Industrilandet Danmark

Af Keld Dalsgaard Larsen

Industrilandet Danmark - hvad er nu det for noget? Vi er vant til at tale om "landbrugslandet Danmark". Det falder os let og naturligt. Men "industrilandet Danmark" - er det os? Det er det. Men vi har af forskellige årsager svært ved at tage "industrisamfundet" og "industrilandet Danmark" til os.
Gymnasielærebogen "Det agrare Danmark 1680-1990'erne" (1986) har i forordet sat følgende ord på danskernes forkærlighed for landbrugslandet Danmark:
"Inderst inde har vi vel alle en forestilling om, at livet på landet har en større kvalitet end bylivet. Begrundelsen herfor kan være glæde ved naturen og måske en længsel efter en livsform, som industrialiseringen har fortrængt, - en livsform der gav hele familien en nær kontakt med produktionen, uden fremmedgørelse, rodløshed osv.". Landbruget kommer derfor i vor bevidsthed til at stå for "det gode", mens vi på mange måder forbinder noget skidt og dårligt med industrisamfundet. Det er noget af et problem for kendskabet til "industrilandet Danmark" og industrisamfundets kulturarv, som i disse år er i fokus. Dette lille essay handler om industrisamfundets helt afgørende betydning i danskernes historie - vel at mærke ved at tage udgangspunkt i det, vi normalt opfatter som "landbrugslandet Danmark".

Danmark var frem til omkring 1800 et landbrugsland præget af naturalie- og selvforsyningsøkonomi. Men i løbet af 1800-tallet skete der dramatiske ændringer i Danmark - og i England, USA og andre steder: Verden blev moderne. Det vil sige en tidsalder præget af demokrati, kapitalisme og industrialisering. Og det danske samfund - herunder også landbruget - blev ret hurtigt en del af denne moderne verden.
Den moderne verden var og er blandt meget andet kendetegnet ved specialisering: handelsfolk tager sig af handel, industrivirksomheder af industri, landbrugere af landbrug, håndværkere af håndværk, transportfolk af transport osv. Og alle virker sammen gennem markedet.

Danmark mistede i 1814 Norge. Det skulle senere vise sig at være held i uheld for det danske landbrug. Danskerne eksporterede før 1814 korn til Norge, og de stakkels nordmænd var tvunget til at aftage kornet. Resultatet var forudsigeligt: Vi sendte alt det dårlige eksportsikrede korn til Norge. Med 1814 forsvandt pludselig dette marked meget naturligt. Gode råd var nødvendige. Og resultatet blev, at de danske landmænd begyndte at rense kornet. Altså at produktudvikle tvunget af omstændighederne.
Det danske landbrug indgik allerede fra 1820'erne i en arbejdsdeling. Lokalt, nationalt og globalt. Lokalt kan det f.eks. ses ved, at vævere og senere sypiger stod for frembringelse af befolkningens tøj, og landsbyhåndværkere trådte tydeligt frem i erhvervstællingerne fra midten af 1800-tallet. Smede m.fl. var i fuld sving med at ordne landmændenes redskaber, murere og tømrere i gang med at bygge nye og mere rationelle landbrugsbygninger. Handelsfolk trådte ind og sørgede for vareomsætningen. Osv. osv. Og landbrugerne kunne koncentrere sig om at drive rationelt landbrug præget af kapitalistisk marked, ny økonomisk rationalitet og moderne redskaber og maskiner.
Dansk landbrug indgik allerede i første halvdel af 1800-tallet på et globalt marked. Den engelske industrialisering skabte et stort og voksende marked for danske landbrugsvarer - og det skulle naturligvis udnyttes. Det danske landbrugs fremgang i 1800-tallet hænger uløseligt sammen med industrialiseringen i England og industrialiseringen generelt.
At England overhovedet kunne blive et marked for dansk landbrug i 1800-tallet var ligeledes afhængig af industrialiseringens nyskabelser, f.eks. inden for transport med dampskibsfart og jernbane. Med Esbjerg Havns åbning i 1868 kom det engelske marked endnu tættere på.

Det danske landbrug ændrede sig radikalt i løbet af 1880'erne. Igen tvunget af den internationale virkelighed, blandt andet billigere korn fra oversøiske lande til Europa. Det danske landbrug foretog sit historiske og berømte skift fra vegetabilsk til animalsk landbrug med satsning på smøreksport til England.
Landets første andelsmejeri kom i 1882. Sinding Mejeri var i 1885 det første her på egnen. Og i dets vedtægter kunne man læse følgende:
"I tilfælde af afspærring fra udlandet, brud på maskinen eller ildebrand forpligter mejeriet sig ikke til at modtage mælken".
Sinding-landmændene var altså afhængige af "udlandet" (England) og "maskinen" (dampmaskinen).
De danske landmænd tog hurtigt og konsekvent tidens landvindinger til sig inden for teknologi og videnskab. Sinding Højskole (1868-1889) underviste således også sine elever i landmåling, nivellering, jordbundslære og agerdyrkningskemi. Blandt de teknologiske nyskabelser inden for mejerisektoren skal især fremhæves centrifugen og dampmaskinen. Men ret beset var hele mejeriets inventar industriel og højteknologisk isenkram.
Det danske landbrug var at regne for et industrielt landbrug mod slutningen af 1800-tallet. Statistisk Tabelværk 1899 kan berette, at mejeribranchen i 1897 tegnede sig for godt 40 procent af alle danske industriforetagender, der anvendte dampmaskiner. Silkeborg Maskinfabrik fik fra begyndelsen af 1900-tallet en førende position inden for mejerimaskinudstyr, f.eks. de store smørkærner. Danmarks mange små mejerier var små højteknologiske industrier på landet.

Andelsmejeriernes tilstedeværelse i de danske sogne skabte grobund for det vi i dag med stolthed kalder for "forenings-Danmark". Industrialiseringens tendens til folkevandring fra land til storby blev i Danmark bremset kraftigt ved, at industrien (andelsmejerierne) og mange landbrugsrelaterede håndværk blomstrede i landsbyerne. Bødkeren producerede trædritler til smørproduktion, karetmageren producerede og især reparerede vogne, hjul, harver m.m., landsbysmeden var uundværlig i den evindelige vedligeholdelse af plove, redskaber, hjul og ikke mindst skoning af landbrugets arbejdsheste. Skræddere, bagere, skomagere, sadelmagere, tømrere, murere, frisører osv. var andre håndværkere, der kunne få et udkomme i landsbyerne. Alt i alt blev resultatet, at befolkningsgrundlaget på landet i flere årtier sikrede de lokale skoler, brugsforeninger, forretninger, forsamlingshuse, missionshuse, frysehuse osv. Folk blev på landet, og foreningslivet kunne trives.

Når vi har så svært ved at erkende industriens helt afgørende betydning for Danmark, skyldes det efter min vurdering, at vi har haft svært ved at erkende, at landbruget og andelsbevægelsen også er industri. Jeg vil endda hævde, at årsagen til det danske landbrugs historiske stærke position er den massive inddragelse af den industrielle højteknologi. At industrien skabte og var en nødvendig forudsætning for det moderne og selvbevidste danske landbrug.

Danskerne har stor pietetsfølelse for landbrug. Og normalt også for håndværk og fiskeri. Det er på mange måder "overskuelige" historier. Vi har derimod sjældent pietetsfølelse over for industri. Industri og f.eks. handel er langt mere abstrakte størrelser at forholde sig til. Det er nok også derfor, at ovennævnte gymnasielærebog sætter industrialiseringen sammen med "fremmedgørelse". Industrien føler vi ikke så meget for. Det er synd og skam. Resultatet er en skævvridning af vor viden om det danske samfund og vor historie. Det bliver der forhåbentligt gjort noget ved i disse år. Men den først og vigtigste barriere at overvinde i erkendelsen af industrisamfundets vigtige kulturarv er vor nærmest automatiske modvilje mod industri og al dets væsen. Måske skal vi have "industrien i vore hjerter", før vi rigtigt får en fornemmelse af industrisamfundets allestedsnærværende betydning på godt og ondt.

Reference: Keld Dalsgaard Larsen: Industrien i vore hjerter. Mellem følelser og videnskab (i Silkeborg Museums Årsskrift 2000).