ARBEJDERKOOPERATIONEN I SILKEBORG

Af Keld Dalsgaard Larsen

Arbejdernes Brændselsforretning i Stassano-gården. Fra venstre M. Haurum, O. Sørensen og Chr. Smidt.

Silkeborg var tidligere kendt for sin store arbejderkooperation. I perioden 1940—1972 var Silkeborg arbejderkooperationens højborg uden for København.

Før 1940 var de toneangivende kooperative foretagender i Silkeborg Arbejdernes Brugsforening (1900) og Arbejdernes Fællesbageri (1908-1980/82). Den lokale arbejderbevægelse ønskede indflydelse på pris og kvalitet på arbejderfamiliernes dagligvarer. Arbejdernes Fællesorganisation etablerede i 1923 Arbejdernes Mælkeforsyning i et tæt samarbejde med et mejeri i Låsby. Silkeborg havde i perioden 1918-1940 en kooperativ barbersalon, Sanitær.

Arbejderenes Byggeselskab blev etableret i 1933 og dette selskab dannede baggrunden for etableringen af Forsamlingsbygningen Sønderport (1940-1975). AOF i Silkeborg overtog i 1936 biografen Kino, og denne virksomhed var en mindre guldgrube for den lokale arbejderbevægelse de følgende årtier.

Arbejderkooperationen fik sit store lokale gennembrud i 1940’erne. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: Arbejdernes Andels Boligforening, AAB (1940) og Arbejdernes Boligforening i Alderslyst, AB (1941). Boligforeningerne gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: Gartnernes Anlægsforretning (1942-1957), Malernes Andelsforretning (1943), Tømrernes Kooperative Forretning (1945), Murernes Andelsforretning (senere JME-Silkeborg) (1945-1972), Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning (1946), Blikas (1946-1969) og Elco (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der etableret et kooperativt arkitektkontor, Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945 (DAI).

Fra det kooperative mejeri Stassano i Sanatorievej i Silkeborg.

Arbejderbevægelsens engagement på mælkeområdet blevet udvidet i 1942, hvor man overtog Mejeriet Stassano og gjorde det til en del af den lokale arbejderkooperation. Arbejdernes Fællesorganisation tog i 1944 initiativ til at danne Arbejdernes Brændselsforsyning, som fik til huse i Stassanos gård. Hermed søgte man ved et kooperativt initiativ at afhjælpe arbejderfamiliernes latente brændselsproblemer under besættelsen. Brændselsforretningens forpligtelser blev med årene overdraget til først Dansk Andels Kul og siden OK.

Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev oprettet i 1942 og var i storhedsperioden et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation.

Byggekooperationens sigte var dels at skaffe arbejderne gode og billige boliger og dels at skaffe arbejde til bygningsarbejdere.

Arbejderkooperationen ønskede at give sine medarbejdere gode løn og arbejdsforhold – uden at det gik ud over konkurrencedygtigheden.

Til den lokale kooperation hørte også i perioden Forsamlingsbygningen Sønderport (1940-1975), Silkeborg kooperative Husmoderforening (1946-1981) og forsikringsselskabet ALKA.

JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik ødelæggende følger for den lokale kooperation. En efter en lukkede håndværksvirksomhederne, og tilbage står i dag kun Malernes Andelsforretning. Fællesbageriet, Mejeriet Stassano og Kino (1982) lukkede ligeledes.

Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget særligt til nærmest at forsvinde i bybilledet. Boligforeningerne lever dog fortsat livskraftigt videre, og Kvickly i Silkeborg står som en historisk arvtager fra Arbejdernes Brugsforening. Og en blivende ny kooperativ virksomhed er dukket op, nemlig Arbejdernes Landsbank i 1981.

Henvisninger:

Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie – set fra Silkeborg (1983)

Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4)

Maj 2016