MAGLE MØLLE PAPIRFABRIK Historisk overblik Magle Mølle Papirfabrik i Næstved ved Susåen er historisk set Danmarks store papirfabrik. Papirfabrikken blev anlagt efter mange trængsler i 1875 og blev en del af De forenede Papirfabrikker i 1889.
De forenede Papirfabrikker gjorde Magle Mølle Papirfabrik til koncernens store papirfabrik. Denne strategi resulterede midt i 1930’erne i et gigantisk anlægsarbejde med ny havn og ny papirfabrik i Næstved: Ny Magle Mølle, som stod klar i 1938.
Næstved havde i årene 1938-1971 to papirfabrikker: Gl. Magle Mølle og Ny Magle Mølle. Papirfabrikkerne var Næstveds helt store arbejdsplads med henved 11-1200 ansatte.
Gl. Magle Mølle lukkede i 1971, og Næstveds kommunale administration er siden bygget på området.
Ny Magle Mølle lukkede i 1992. Endnu et par år var der en afdeling med konvertering af crepepapir, men også den lukkede i 1990’erne. Tilbage på området blev et afsværtningsanlæg til oparbejdning af råstof til Dalum Papirfabrik.
Historisk uddybning
Magle Mølle Papirfabrik åbnede i 1875 efter en svær etableringsfase på flere år. Da papirfabrikken endelig kunne begynde produktionen vendte de åkonomiske konjunkturer, og hele den danske papirindustri led af overproduktion og dårlig kvalitet.
Magle Målle Papirfabrik og Silkeborg Papirfabrik måtte i 1885 indgå et formaliseret samarbejde for at imødegå konkurrencen. Magle Mølle Papirfabrik anskaffede i 1886 sin papirmaskine nr.2, som var en specialmaskine til produktion af tapetpapir. Ved De forenede Papirfabrikkers etablering i marts 1889 blev Magle Mølle Papirfabrik en del af den nye koncern.
Magle Mølle Papirfabrik brændte i 1894, og fabrikkens to papirmaskiner blev ødelagt. De forenede Papirfabrikker genopførte fabrikken med to nye papirmaskiner (PM 1 og PM 2). I 1896 kom PM 3 og i 1899 den store PM 4 beregnet til produktion af avispapir. Magle Målle Papirfabrik var DfPs hovedfabrik med hensyn til tonnage.
Driftsbestyrer Fr. Buhl havde ledet fabrikken siden slutningen af 1870’erne, og han satte sit personlige præg på virksomheden i stort og småt. De tre nye papirmaskiner i 1890’erne blev således opkaldt efter driftsbestyrerens to døtre og hustru: PM 1 Anna, PM 2 Clara og PM 3 Hilda. PM 4 fik navnet Magna på grund af dens størrelse. To nye papirmaskiner kom til i tiden frem til 1909.
Magle Mølle Papirfabrik havde i 1909 seks papirmaskiner og beskæftigede ca. 350 mennesker. Sydsjællands Venstreblad betegner i en stor artikel den 24.12.1909 fabrikken som en af de største i Europa. Fabrikken stod for over halvdelen af den danske papirproduktion. Produktionen var især avispapir, men desuden også glittet papir, silkepapir, posepapir, tapetpapir, tykkere pakpapir, kulørt papir og emballagepapir m.m..
 Gl.Maglemølle midt i Næstved by. Udbygningen af Magle Mølle Papirfabrik fortsatte de følgende årtier. Nye papirmaskiner blev igangsat, mens de gamle udgik. Magle Mølle Papirfabrik fik i 1929 eget træsliberi, som supplement til det importerede råstof. Den udenlandske konkurrence blev imidlertid mærkbar – især på avispapirområdet. Det ramte fabrikken i Næstved, som midt i 1930’erne indstillede den store produktionen af avispapir. De forenede Papirfabrikker tog udfordringen op ved at anlægge en hel ny papirfabrik i Næstved med eget havneanlæg. Ny Magle Mølle blev igangsat i 1938 med to papirmaskiner (PM 11 og 12). Den nye fabrik var i første omgang beregnet til at producere pakpapir.
DfP udvidede igen Ny Magle Mølle efter 1945, idet DfPs største papirmaskine (PM 10) blev igangsat i 1950. Maskinens arbejdsbredde var på 420 cm., og maskinhastigheden sat til 260 meter i minuttet. En efter datidens målestok enorm maskine. PM 10-anlæggets største nyskabelse var imidlertid de amerikanske Dilts opløse- og malemaskiner med pulpere og refinere til erstatning af det traditionelle hollænderi med breakere og hollændere. Systemet med pulpere og refinere havde to markante fordele, som sikrede systemet dets fremtidige plads i papirindustrien, nemlig større kapacitet og mulighed for automatisering af produktionen med kontinuerlig drift.
PM 10 skulle bringe Ny Magle Mølle med helt frem i front med hensyn til produktion af journalpapir til ugebladsbranchen og papir til telefonbøger. Beklageligvis viste PM 10 sig at være en meget vanskelig maskine med mange og vedvarende problemer.
DfPs næste store satsning i Næstved var etableringen af PM 13 i 1960/61. PM 13 var en uhyre avanceret papirmaskine til produktion af tissuepapir. Magle Mølle havde en lang tradition for produktion af toiletpapir – især det velkendte 0-0. Med PM 13 kunne man levere det mere tidssvarende tissuepapir til moderne toiletpapir, servietter, køkkenpapir m.m. DfP fulgte op med i 1961 at stifte Dancrepe A/S med henblik på at markedsføre de kreppede papirprodukter fra Næstved. Dancrepe A/S havde som varemærke tapiren.
 Ny Maglemølle med eget havneanlæg. De forenede Papirfabrikker måtte i 1960’erne justere sin struktur, og det betød en gradvis afvikling af Gl. Magle Mølle i årene 1965-1971. Gl. Magle Mølles seks mindre papirmaskiner blev standset, mens PM 5 blev overflyttet til Ny Magle Mølle. På det gamle fabriksområde fortsatte Magle Mølles træsliberi frem til 1980. Fra 1971 fik papirfabrikken i Næstved sit gamle navn – Magle Mølle Papirfabrik. Og fabrikken var ikke længere den største papirfabrik i Danmark. Den position havde Dalum Papirfabrik overtaget. De forenede Papirfabrikker søgte i 1980’erne at udvikle en strategi for genbrugspapir. Det resulterede i slutningen af 1980’erne i anlæggelsen af et afsværtningsanlæg ved Magle Mølle Papirfabrik. Planen var, at PM 10 skulle sættes i gang igen med at producere genbrugspapir på basis af råstof fra afsværtningsanlægget. Planen holdt ikke.
Den svenske papirkoncern Stora købte DfP i 1990, og svenskerne var ikke overvældende interesseret i genbrugspapir. Svenskerne tog først på året 1992 den beslutning, at PM 10 ikke var egnet til produktion af genbrugspapir i høj kvalitet.Produktionen blev placeret på Dalum Papirfabrik, og Magle Mølle Papirfabrik blev lukket. På fabriksområdet fortsatte konverteringsafdelingen til tissuepapir og afsværtningsanlægget, som producerede råstof til Dalum Papirfabrik. Konverteringsafdelingen lukkede efter et par år.
Under koncernnavnet Dalum Papir fortsatte afsværtningsanlægget i Næstved. Ca. 40-50 ansatte producerede her råstof af papiraffald til produktionen i Dalum. Transporten fra Næstved skete frem til 2007 pr. godsvogn og herefter med lastbiler. Dalum Papir lukkede med udgangen af 2012 og hermed også afsværtningsanlægget i Næstved.
Driftsbestyrere gennem tiderne: Cand. polyt. Frederik Buhl 1875–1901 Cand. polyt. Herman Hjort 1901-1914 Cand. polyt. Just Høeg 1914-1946 Cand. polyt. Georg Meng-Lund 1946-1973 Carl Terkildsen 1973-1987 Regner Kværnø 1987-1992 Henvisninger: Dansk papir i 100 år. De forenede Papirfabrikker A/S (1989). Keld Dalsgaard Larsen: Dansk Papirindustri 1829-1999 (Silkeborg Museum 2000) Poul Schou: DfP i 75 år (i Papir Posten nr. 1 1964). |
Følg os her: