Juni 2007

ÅRHUSBAKKENS HISTORIE

Orienteringsbrev……….2/2007

Kære alle

Sommeren er over os. Alligevel er der sket noget siden sidst med projekt Århusbakkens historie. Derfor endnu et orienteringsbrev midt i sommerheden. Det er også med til at markere en vis rytme i projektet.

Måske kan vi ligefrem oparbejde projektets egen tradition med et samlet stormøde allerførst i november. Vi forsøger: Der indkaldes hermed til:

”Stormøde” i Hoplaklubben på Hjejlevej 36

fredag den 2. november 2007 kl. 14.00.

Reserver dagen. Nærmere oplysninger følger i næste orienteringsbrev.

SIDEN SIDST – EN OVERSIGT

Silkeborg Boligselskab: Silkeborg Boligselskabs beboere på Århusbakken blev inddraget i projektet på en generalforsamling den 21. marts 2007. Jeg orienterede om projekt Århusbakkens historie, og interessen var også her god. Velkommen til projektet!

Historiske og aktuelle optegnelser: Kurt C. Christensen har i sit store lokalhistoriske arbejde foretaget en mængde historiske og aktuelle optegnelser om Århusbakken. Kurt C. Christensen har overdraget mig materialet i form af filer. Det er et omfattende arbejde med temaer som: Frydensbjerg, Andelsboligerne, teglværket, Reimer Nielsen, Kildebakken, lossepladsen, postkontoret m.m. En stor tak for dette materiale!

Købmand Højgaard Jørgensen: Købmand Ellen Højgaard Jørgensen har indsendt nogle erindringer fra Århusbakken, og jeg har efterfølgende været på besøg for at tage et interview. Det ser ud til, at projektet har et vist held med at få erindringer fra nogle af områdets tidligere dagligvarebutikker. Tak for det!

Rundbordssamtale den 31. maj 2007: Leif G. Hansen tog initiativ til en rundbordssamtale mellem ”barndomskammeraterne”. Samtalen fandt sted den 31. maj 2007 og til stede var: Erik Bach, Ole Sørensen, Jørgen Madsen, Erik Magnussen, Knud Dyhr, Svend Dyhr, Leif G. Hansen og undertegnede.

Snakken gik livligt, og vi kom vidt omkring i erindringernes drenge- og ungdomsverden. Samtalen er nu på bånd med henblik på sammenskrivning. Til selve mødet havde Leif G. Hansen udarbejdet et ganske omfattende erindringspapir, som indgik som baggrundsmateriale for rundbordssamtalen. Tak for initiativet, fremmødet og samtalen!

Slagter Karen Madsen: I sidste orienteringsbrev kunne jeg berette, at jeg havde haft et godt interview med Karen Madsen. Båndoptagelsen er nu gennemhørt og sammenskrevet til godkendelse. I sidste orienteringsbrev kom jeg desværre til at give Karen Madsen et forkert fornavn! Undskyld.

ERINDRINGER

Fra Ellen Højgaard Jørgensens indsendte erindringer bringes her et udpluk:

”Jeg blev forlovet i 1942, og da min kæreste var fra Silkeborg, tog jeg plads i huset hos familien Østergaard Christensen, som boede på hjørnet af Århusbakken og Falkevej. Der var kun få huse: nr. 17 og nr. 19.  På den anden side var LAB-blokken bygget og Arbejdernes Andelsboligforening var i gang med 5 blokke langs Århusvejen. Formanden, Thorkild Jørgensen, foreslog, at vi startede en købmandsforretning i den første blok. Vi startede i februar 1944.

Lejligheden oven over forretningen, en treværelses, var forbeholdt købmanden. Den kostede 65 kr. pr. måned, og det havde vi slet ikke råd til. Derfor fik vi tilladelse til at leje soveværelset ud.

Vareknapheden var stor, og det blev en vanskelig start, som kostede mange ture til Varedirektoratet i København. Der skulle ansøges om rationeringsmærker og tildeling af varer. Det blev ikke lettere af, at tyskerne beslaglagde de sidste 2 blokke. Det gjorde forretningens kundegrundlag mindre. …..

Vi havde noget som kaldtes en svinespand, som stod på trappen, uden for hver etage. Den var til madrester og skræller, og det opsamlede blev hentet hver uge. Det blev forarbejdet til svinefoder og solgt af en sammenslutning, som hed LAB. Den blok, som lå på Høgevej, var bygget for de indsamlede midler. Det var vist en arbejdsløshedsforanstaltning. ….

Århusbakken har haft flere navne. Da jeg kom til byen hed den Kildebakken og var brolagt. I fugtigt vejr silede kilderne ud af skråningen, og i frostvejr kunne der være meget glat. Så hed den Fuglebakken p.g.a. de mange fuglenavne, som gaderne havde fået. Og til slut Århusbakken.

I 50’erne var der en børnelammelsesepidemi. Det forekommer mig, at det specielt var Århusbakken, som var ramt. Jeg husker den dystre stemning, og tit kom kunderne og fortalte, at nu var den og den familie ramt….

Vi havde en god forretning indtil supermarkederne begyndte. Vi byggede om og skar ned på personalet, men alligevel kunne vi ikke hamle op med de nye tider. I 1971 fik jeg job på Marienlund Plejehjem, og året efter blev forretningen solgt, … Da havde vi drevet forretning i næsten 30 år”.

Leif G. Hansen (f. 1940) havde til rundbordssamtalen den 31. maj skrevet en lang og god erindringsskitse. Herfra nogle enkelte udpluk:

”Mine allerførste erindringer om Århusbakken er fra sommeren 1945, hvor jeg som fireårig, sammen med mine forældre og på dette tidspunkt 4 øvrige søskende, flyttede ind i blok 4. I 1947 kom en lillesøster til, og vi boede således 8 mennesker i en 3 værelses lejlighed. Et af værelserne var indrettet med køjesenge til os børn. I dag vil man måske mene, at vi boede i trange forhold, men for os føltes det som at flytte ind i et palads i forhold til den lille lejlighed i Lyngbygade, som vi kom fra…

Vi flyttede som nogle af de første ind i blok 4 – Århusvej 34 1. th. … Som noget helt nyt for os var der centralvarme i lejligheden. Til gengæld var der på dette tidspunkt kun koldt vand i hanerne. Varmeforsyningen blev leveret fra et kulfyret anlæg, som var placeret i kælderen under midteropgangen i blok 3….

Da der nogle år senere blev indlagt varmt brugsvand, var det en stor begivenhed for os. Nu blev der mulighed for, at installere en telefonbruser i toiletrummet, som var under 2 kvadratmeter ”stort”. Herefter skiftede rummet navn fra WC til ”Badeværelset”.

Før vi fik varmt vand i hanerne, badede hele familien i et kælderrum, som var indrettet med en gruekedel samt et badekar.

Dette baderum var naturligvis til fælles brug for alle beboerne i de 18 lejligheder i blokken, så der skulle reserveres plads i god tid.

Inden badedagen gik hele familien i skoven for at samle grankogler og andet brandbart materiale så der kunne fyres op under gruekedlen….

I sin fritid hjalp min far til i fyret, og af og til tog han mig med, så jeg kunne se ham fodre fyret med kul. Ved en sådan lejlighed fik min far besøg af en ”ældre” herre, som spurgte mig: Nå, min dreng hvad hedder så du? Jeg hedder Leif, svarede jeg – Hvortil han svarede: Så er det sikkert dig, som bliver Leif den Lykkelige.

En del år senere blev jeg klar over, at det var forfatteren Albert Dam, som havde været på besøg. Han boede i nummer 28 2. th.

Da de ”nye blokke” på Solsortvej og Rylevej blev bygget, blev der samtidigt opført en ny varmecentral, som skulle forsyne alle blokkene.

Fyret i blok 3 blev derfor nedlagt, og kælderen samt en stuelejlighed ovenover blev senere omdannet til en fritidsklub.

Næsten al vi børns fritid blev tilbragt med leg på gaden – mest på Spættevej – eller i skoven.

En aften, vi spillede fodbold på Spættevej, holdt der en lille personbil parkeret på gaden, hvilket på dette tidspunkt var usædvanligt. Det kunne selvfølgelig ikke undgås, at bolden en gang imellem ramte bilen.

Pludselig kom en mand farende ud fra en opgang og skældte os huden fuld og kom med trusler om at banke os, hvis vi ikke forsvandt omgående.

Senere på aftenen gik vi hen og omringede bilen. Vi var en 10 – 15 stykker. Vi løftede bilen og bar den ca. 20 meter ind i haveanlægget ved blok 2, hvor der stod to store træer med en afstand imellem sig, som svarede næsten nøjagtig til afstanden mellem bilens forreste og bagerste kofanger. Bilen blev således placeret mellem de to træer. Vi fandt aldrig ud af, hvordan manden fik fjernet sin bil, men vi så den til gengæld aldrig parkeret på gaden herefter. Vi havde således igen fred og ro til vores boldspil…..

Inspirationen til mange lege og andre aktiviteter fik vi ofte, når vi så film i biografen – næsten altid 4 forestillingen om søndagen. Der blev fægtet og skudt med bue og pil og meget andet.

Våben og andre redskaber blev altid fremstillet af materialer fra skoven, naturligvis først og fremmest træ, men f.eks. pilespidser hentede vi på skydebanen i Nordskoven, hvor vi gravede projektiler ud af jordvolden bag skydeskiverne……..

Pengene til biografbilletter blev fremskaffet på flere måder, f.eks. ved at finde jern og andre metaller (mest på lossepladsen – eller losseren som den hed i daglig tale). Metallerne blev omsat hos produkthandleren.

En anden indbringende aktivitet var at skyde rotter på lossepladsen. Hver rotte blev betalt med 15 øre. Jeg mener, det var ved gasværket rotterne kunne sælges. Senere blev aftalen, at det var nok at medbringe rottehalerne.

Rotterne blev nedlagt ved hjælp af stenslynger, som alle drenge var i besiddelse af. Der skulle afgives mange skud før en rotte måtte lade livet.

Da vi blev ældre, anvendte vi luftbøsser og senere salonrifler. Da steg effektiviteten flere hundrede procent. Men det med at sælge rottehaler stoppede, det var simpelthen ikke længere rentabelt”.

Grove drengestreger indgår også i Leif G. Hansens gode erindringer, f.eks. om gær i lokumsspanden, karbid i kloakken og gadekampe! Hårrejsende historier.

Leif G. Hansen har også berettet om en ”træls” episode, som fortæller lidt om knappe tider:

”Et fællestræk for vores families indkøb var, at det foregik på kredit, og at det ofte kneb med at få betalt regningerne til tiden. Jeg erindrer i den forbindelse en – sagt på jysk – træls og ydmygende oplevelse: Jeg var sendt efter mælk og da kreditten var lukket for os hos den ene mælkehandler, henvendte jeg mig i den anden forretning, hvor vi i øvrigt også skyldte penge. Da det blev min tur, sagde mælkehandleren: Kan du ikke læse knægt?

Først da så jeg, at der var ophængt en navneliste, hvorpå skyldnerne var oplistet. Der var flere kunder i butikken, og jeg kunne høre nogle af dem more sig over episoden. Den dag måtte jeg vende hjem uden mælk”.

Så vidt jeg har forstået, foregik denne episode hos mælkehandler Schou, men det kunne lige så godt have været hos mælkehandler Jensen. Jenny Jensen fortalte mig nemlig under en samtale om dette system, og jeg sammenskrev efter samtalen hendes udsagn således:

”Mælkehandlerne udfærdigede hver måned en liste – en restanceliste – over dårlige betalere og hængte listen op i butikkerne. Det var givetvis smadder ulovligt, men kunderne fór straks hen til den nyopslåede liste for at se, hvem der var med på listen. Mælkehandlerne havde ellers udleveringspligt. De kunne ikke nægte at sælge til nogen. Men de kunne kræve kontantbetaling, hvis de tvivlede på kundens kreditværdighed. Men det kunne hænde, at en kunde havde gæld hos en mælkehandler og så søgte andet sted hen for at få skrevet på regning. Mælkehandlerne søgte så at gardere sig mod disse dårlige betalere med restancelisterne”.

Her kan vi se to erindringer, som hver især kommer ind på samme problematik – og fra hvert sit udgangspunkt! Men de to erindringer bevidner og understreger, at listen var et historisk faktum.

SAMLET MOSAIK

Århusbakkens historie er sammensat er talrige ”stemmer” (brikker), og projektet skal sørge for at få så mange ”stemmer” (brikker) samlet til den endelige historie. Historien indeholder det hele: det muntre, sørgelige, frække, kedelige, rørende, skræmmende osv. osv.

Det er min opgave at sørge for, at det samlede billede bliver så nuanceret og dækkende som muligt. Men for at kunne gøre det, er det nødvendigt, at så mange (”stemmer”) som muligt byder ind med deres beretning, deres ”brik” til det samlede puslespil. Jeg synes allerede nu, det tegner lovende. Historier er der i hvert fald mange af. Ind i mellem kan det se noget kaotisk ud, men det gør ikke noget. Når vi er ved vejs ende og skal foretage den store ”udvælgelse”, så vil der (forhåbentlig!) komme en balance mellem de mange spredte enkelthistorier.

De mundtlige og skriftlige erindringer er vigtige bestanddele til den samlede mosaik. Men ikke de eneste. Der vil også skulle skrives nogle historiske afsnit om fattiggård, sygehus, losseplads, campingplads, skole, børneinstitutioner osv. osv.

Målet er, at den endelige historiske fremstilling giver et godt og fyldigt billede af Århusbakken – dens mennesker, boliger, institutioner, forretninger, virksomheder osv. igennem tiderne.

Tålmodighed er vigtig i dette projekt. Det tager tid at få samlet alle brikkerne. Der kan gå lang tid fra et interview optages på bånd til båndet bliver hørt og sammenskrevet. Det håber jeg, der er forståelse for. Men det vil ske på et eller andet tidspunkt.

Tilbage er blot at sige: Nyd sommeren. Og på gensyn til efteråret, hvor der vil komme endnu et orienteringsbrev inden næste stormøde den 2. november 2007.

På gensyn
Keld Dalsgaard Larsen
Museumsinspektør
juni 2007