FAGFORENINGER I SILKEBORG

En oversigt

Af Keld Dalsgaard Larsen

Fagbevægelsen varetager arbejdernes interesser som lønmodtagere. Og har gjort det i over 100 år. Sammen står man stærkere. Fagbevægelsen består af en stor overordnet landsorganisation LO, en række landsdækkende fagforbund og en række lokale fagforeninger. Herværende artikel omhandler de lokale fagforeninger.

I Silkeborg var ansatser til faglig organisering i 1880’erne, blandt andet en fælles fagforening for tømrere og murere, men det var først fra 1890, at fagforeningerne begyndte at blive levedygtige.

Den faglige organisering i Silkeborg:

Typografernes Fagforening 1890

Snedkernes Fagforening 1891

Skomagernes Fagforening 1892

Tømrernes Fagforening 1893

Arbejdsmændenes Fagforening 1893

Slagteriarbejdernes Fagforening 1894/1895

Papirarbejdernes Fagforening 1895

Tekstilarbejdernes Fagforening 1896

Formernes Fagforening 1896

Malernes Fagforening 1897

Bagernes Fagforening 1899

Smedenes Fagforening 1903

Teglværksarbejdernes Fagforening 1904

Bryggeriarbejdernes Fagforening 1905

Træindustriarbejdernes Fagforening 1909

Blikkenslagernes Fagforening 1909

HK 1910

Kedel- og Maskinpassernes Fagforening 1912

Skov- og Landarbejdernes Fagforening 1918

Elektrikernes Fagforening 1918

Kommunalarbejdernes Fagforening 1921

Syerskernes Fagforening 1933

Husassistenternes Fagforening 1940

Kvindeligt Arbejderforbund 1949

Fag

Den danske fagbevægelse er traditionelt organiseret fag for fag. Tømrerne organiseret i Tømrernes Fagforening, snedkerne i Snedkernes Fagforening, smedene i Smedenes Fagforening, osv. Alt efter hvilket fag, personen var udlært i. Det betød, at på mange arbejdspladser var forskellige fag og fagforeninger repræsenteret. Det kunne give anledning til grænsestridigheder. Murerne kunne vogte nidkært over, at murerarbejdsmændene ikke tog deres arbejde. Osv. På større virksomheder havde hver faggruppe egen tillidsmand, og så valgte man i fællesskab en fællestillidsmand til at tale på alles vegne.  

Men der var dog nogle mere tværgående fagforeninger, som ikke fulgte de enkelte fag, men f.eks. den industri, man var beskæftiget i. Papirarbejdernes Fagforening var et industriforbund, hvor alle arbejdere på Silkeborg Papirfabrik var organiseret i en og samme fagforening uanset deres fagområde. Arbejdsmændenes Fagforening var en art ”opsamlings”-fagforening for ufaglærte, som ikke umiddelbart kunne optages i andre fagforeninger. Kvindeligt Arbejderforbund organiserede udelukkende kvinder.

Den traditionelle faglige organisering efter fag har skabt gnidninger og konflikter i fagbevægelsen, nationalt og lokalt. Kommunalarbejdernes Fagforenings etablering i Silkeborg i 1921 skabte et ramaskrig i den lokale fagbevægelse. Ikke mindst hos Arbejdsmændenes Fagforening, som fandt, at de fastansatte på Silkeborg Gasværk var usolidariske ved at udtræde af Arbejdsmændenes Fagforening for at organisere sig selvstændigt i den nye fagforening. Der gik år, før Kommunalarbejdernes Fagforening lokalt blev accepteret af de øvrige fagforeninger og endnu flere år, før fagforeningen voksede sig stor.  

Udviklingen på fagområder

Fagbevægelsen har udviklet sig gennem alle årene. Nogle fag er slet og ret forsvundet, og deres faglige organisation er enten ophørt eller opslugt i et andet forbund. Det drejer sig f.eks. om formerne.

Centralisering og større enheder har også været en del af fagbevægelsens virkelighed. De mange sammenslutninger sker på forbundsniveau, men forbundenes beslutninger får naturligvis konsekvenser for de lokale fagforeninger.

Sammenslutninger har jævnligt været vanskelige. Ofte var der et traditionelt spændingsforhold mellem nærtstående fagområder. Eksempelvis inden for træfagene var der stor forskel på tømrere og snedkere. Tømrere kunne have den fordom, at snedkerne var indadvendte tørvetrillere, mens snedkere omvendt kunne finde, at tømrerne var nogle storskrydende bulderbasser. Snedkernes Fagforening og Tømrernes Fagforening blev slået sammen i Silkeborg i 1970. Og det gik ikke stille for sig. Stiftelsen skete på en stormfuld generalforsamling. Et stridspunkt var f.eks. fagforeningskontingentets størrelse. Tømrerne ønskede et højere kontingent for at sikre en stærk organisation. Snedkerne mente bestemt, det kunne ske for billigere penge.

Snedker-Tømrernes Fagforening i Silkeborg så dagens lys i 1970, og i 1974 tilsluttede en anden mindre faggruppes organisation sig, nemlig glarmestersvendene. Glarmestersvendenes faglige organisation kunne ikke længere mønstre det nødvendige medlemstal på ca. 1000 for at opretholde en selvstændig arbejdsløshedskasse. Derfor søgte de optagelse hos Snedker-Tømrerne.

Mange andre mindre forbund måtte sammenlægges med andre på grund af utilstrækkeligt medlemstal i fagforeningens traditionelle arbejdsløshedskasse.

Papirarbejdernes Fagforbund måtte omkring 1980 se i øjnene, at forbundet ikke længere var stort nok til at opretholde en selvstændig arbejdsløshedskasse. Efter mange sonderinger valgte papirarbejderne at blive opslugt af arbejdsmændenes store fagforbund SID pr. 1. januar 1983.

Arbejdsmændenes SID og kvindernes KAD dannede sammen Fagligt Fælles Forbund (3f) med virkning fra den 1. januar 2005. Siden er RestaurationsBranchens Forbund (RBF) (2006) og Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) (2011) optaget i 3f.    

Den grafiske branche var kendt for sin stærke faglige organisering. Dansk Typograf Forbund, Dansk Litografisk Forbund og Dansk Bogbinder- og Kartonnageforbund havde i årtier så at sige udgjort fagbevægelsens aristokrati med stolte fagtraditioner og høje lønninger. Den teknologiske udvikling underminerede imidlertid fuldstændigt disse faggrupper, og de tre forbund måtte i 1993 slå sig sammen i Grafisk Forbund. Hermed var udviklingen ikke slut. Grafisk Forbund blev i 1999 en del af HK. Mange typografer og trykkere fandt det nærmest naturstridigt, at de pludselig var havnet i fagforbundet HK, som de ikke forbandt med stolte faglige traditioner.

Den offentlige sektors større position på arbejdsmarkedet har også fået organisatoriske konsekvenser. Danmarks Kommunal Arbejderforbund (DKA) og Husligt Arbejder Forbund (HAF) blev sammenlagt i 1992 i Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). PMF (Pædagogmedhjælpernes Forbund) tilsluttede sig dette forbund i 2005, og FOA fortsatte som nyt og større forbund under navnet Fag og Arbejde (FOA).

De lokale fagforeninger indgår i dag i større organisationer. I 2015 har kun tre fagforeninger hovedsæde i Silkeborg, nemlig Dansk Metal på Lyngbygade, FOA på Dalgasgade og 3f på Granhøjvej. 

Udviklingen geografisk

Centraliseringen til større enheder inden for fagbevægelsen er også markant rent geografisk. Tidligere organiserede den lokale fagforening medlemmer inden for f.eks. Silkeborg Kommune. Men i takt med kommunens geografiske udvidelse er der sket en tilsvarende udvidelse af fagforeningens område.  

Fagforeninger overskrider i dag normalt kommunegrænserne. Efter den seneste kommunalreform er f.eks. HK Silkeborg organiseret i HK Østjylland (2005) med hovedsæde i Aarhus, Dansk Metal i Silkeborg organiserer også metalarbejdere i Bjerringbro (i Viborg Kommune), og FOA i Silkeborg organiserer medlemmer i Skanderborg Kommune. SID i Kjellerup overgik til 3f Bjerringbro og Omegn.

Den lokale fagforeningshistorie er inden for de seneste årtier blevet en regional historie. Hvilket kræver nye vinkler på historien for at få den indsamlet og fortalt.

Fællesorganisation og forbund

De lokale fagforeninger voksede frem som en del af tiden og understøttet af lokale fællesorganisationer og landsdækkende forbund. Arbejdernes Fællesorganisation i Silkeborg blev stiftet i 1894 og var vigtig fødselshjælper og støtte for svage fagforeninger i perioder. På landsplan indgik fagforeningerne i overordnede fagforbund, som også altid stod parat til at hjælpe de lokale organisationer, hvis det måtte være nødvendigt. Sådan er det fortsat.

De samvirkende Fagforbund (DsF) blev stiftet i 1898 som en overordnet fællesorganisation for landets fagforbund. DsF har i dag længe været kendt som Landsorganisationen med initialerne LO. Arbejdernes Fællesorganisation havde en tilsvarende rolle på lokalt plan, og meget naturligt hedder denne organisation i dag lokalt LO Silkeborg, Favrskov og holder til på Ørnsøcentret på Ørnsøvej.   

Maj 2016