GØR DIN PLIGT OG KRÆV DIN RET

Af Keld Dalsgaard Larsen

”Et leve for, at arbejderne stadig må gå frem og være foregangsmænd for de øvrige samfundsklasser i moralitet” blev udråbt på Slagteriarbejdernes Forbunds kongres i Silkeborg i 1900. Den lokale arbejderleder faktor Jørgensen holdt en lille peptalk til kongressen og udtalte ifølge avisen blandt andet:

”Faktor Jørgensen drog en sammenligning mellem det standpunkt, arbejderne stod på i moralsk henseende for blot 10 år siden og nu, og anvendte kongressen her som målestok, idet han slog fast, at man vist næppe kunne tænke sig en sådan to dages sammenkomst afholdt, hvor der ikke, hverken under eller efter møderne, kunne påvises en eneste, der var spor af beruset eller i fjerneste måde påvirket af spiritus – at vor moralitet står på et så højt standpunkt er glædeligt og varsler om sejr for det vi kæmper for. Det ville være utænkeligt, at en sådan sammenkomst, f.eks. af lige så (mange) mestre kunne forløbe ligeså”. Og så kom et leve for, at det måtte fortsætte på samme gode måde.

Arbejderbevægelsen var på mange måder en moralsk bevægelse. En vækkelse til højnelse af arbejdernes samlede liv. Også i Silkeborg. Fagbevægelsen ønskede at forbedre arbejdernes løn, arbejdstider og arbejdsforhold generelt. Men lige så vigtigt var det at hæve arbejdernes selvværd som arbejder og samfundsborger. Være en respektabel arbejder, der kæmpede for den gode sag. Ikke kun for sin egen skyld. Men til glæde for sin familie, sit fag og sin stand.  

Det går som en rød tråd igennem den tidlige fagbevægelse i Silkeborg, at man kæmpede for en menneskeværdig tilværelse for sine medlemmer. Og det krævede nok højere løn, kortere arbejdstid osv. Men det krævede mere end det. Højere løn og bedre arbejdsforhold skulle bruges til at højne tilværelsen for arbejderen og – ikke mindst – dennes familie.  

Fagbevægelsen anerkendte tidens familieideal med den udearbejdende far og den hjemmegående mor, som passede på hjem og børn. Og brugte det som løftestang for bedre vilkår. For i rigtigt mange arbejderfamilier kneb det med økonomien. Hustruen var nødsaget til at tage udearbejde. Og hvad så med børnene? Gik de ikke for lud og kold vand? Og hvis skyld var det? Højere løn til manden skulle gøre ham bedre i stand til at forsørge familien og gøre det muligt, at hustruen kunne gå hjemme og passe børnene. Som man gjorde i andre samfundslag.  

I denne kamp måtte arbejderne ikke træde ved siden af. Hvis det viste sig, at den højere løn gik til druk, var alt tabt på gulvet. Det var ødelæggende for alt og alle. Ikke mindst for hustruen og børnene. Derfor skulle den organiserede arbejder fremstå som den respektable, ædru og ansvarsbevidste arbejder. Og rigtigt mange af arbejderne var med i afholdsbevægelsen, og mange af arbejderlederne var også fremtrædende afholdsfolk. Også i Silkeborg. Afholdsbevægelsen havde i årtier en væsentlig indflydelse på den socialdemokratiske valgliste til kommunalvalgene, og de fik i 1941 deres egen mand, Chr. Aaboe Sørensen (1879-1960), valgt som byens borgmester.

Under lokale konflikter fik de strejkende eller lock-outede understøttelse på fagforeningen. Man skulle møde på fagforeningen hver dag, og hvis nogen var påvirket af spiritus, bortfaldt understøttelsen. Og hvis det blev opdaget, at medlemmerne var fulde ude i byen under en konflikt, så forsvandt understøttelsen ligeledes. Det måtte ikke hedde sig, at arbejderne brugte en så alvorlig sag som en konflikt til at drive den af og drikke sig fulde. Det var en taberopførsel og blev kontant afstraffet.

Arbejderbevægelsens gamle krav om 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile sejrede umiddelbart efter 1. verdenskrig. Det var først og fremmest et civilisatorisk krav, som gav arbejderen mulighed for et helt nyt familieliv. Hustru og børn fik pludselig mulighed for en mere nærværende ægtemand og far.

En respektabel, organiseret arbejder krævede sin ret og gjorde sin pligt. Derfor står der på rigtigt mange fagforeningsfaner ”Gør din pligt og kræv din ret”. Man skulle være et godt forbillede. Også gerne for andre samfundsklasser.

Henvisning:

Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderliv og faglig organisering i Silkeborg 184-1940 (1984)

Keld Dalsgaard Larsen: Landets ældste og største forretning. Om konservatorfirmaet Aaboe Sørensen, Silkeborg. (i Silkeborg Museums Årsskrift 1994)

Maj 2016