra indvejningsvægte til smørkærner. Navnet Silkeborg var fabrikkens blikfang i reklamen. Nogle steder i verden troede man, at Silkeborg var et synonym for mejeriudstyr.

Silkeborg Maskinfabrik fusionerede efter 1960 med andre jyske virksomheder og ændrede navn til Paasch-Silkeborg og siden Pasilac. Under nye og udenlandske ejere har virksomheden skiftet navn først til APV Pasilac og sidst til SPX.

Produktionen er fortsat i stort omfang udstyr til næringsmiddelbranchen over hele verden.

Silkeborg Maskinfabrik har lokalt været placeret tre steder i Silkeborg: På Vestergade 16 (1853-1919), på Jernbanevej (1919-1968/1974) og herefter på Pasteurvej i industrikvarteret. 

Virksomheden kan med god ret siges at være modervirksomhed til en lokal industriklynge, med speciale i rustfrit materiale og med produktion af udstyr til næringsmiddelbranchen.      

Silkeborg Maskinfabrik o. 1890 i Vestergade.

DAB

Dansk Automobil Byggeri A/S – altid blot omtalt som DAB – var en central virksomhed i Silkeborg fra 1912 til 2003.

Friberg Cykle og Automobilfirma i Silkeborg ansatte i 1907 den 20-årige tysker J.W. Darr som kontormand. A. Friberg gik fallit med et brag i 1912. Det gav rystelser i byens erhvervsliv, men den unge J.W. Darr blev i Silkeborg og etablerede virksomheden DAB på Torvet.

J.W. Darr (1887-1966) udviklede DAB til en stor og velrenommeret virksomhed. Kvaliteten var altid i højsædet. Efter 1945 blev J.W. Darr involveret i en værnemagersag, som satte ham ud på et sidespor i virksomheden. J.W. Darr omdannede efter krigen virksomheden til et aktieselskab, og Henry Pedersen overtog først halvdelen og siden alle aktierne. Det engelske firma Leyland engagerede sig i virksomheden efter 1945 og overtog aktiemajoriteten i 1961, hvorefter navnet blev Leyland-DAB. I 1987 kom virksomheden igen på lokale hænder, idet Erik Christensen og Orla Madsen købte fabrikken. Siden hen kom andre ejere, blandt andet Scania og til sidst norske Vest-Buss og brasilianske Busscar Onibus.  

DAB er først og fremmest kendt for sin store produktion af busser, men virksomheden producerede også i mange år lastbiler. Under J.W. Darr var det især AUDI busser og lastbiler, mens Leyland busser fylder godt i produktionen efter 1945.

DAB var en industriel virksomhed i konstant udvikling. Midt i denne højteknologiske produktion virkede gamle fag som karetmager og sadelmager på fabrikken i Silkeborg.

DAB har haft to hovedadresser i Silkeborg: På Torvet frem til 1965 og i det nye industrikvarter, hvor produktionen blev samlet i perioden 1960-1965.  

Busfabrikken DAB på Torvet i Silkeborg

BRYGGERIET NEPTUN

Bryggeriet Neptun er Silkeborgs historiske bryggeri med aner tilbage til en spæd begyndelse i 1883 og frem til en endegyldig lukning i 1990. Bryggeriet producerede gennem årene såvel øl som sodavand. Silkeborgenserne var glade for den lokale øl, og rundt om i bybilledet sås store reklamer med sloganet ”Si’ Silkeborg”. 

Familien Nissen ejede Neptun i tre generationer og udviklede byggeriet fra en lille lokal virksomhed med under 20 ansatte til en stor og moderne virksomhed med over 100 ansatte.

Bryggeriet Neptun har haft to hovedadresser i Silkeborg: På Søgade i midtbyen frem til 1969-1978, hvorefter bryggeriet successivt flyttes ud til nye lokaler i industrikvarteret i Haarup.

Familien Nissen sælger Neptun til De Forenede Bryggerier A/S (Carlsberg & Tuborg) i september 1973. De nye ejeres overtagelse resulterer i første omgang i nye investeringer og fornyet tro på fremtiden. Men i 1990 vælger ejerne at lukke bryggeriet i Silkeborg.

Bryggeriet Neptun i Haarup

Maj 2016