GRENAA PAPFABRIK 1956-2006

Af Keld Dalsgaard Larsen

Grenaa Papfabrik eksisterede i perioden 1956-2006. Under fem forskellige navne: Dansk Lin- & Cellulose Industri (1954-1962), A/S Grenaa Papfabrik (1962-1991), Grenaa Papir A/S (1991-1995), Danisco Paper A/S (1995-2000) og SCA Packaging Djursland A/S (2000-2006).

Hovedproduktionen var produktion af fluting og testliner til bølgepapindustrien. Testliner er yderlagene i bølgepappen, mens flutning er ”bølgen” imellem de to lag af testliner.

Grenaa Papfabrik udsprang af den indenlandske hørproduktion, som havde et opsving under besættelsen 1940-1945. Hørproduktionen blev urentabel omkring 1950, og dele af den jyske hørproduktion udviklede sig til to nye industrielle foretagender med tilknytning til papirindustrien: Grenaa Papfabrik og Dansk Kraft-Emballage i Kolding, som producerede bølgepap.

Grenaa Papfabrik blev etableret i 1954 under navnet Dansk Lin- & Cellulose Industri. Med støtte fra den amerikanske Marshall-hjælp kunne fabrikken købe en brugt papirmaskine i Norge i 1955. Den 20. april 1956 blev papfabrikken officielt indviet.

Godsejer Carl Boisen Thøgersen var en hovedfigur bag fabrikken i Grenaa og fra 1959 ejer. Fabrikken havde et nært samarbejde med og en god kunde i Dansk Kraft-Emballage i Kolding.

Grenaa Papfabrik fik papirmaskine nr. 2 (PM2) i 1960. Igen en brugt papirmaskine. PM2 nåede at holde 100 års jubilæum på fabrikken i 1995 og blev først indstillet i 2002.

Carl Boisen Thøgersens svigersøn, Kaj Frølich, tiltrådte som administrerende direktør i 1963 og hermed blev indvarslet en langt mere offensiv virksomhedsstrategi. Det kom blandt andet til udtryk ved køb af de næste to papirmaskiner i 1966 (PM3) og 1983 (PM1), som var nyindkøb. Begge blev købt hos det tyske firma ER-WE-PA. Grenaa Papfabrik med ejeren Kaj Frølich og ER-WE-PA og dennes ejer Herbert Schmidt fandt i mange år sammen i et godt og tillidsfuldt samarbejde, som var til stor glæde og gavn for begge virksomheder. Grenaafabrikken fungerede i perioder som en slags ”demonstrationsfabrik” og ”udviklingsafdeling” for den tyske virksomhed.

Papirmaskinen fra 1983 blev til PM1, da den gamle PM1 fra 1955 samtidig blev standset.

Grenaa Papfabrik blev i løbet af 1960’erne under Kaj Frølich en veletableret virksomhed inden for dansk papirindustri. Fabrikken var på mange måder en opkomling og en konkurrent til De forenede Papirfabrikker (DfP) – og med succes.

Grenaafabrikken gik sine egne og nye veje i forhold til mastodonten DfP. F.eks. indførte man allerede i 1965 kontinuerlig drift alle ugens syv døgn, hvorimod der skulle gå en rum tid, før det blev indført inden for DfP.

Grenaa Papfabrik fandt sin niche i forhold til DfP på bølgepapområdet ved at oparbejde et tæt kundeforhold til en række især jyske bølgepapproducenter. Grenaa Papfabrik var en medvirkende årsag til at bølgepapfabrikken Danapak i 1965 flyttede produktionen til Grenaa – som nærmeste nabo til papfabrikken.

Bølgepapindustrien ændrede i 1970’erne sine standardmål, således at man ønskede at producere ud fra papirbaner på 245 cm. Det var et gevaldigt problem for Grenaa Papfabrik, idet PM3 kun havde en produktionsbredde på 230 cm. Kunne fabrikken gøre det umulige og udvidde bredden med 15 cm? Traditionen og erfaringerne sagde nej. Men det lykkedes ikke desto mindre – og en truende katastrofe for virksomheden var afværget. Og sådan lykkedes det fabrikken gang på gang at overkomme teoretisk umulige tekniske vanskeligheder.

Grenaa Papfabrik var i vid udstrækning baseret på ”gammelt papir”, på returpapir. Og i 1970’erne blev dette råstof helt dominerende. Fabrikken ønskede at sikre sin råstofforsyning og opkøbte derfor nogle betydningsfulde returpapirvirksomheder: RE-PA Returpapir A/S (1978/79) og Makir A/S (1980), som senere fusioneredes til Makir A/S. Denne del af virksomheden blev igen solgt fra i 1993.

Grenaa Papfabrik måtte i 1980’erne slås med forureningsproblemer. Man satte derfor en udviklingsproces i gang med det formål at begrænse mængden af anvendt vand, så det til sidst helt kunne recirkuleres. Målet blev nået omkring 1990. Dette epokegørende system gav dog længe nogle luftgener, men også disse problemer blev løst.

De Danske Sukkerfabrikker købte i 1988 Grenaa Papfabrik. Det var på mange måder et ridderslag, en anerkendelse af, at fabrikken i Grenaa havde gjort det overordentligt godt. De Danske Sukkerfabrikker havde nogle år tidligere overtaget De forenede Papirfabrikker – og nu blev fabrikken i Grenaa så en del af en ny større helhed. De Danske Sukkerfabrikker indgik i 1989 i koncernen Danisco – og Grenaafabrikken fulgte med i den nye store industrifusion.

Danisco var en kort tid ejer af den gamle mastodont DfP, Grenaa Papfabrik og Højbygaard Papirfabrik på Lolland. Men udviklingen gik stærkt. Danisco solgte allerede i 1989 DfP med papirfabrikkerne i Silkeborg, Næstved og Dalum til den svenske koncern Stora. Danisco bibeholdt Grenaa Papfabrik og Højbygaard Papirfabrik.

Grenaa Papfabrik var i 1990’erne omdrejningspunktet for Daniscos papirengagement. Fabrikken havde siden 1988 drevet Højbygaard Papirfabrik som et datterselskab og ligeledes haft tilsynet med et par engelske papirvirksomheder. Højbygaard Papirfabrik standsede produktionen i foråret 1993.

Danisco afhændede i 2000 papirfabrikken i Grenaa til den svenske koncern SCA. SCA overtog ved samme lejlighed den lokale bølgepapfabrik – og hermed fik papirfabrikken navnet SCA Djursland og bølgepapfabrikken navnet SCA Grenaa.

SCA valgte at nedlægge SCA Djursland i 2005, og produktionen sluttede med udgangen af marts 2006. Fabrikken nåede lige akkurat ikke at kunne holde 50 års jubilæum.

Hvorfor måtte Grenaa Papfabrik – Pappen – lukke i 2006? Fordi ejerne valgte at gøre det. Mange årsager blev nævnt i forbindelse med lukningen, heriblandt gevaldig overproduktion internationalt på området, for høje priser på elektricitet og fabrikkernes ”smalle” maskiner med en bredde på 245 cm. International papirindustri kørte med langt større bredde, og den gamle standardbredde på 245 cm. var også ved at være forældet. SCA så sig nødsaget til at omstrukturere for at kunne genoprette sin position i den øgede internationale konkurrence. Og det kom til at gå ud over en ellers velfungerende og god arbejdsplads i Grenaa.

PRODUKTION – UDVALGTE ÅR:

1962: 15.000 tons

1972: 42.500 tons

1984: 105.000 tons

1988: 120.000 tons

1991: 130.000 tons

1993: 160.000 tons

1996: 195.000 tons

1998: 200.000 tons

1999: 210.000 tons

2002: 196.000 tons

2005: 190.000 tons (ca.)

MEDARBEJDERE – UDVALGTE ÅR:

1972: 104

1982: 155

1987: 183

1995: 210

1998: 160

2006: 140

ADMINISTRERENDE DIREKTØRER

Kaj Frølich 1963-1983

Hans Halskov-Hansen 1983-1993

Gunner Sørensen 1993-1995

Tharald Frette 1996-1999

Michael Rosendahl 2000-2004

Henk Lingbeck 2005-2006

HENVISNINGER:

Erik Christophersen: Fra hør til pap – historien om Grenaa Papfabrik (i Grenaa og Omegn. Før og nu 1984)

Kaj Frølich: Fra et langt og godt liv (2007)

Erling Hansen: Og nu er der stille…. (2006)

Keld Dalsgaard Larsen: Dansk Papirindustri 1829-1999 (2000)

Juni 2020