Juni 2008

ÅRHUSBAKKENS HISTORIE

Orienteringsbrev………….2/2008

Kære alle
Sommeren er over os. Det er normalt ikke højsæson for indendørs historiske sysler. Alligevel sker der hele tiden lidt. Projekt Århusbakkens historie skrider sikkert fremad. Dette orienteringsbrev er et lille temanummer om Silkeborg Sygehus.

Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv og Silkeborg Museum har tradition for historiske byvandringer – og i sensommeren går turen til Århusbakken.

Tid: torsdag den 21. august kl. 19.00

Mødested: Det gamle kapel på sygehuset ovenfor Kildebakken.

Vi håber, mange med interesse for Århusbakken vil være interesseret i at deltage i denne bydelsvandring.

SILKEBORG SYGEHUS
Silkeborg by gik omkring 1900 ”over åen” og begyndte at etablere sig mod øst. Med Kneippkuranstalten i 1897, Silkeborg Teglværk i 1899, Sygehuset i 1902 og Fattiggården i 1903. Hermed så at sige påbegyndes Århusbakkens tidligste historie. Kneippkuren, teglværket og fattiggården er i dag kun historie. Men sygehuset ligger her fortsat godt 100 år senere, som den ældste og største institution og arbejdsplads på Århusbakken.

Slottet på Kildebakken 1902
Silkeborg Sygehus flyttede fra Søgade til Århusbakken – Kildebakken, som datiden kaldte området – i 1902. Arkitekten var den senere så kendte Anton Rosen, og han ønskede at skabe et enestående bygningsværk. Silkeborg Avis var fuld af forundring og begejstring. På indvielsesdagen den 16. juli 1902 var blandt andet følgende at læse om det nye sygehus:

”I sin norditalienske stil med sine hvide mure, glacerede røde tagsten, tårne, spir og forgyldte vejrhaner tager sygehuset sig mere ud som et slot end som et sygehus. Særlig facaden på hovedbygningen med sit store midtparti er ret overdådig udsmykket. På begge sider af den overbyggede indgangsdør ses over de to nærmeste vinduer en sandstensdekoration med ugler og navnene på sundhedens gudinde, Hygæa og den temmelig ubekendte græske gudinde Chritas. Et par felter med forgyldte slanger på blå grund mangler ikke, og desuden ses Silkeborgs våben udskåret i træ, en soldekoration oppe under den forgyldte vejrhane og over vinduerne i 3 bånd i alt 50 forskellige medicinske blomster og planter”.

Avisen er især begejstret for stensoklen og de mange fine havsten, som er indsat i den hvide mur. Indvendigt er alt lyst og propert – hygiejnen er i højsædet. Helt i gudinden Hygæas ånd. Men det bedste mangler endda:

”Det smukkeste ved det hele er dog næsten den henrivende storslåede udsigt, der er fra bygningens øvre etager ud over Silkeborg by og omegn. At patienterne vil nyde denne under deres rekonvalescents er der ingen tvivl om”.

Sygehuset i 1902 bestod af fire bygninger: hovedbygningen med plads til 24 patienter, et epidemisygehus med plads til 16 patienter, et vaskehus m.m. og et kapel. På sygehuset boede sygeplejersker og husassistenter, mens sygehuslægen Axel Hansen boede ude i byen.

Sygehuset havde egen vandboring og vandtårn. Avisen mente, at hvis der skulle peges på en vis flothed, var det den rigelighed, der var af badeværelser. Mindre kunne måske have gjort det. Men her var wc og rindende vand – koldt og varmt. Gaslys oplyste herlighederne. Elektricitet fik sygehuset først i 1912.

Silkeborg Avis mente, at Silkeborg med sygehuset havde fået en ny seværdighed. Og det må i sandhed også have været et imponerende syn, der modtog de rejsende til Silkeborg, når de passerede på Århusvejen – med nærmest et eventyrsslot på højre side. Skulle de rejsende derimod vende blikket mod venstre, kunne de se fattiggården. Knapt så eventyrligt.

Udbygninger
Alle var begejstrede i sommeren 1902 over det moderne sygehus. Men der skulle ikke gå mange år, før forholdene føltes snævre og utidssvarende. Og sådan ser det ud til at gå ved alle de følgende udvidelser. Aldrig så snart tror man, at nu har man (igen) fået et tidssvarende sygehus – før det føles for småt og umoderne.

Næste etape i Sygehusets historie er en stor udvidelse i årene 1921-25. Arkitekt Frimodt Clausen, Århus, står for denne udvidelse, der rummer ny hovedbygning med sengepladser og operationsstue m.m., køkken, varmecentral m.m. og funktionærboliger. Arkitekt Frimodt Clausen fulgte Anton Rosens lidt mere afdæmpede stil, som den kom til udtryk i det gamle epidemisygehus og kapellet. Den nye hovedbygning er den bygning, vi i dag opfatter som den ”gamle hovedbygning” med front ud mod Silkeborg Havn. Det omfattende byggeri placeres mellem den gamle hovedbygning og epidemisygehuset. Som noget nyt fik sygehuset nu elevator, og der var en kaldeanordning ved hver seng. Den ene fir-sengsstue bliver indrettet til en lille børneafdeling. Alt var naturligvis tip-top med hensyn til udstyr og renlighed.

Sygehuset nåede endnu en udvidelse før verdenskrigen i 1939-40. Knud Sørensen er nu tidens arkitekt, og han ønsker ikke at indordne sig Anton Rosens gamle sygehus. Tiden var til gule mursten. Det blev blandt andet til en ny funktionærblok i forlængelse af den gamle funktionærbygning fra 1920’erne, ny forvalterbolig og lægeboliger. Overlæge Østergaard Christensen fik en fornem villa på hjørnet af Falkevej og Århusvej.

Besættelsen sætter en stopper for større udbygninger i en årrække, men i 1951 kan sygehuset udvide igen med Silkeborgs hidtil største højhus. I hele fem etager! Igen med Knud Sørensen som arkitekt. Det er bemærkelsesværdigt at se, at begejstringen over det nye i 1951 følges op af indædt forargelse over, hvad det var for noget gammelt ragelse af et sygehus, man ind til da havde måttet leve med. Anton Rosens gamle sygehus fra 1902 – som altså endnu ikke var 50 år gammelt – havde man kun hovedrysten til overs for. Nej, med Knud Sørensens nye høje sygehus havde man fundet en løsning, som ingen kunne finde på at pege fingre af de næste 100 år. Var man forvisset om i 1951. Det underjordiske tunnelanlæg var udbygget, og avisen taler i den forbindelse om et ”parisisk metro-system” på Silkeborg Sygehus. Lægeteknologisk lagde tiden især mærke til, at alle stuerne havde mulighed for direkte tilslutning til iltanlæg. Til patienterne kunne det nye sygehus tilbyde radioanlæg, så interesserede havde mulighed for at høre radio. Og alt var – igen, igen – afstemt med de højeste hygiejniske standarder.

I 1952 kunne Silkeborg Sygehus fejre 50 års jubilæum på Århusbakken. Og det blev markeret ved at rive Anton Rosens hovedbygning fra 1902 ned – og kun foragt fulgte det i tilintetgørelsen. Af Anton Rosens gamle sygehus stod herefter kun epidemisygehuset og det gamle kapel tilbage. Og disse bygninger er fortsat en del af sygehuset – godt nok lidt hengemt (Kapellet) og pakket ind (Epidemisygehuset).

Minisamfund
Silkeborg Sygehus var et samfund for sig på Århusbakken. Normen var, at personalet boede på sygehuset. Folketællingen for 1915 kan oplyse, at der bor 17 personer på sygehuset – 15 kvinder og to mænd.

Sygehuslægen er godt nok sygehusets overordnede chef, men i det daglige lå opsynet hos oversygeplejerske frk. Anna Kirstine Thede Jensen (f. 6.7.1880). Anna Kirstine Thede Jensen havde været elev på sygehuset, videreuddannet sig på Randers Sygehus og siden 1907 bestridt posten som oversygeplejerske på Silkeborg Sygehus. Af øvrigt personale i 1915 kan nævnes 1 sygeplejerskeassistent, 1 sygeplejerske, 5 sygeplejeelever, 1 husjomfru, 2 stuepiger, 1 hjælpepige, 1 køkkenpige og 1 vaskepige. Alle ugifte kvinder. Pedellen og en bydreng udgjorde minisamfundets mandlige beboere.

Det lille samfund blev udbygget i og med sygehusets udbygning. Funktionærblokken fra 1920’erne rummede tre lejligheder og 16 værelser, mens næste funktionærblok fra 1939-40 rummede tre lægelejligheder, 8 1½-værelsesboliger og 42 værelser. Samfundet voksede altså stødt i takt med sygehusets udbygning. I 1935 var der 62 ansatte på sygehuset, og de fleste boede på stedet. I folketællingen fra 1939 kan man se, at det fortsat er et kvindedominerede samfund med oversygeplejerske Anna Kirstine Thede Jensen i spidsen. Køkkenbestyrerinde Bodil Marie Nielsen (f. 18.2.1893) bor også i 1939 på stedet. Alle disse selverhvervende kvinder ser ud til at være ugifte. Først når vi kommer til det mandlige personale (læger, forvalter og portører), møder vi de gifte folk.

Personalet arbejdede og boede altså i vid udstrækning på sygehuset. Arbejde og fritid er måske gået lidt ind i hinanden. Personalet samledes f.eks. af og til under oversygeplejerskens myndige opsyn til nogle sammenkomster, hvor man syede julegaver til de patienter, som måtte ligger på sygehuset i julen. Midt i 1930’erne blev der på området anlagt en stor frugtplantage med 600 træer, som nogen jo må have plukket og taget sig af. Det bemærkes i omtalen af den nye funktionærblok fra 1939-40, at der i kælderen er plads til al den dejlige frugt fra egen avl.

Udbygningen af personaleboligerne flyttede herefter over på den anden side af Århusvejen, idet lægeboligerne på Vibevej blev taget i brug i 1964 (to blokke med 16 lejligheder) og i 1972 (en blok). Dertil kom endnu et par boliger på Vibevej. Andre med tilknytning til sygehuset (først og fremmest sygeplejeelever) lejede sig ind på værelser i boligforeningens blokke på Århusbakken.

Traditionen med at bo på stedet opløstes mere og mere fra 1960’erne. Det skabte nye muligheder for sygehusets drift. Således kunne psykiatrisk afdeling åbne den 1. februar 1968 i den gamle funktionærbolig.

Sygehuspersonalets omfang gjorde det også nødvendigt med udflytning af boligerne! Antal fuldtidsstillinger på sygehuset var i årene 1902, 1935, 1951, 1977 og 2008 henholdsvis: 9, 62, 170, 680 og 1630.

Silkeborg Sygehus har haft forskellige navne, f.eks. Silkeborg Centralsygehus. I dag er navnet Regionshospitalet Silkeborg – og det er fortsat Århusbakkens suverænt største institution og arbejdsplads. Med en lang historie og turbulent nutid og fremtid.

Historien og kilderne
Århusbakkens historie er omfattende, mangfoldig og sammensat. Silkeborg Sygehus er en af de institutioner, som naturligvis må inddrages i en samlet historisk beskrivelse af Århusbakken. Men man kunne såmænd nemt komme til at glemme det! Fordi sygehuset på mange måder opfattes som noget hvilende i sig selv. Ikke desto mindre må sygehusets historie med – både som en selvstændighed enhed og som en del af det samlede hele. Det er derfor vigtigt med erindringer som også inddrager sygehuset.

Oversygeplejerske Anna Kirstine Thede Jensen gik på pension som 60-årig den 1. november 1940. I den forbindelse udtalte to af sygehusets overlæger sig særdeles rosende om denne personlighed. Tænk sig, hvis hun selv havde fortalt sin historie. Havde hun et fotoalbum fra sin arbejdsplads gennem godt 30 år? Og kan det i givet fald findes? Det vil nok kræve et mirakel. Men hvad med de mange andre personligheder fra sygehuset – hvordan sikrer vi deres historier?

Der er heldigvis en del skriftligt materiale vedrørende Silkeborg Sygehus. Jeg har haft stor glæde af sygehusets jubilæumsskrift fra 1977: 75 år på Kildebakken. Silkeborg Centralsygehus (SC-Nyt nr. 56 16.7.1977) med Peter Ekkelund i redaktionen. Derud over er der en del avismateriale, hvor jeg har benyttet følgende: Silkeborg Venstreblad 29.9.1925, Silkeborg Avis 30.10.1940, Silkeborg Social-Demokrat 1.11.1951, Silkeborg Avis 12.11.1951, Silkeborg Avis 16.11.1951, Silkeborg Social-Demokrat 17.11.1951 og Silkeborg Avis 19.11.1951. På Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv fandt jeg også et læg med titlen Centralsygehuset i Silkeborg fra Det danske Sygehusvæsen 1962 bd. 1 s. 222-231. I sidstnævnte er flere gode oplysninger, men der er også ”sjuskefejl” at trækkes med, f.eks. oplyses, at sygehuset tages i brug i 1901. Og det er forkert. Det var i 1902 sygehusets historie på Århusbakken begyndte.

Hermed slut for denne gang. Husk den historiske byvandring på Århusbakken torsdag den 21. august 2008 kl. 19.00. Vi håber på stort fremmøde.

I ØNSKES ALLE EN GOD SOMMER!

På gensyn
Keld Dalsgaard Larsen
Juni 2008.