Maj 2010

ÅRHUSBAKKENS HISTORIE

Orienteringsbrev………….2/2010

Kære alle

STORMØDET

Tak for et godt stormøde på museet torsdag den 22. april 2010. Ca. 120 mennesker fyldte museets foredragssal til sidste stol for at høre om projektets planlagte afslutning. Til kaffen gav Arbejdernes Andels Boligforening kagen. Tak for det!

Keld Dalsgaard Larsen takkede alle de mange mennesker, som siden projektets start i 2006 havde bidraget til projektet. På den ene eller anden måde. Hjælpsomheden og generøsiteten har været et kendetegn hele vejen igennem og bidraget til en stor glæde i arbejdet. Nu skal projekt afsluttes og i havn ved en bogudgivelse, og i den forbindelse engageres journalist og forfatter Kurt Balle Jensen som medforfatter. På stormødet blev Kurt Balle Jensen præsenteret. Det indsamlede materiale er så omfattende og righoldigt, at det er vigtigt, at det bliver ”skåret til” på den rette måde, og det skal Kurt Balle Jensen være med til at sikre.

Bidragene til det samlede projekt er normalt enten beretninger eller lån af fotografier. Men til stormødet fik museet en gave overrakt fra Svend Erik Siim: En mursten fra Silkeborg Teglværk. Det er nemlig også en del af Århusbakkens historie. Tak for gaven!

SIDSTE FRIST

Stormødet var på mange måder et ”opsamlingsheat”, hvor nogle af de sidste ”brikker” til det samlede puslespil blev præsenteret, og hvor de overordnede deadlines blev meddelt.

Alle kan endnu i maj 2010 indlevere beretninger og/eller fotografier til Keld Dalsgaard Larsen på Silkeborg Museum eller til Kurt Balle Jensen. Herefter er der lukket for tilgang af bidrag! Dog med det forbehold, at de to forfattere kan se sig nødsagede til at gå tilbage til nogle af bidragyderne for at få uddybet en historie eller opsøge andre for at få afklaret et eller flere spørgsmål.

Fotografier er afgørende for bogen. Rigtigt mange har indleveret private fotografier til scanning (affotografering) – nogle er leveret tilbage, andre ligger fortsat på museet. Keld Dalsgaard Larsen nævnte på stormødet, at museet gerne ville beholde de lånte fotografier en tid endnu for at sikre, at trykkeriet var tilfreds med kvaliteten. Og måske kunne det blive nødvendigt at genlåne nogle af de fotografier, som var leveret tilbage – hvis kvaliteten af scanningen (affotograferingen) viste sig at være for ringe.

HYLDEST TIL HVERDAGEN

”Hyldest til hverdagen” var sat som overskrift på stormødet. Bogen om Århusbakken bliver på mange måder ”hverdagens historie” med fokus på hverdagens betydning i stort og småt for vi mennesker. Hverdagen er det basale i livet, og det indsamlede materiale fortæller med al tydelighed, hvor omfattende og righoldigt denne hverdag er for menneskelivet på godt og ondt. Hverdagen giver mennesket ballast til at møde verdenen. Hverdagen rummer masser af dramatik, romantik, glæde, smerte, skarnsstreger, pinligheder, generøsitet, sammenhold, sladder, hjælpsomhed, nøjsomhed og meget meget mere. Historierne ligger i hverdagen – hvis man ellers har blik for det.

Bogen om Århusbakken bliver også en bog om danskernes liv i perioden. Rigtigt mange vil kunne gense deres liv i disse livsnære beretninger fra Århusbakken.

BRIKKER TIL DET SAMLEDE PUSLESPIL

På stormødet fortalte Keld Dalsgaard Larsen om de seneste bidrag til projektet. Om husvildeboligerne, frøken Leonora Nielsen, mælkehandler Schou, danseskole på Himmelbjerggården, polioepidemien i 1950’erne og firmaet Reimar Nielsen.

Peter Fisker havde i sin beretning en dejlig historie fra afdeling 12A – nærmere bestemt fra Århusvej 56, hvor den pensionerede lærerinde, frøken Leonora Nielsen flyttede ind i stuen. Blokkens unger kunne godt drille den gamle frøken, men det tog hun sig ikke mærkbart af. Tværtimod inviterede den gamle frøken børnene ind til højtlæsning. Barndom på Århusbakken kunne således også rumme højtlæsning af gamle eventyr hos frøken Nielsen i stuen. Barndommen har rigtigt mange facetter.

Under beretningen om mælkehandler Schou kom der pludselig en supplerende historie fra salen: En kvinde kunne fortælle, at som lille skolepige på Hejrevej, var mælkehandler Schou hende behjælpelig med at komme i skole til tiden! Hendes forældre gik tidligt hver morgen på arbejde, og hun kunne dårligt klokken, så hun spurgte den flinke mælkehandler, om tiden var inde til at gå i skole. På den måde kom hun tids nok i skole. Udvidet service må det vel kaldes.

Forsamlingen nød ”genhøret” og ”gensynet” med danseskolen på Himmelbjerggården, og tidens ”kærestebreve” fik næsten taget til at lette. Rørende, naivt og uskyldigt. Sådan kan livet også være.

Reimar Nielsens Trælasthandel var også et tema på stormødet, og firmaets heste og hestevognskørslen blev også omtalt. Heste og kusk stod i frisk erindring hos alle, som havde oplevet det.

Motorbanen ved Nattergalevej åbnede i sommeren 1953, hvor 6000 samledes for at overvære moto-crossløbet den 19. juli. Flere hundrede tog ophold på banelegemet og måtte i sidste øjeblik kaste sig ned af skrænten for ikke at blive kørt over. Løbets ledelse truede med at stoppe konkurrencen, hvis ikke folk fjernede sig fra banelegemet. Men det hjalp intet – og ledelsen gjorde intet ud af sine trusler. Folk har aldrig været, som de burde være.

Fortællingerne blev fulgt op af et powerpointshow med de senest indkomne fotografier.

Umiddelbart efter stormødet kom flere hen til os for at høre, om vi nu også havde dette og hint med. Måske havde nogle fået det indtryk, at bogen tog udgangspunkt i stormødets fortællinger. Vi kan dog berolige med, at alle de indsamlede brikker er i spil til den endelige udformning af bogen. Til sidst i dette orienteringsbrev vil derfor være en ”råskitse til disposition”, så man kan danne sig et indtryk af ”brikkerne”.

ÅRHUSVEJ 40 – OG EN OPFORDRING

På stormødet kom flere med nye bidrag. Tak for det! Det viser med al tydelighed, at der endnu ligger ”guld” rundt om i hjemmene. Bodil Bjørnholdt (f. 1940) indleverede følgende håndskrevne tekst:

”I sommeren 1947 flyttede jeg på Århusbakken med mine forældre og 2 mindre søskende. Vi flyttede ind i blok 5 (Århusvej 40) i en 2 værelseslejlighed. Overfor blokken ud ad mod skoven lå der på det tidspunkt en flygtningelejr, som min mor på det strengeste forbød os at gå over til. På den åbne plads, hvor lejren lå, var der nogle høje fyrretræer og bag dem noget, vi kaldte den lille skov. Bag denne skov var der lyng og små buske. Jeg boede på Århusbakken til 1957. Følgende er inden for denne tid.

Der var i begyndelsen af 50’erne en motorcykelbane nede ved jernbanen, hvor man i nogle år kørte race. Det var noget, der optog os børn meget og så snart vi kunne høre maskinerne, var vi på pletten. Efter løbene blev alle de halmballer, som banen var omgivet af, kørt på hestevogn igennem byen og ned til en hestehandler på Amaliegade og med mange unger på toppen. Jeg kan også huske, at ud for varmecentralen i den midterste række blokker, lå der store kul eller koksbjerge og røg og nogen gange var varmen så voldsom, at brandvæsenet kom og kølede dem af.

Da jeg boede på Århusbakken, havde vi sommetider vandmangel om sommeren, når det havde været varmt længe, så hentede vi vand ved kilden neden for bakken. Alt dette er længe siden, og jeg kan ikke huske årstal”.

En dejlig lille beretning – og selv om det er længe siden, så er det også en del af vor historie.

Mere indviklet er det ikke. Gør som Bodil Bjørnholdt: Skriv frit fra leveren. Vi skal nok skrive det håndskrevne ind på computer, så det kan indgå i det samlede ”råmateriale”.

Der skal derfor endnu en gang lyde en stor opfordring til at skrive en personlig beretning – men husk den skal indleveres inden udgangen af maj 2010. Det kan ske skriftligt til Silkeborg Museum eller pr. email til Keld Dalsgaard Larsen (kdl@silkeborgmuseum.dk). I vil kun få tak for det!

DET SAMLEDE PUSLESPIL – FORELØBIG RÅSKITSE

På stormødet den 22. april 2010 blev de generelle retningslinjer for bogen (det samlede puslespil) skitseret og der var desuden en powerpointsfortælling ud fra nogle af de seneste oplysninger. De generelle retningslinjer og indholdspunkterne skal hermed kort præsenteres.

Projekt Århusbakken omfatter perioden fra ca. 1897 og til i dag og handler om livet øst for Remstrup Å. Hovedvægten er lagt på perioden ca. 1940-1980 med udgangspunkt i de indsamlede og indleverede personlige beretninger med udblik til i dag – om hverdag, glade stunder, trælse stunder, sindsoprivende oplevelser og stille bytten glansbilleder på trappen. Om børneliv (nu fortalt som ældre!) og voksenliv (fortalt som endnu ældre!). Historierne bliver i høj grad fortalt gennem erindringerne – med de farer det rummer for at fremmale et idylliseret billede af ”de gode gamle dage”. Vi ved alle, at livet ikke er lutter lagkage. Historien fra Århusbakken skal i høj grad også berette om ”rugbrødet” i livet. Vi ønsker et så virkelighedsnært et helhedsbillede som muligt - om livet på godt og ondt i perioden.

Bogens inddeling er for indeværende:

Del 1 – perioden ca. 1897-1941

Silkeborg er grundlagt 1844-1846, med Silkeborg Papirfabrik øst for Remstrup Å, mens Silkeborg Handelsplads blev anlagt vest for åen.

Med Kneippkuranstalten i 1897 påbegyndes ”bebyggelsen af Århusbakken” og hermed starter den første periode af ”Århusbakkens” historie med efterfølgende etablering af teglværket (1899), sygehus (1902), fattiggård (1902), vandtårn (1905), kolonihaver (1919) og i anden halvdel af 1930’erne etablerer Reimar Nielsen sig på området. Frydensbjerggård som fattiggård vil blive omtalt uden at gå i detaljer, idet Gunnar Rasmussen er ved at afslutte en fyldig afhandling herom.

Blandt ”enkeltstående begivenheder” fra denne periode vil indgå ”Ungskuet” i 1923.

Del 2 – perioden ca. 1941-2000

Århusbakken bliver fra 1941 for alvor Silkeborgs nye boligområde. Begyndende villabebyggelse starter allerede midt i 1930’erne på Falkevej og Glentevej, men det er først med bygning af LAB-blokken på Høgevej, at udviklingen tager fart, og herefter følger AABs omfattende byggeri med afdelingerne 5, 7, 8, 9, 10, 12 A, B og C på Århusvej, Solsortevej, Hejrevej, Sneppevej m.m. Silkeborg Boligselskab bygger i 1960’erne på Hjejlevej, og AAB følger efter ligeledes på Hjejlevej og Nattergalevej.

På Spættevej åbnes ligefrem et helt lille butiksstrøg med brugsforening, mejeriudsalg, fiskehandel og grønthandler. I anden halvdel af 1960’erne flytter brugsforeningen ned på sin nuværende plads.

På Glentevej kom i 1940’erne et helt kvarter af tofamiliershuse, og rundt om på Århusbakken kom der en række ”villaveje”. Blandt det indsamlede materiale er der beretninger fra Falkevej, Glentevej, Vibevej, Drosselvej og Tranevej.

Den gamle fattiggård, Frydensbjerggård, omdannes i 1942 til husvildebolig, og på Rylevej indrettes samme år to husvildebarakker med i alt 16 etværelseslejligheder. Husvildeboligerne eksisterede i tidsrummet 1942-1962 og indgår med vægt i historien.

Århusbakken er med andre ord et meget varieret boligområde, som både er et samlet hele og opsplittet i småkvarterer. Det skal også fremgå af bogen.

Tyskerne satte kortvarigt deres præg på Århusbakken under besættelsen ved en lyttepost på Frydensbjerggård, inddragelse af blok 4 og 5 og midlertidige barakker (flygtningelejr) til sidst. Tyskernes tilstedeværelse vil blive nævnt uden, at der vil blive gjort særskilt meget ud af denne parentes i Århusbakkens historie.

Århusbakken var især i perioden ca. 1944-1980 præget af mange dagligvarebutikker. Vi har gode beretninger fra købmand Højgaard Jørgensen, slagter Madsen, mælkehandler Jensen, slagter Stens Pedersen og delvist mælkehandler Schou. Herfra har vi førstehåndsberetninger til at fortælle om forretningens hverdag. Mange andre forretninger vil blive nævnt, f.eks. Ingers Magasin, Schous Sæbehus med posthus, slikhuset, de to bagerforretninger, cykelhandleren og mange flere – men vi mangler fotografier og gerne beretninger fra disse forretninger. Findes der efterkommere fra købmand Fæster på Falkevej, som skulle ligge ind med fotografier? Og vi mangler også beretning og fotografier fra brugsforeningen fra begge dens adresser på Spættevej.

En række institutioner kom til at præge Århusbakken, og der vil blive en omtale af Silkeborg Seminarium og ikke mindst dens øvelsesskole (SSØ), Sygeplejeskolen og sosu-skolen og institutionen Bakkegården. Forløberen for Bakkegården var på mange måder fritidsklubben i blok 3 på Århusvej – og den har en særlig plads i manges hjerter. Sygehusets udvikling i perioden vil blive omtalt. En anden vigtig ”institution” vil få sin plads – nemlig lossepladsen, som satte sit præge på området ca. 1942-1962.

Århusbakken er først og fremmest et beboelseskvarter, men der har været enkelte private virksomheder, som også vil blive omtalt, herunder især den største i perioden, Reimar Nielsens Tømmerhandel. Af mindre virksomheder kan nævnes Arbejdsmændenes cooperative Entreprenørforretning, som havde støberi i fattiggårdens gamle staldlænge, og ved teglværket var en mindre ”vognfabrik” i nogle år.

Campingpladsen og skovløberboligen Ivershave inddrages også perifert i historien.

Skoven spiller en særlig rolle for områdets beboere – ikke mindst børnene – og det vil også afspejles i bogen.

Perioden er sat til ca. 2000, men erindringerne dækker først og fremmest til og med 1970’erne. Hvis der kommer nyere beretninger ind, vil det også gå igen i den endelige publikation.

Blandt ”enkeltstående begivenheder” i perioden kan nævnes moto-crossløbet i sommeren 1953.

Del 3 – Århusbakken i dag (fra ca. 2000)

Med Silkeborg Papirfabriks lukning i 2000 blev en ny udvikling sat i gang, som også fik stor betydning for Århusbakken. Silkeborg Papirfabrik blev til Bydelen Papirfabrikken, og med det omfattende nybyggeri voksede de to områder – Papirfabrikken og Århusbakken – så at sige sammen. Flytningen af Århusbakkens Skole ved etableringen af Langsøskolen markerede de to områders sammensmeltning. Denne historie vil også indgå i publikationen.

Sygehuset har vokseværk og køber op på Falkevej, mens trafikken stiller større og større krav til parkeringspladser.

Reimar Nielsen lukker på Århusbakken og Silkeborg Sportcenter tager over. På nabogrunden er Reimarparken projekteret med 13 punkthuse med 195 lejemål. Hermed ser Århusbakken ud til at være fuldt udbygget.

Forretningslivet er ændret, hvilket også skal følges til dørs. Tidligere tiders fødevarebutikker er i vid udstrækning overtaget af et varieret udbud af butikker og klinikker med relation til ”sundhed og velvære”.

BOGEN OM ÅRHUSBAKKEN

Projektet skal efter planen afsluttes med en bogudgivelse i november 2010. Det skal være en stor, pæn gavebog – velegnet til dette års julegave til venner og familie.

På stormødet gav vi igen hinanden håndslag på, at vi alle har et ansvar for, at projektet kommer godt i hus. Også økonomisk. Vi er alle ambassadører for bogen, når den foreligger. Hellere købe en bog for meget end en for lidt. Keld Dalsgaard Larsen opfordrede til at lægge penge til side, så alle var klar til den store udskrivning i november!

PÅ GENSYN

Vi går nu i gang med slutfasen. Et stort arbejde forestår, og vi håber på fortsat hjælpsomhed og overbærenhed. Det kan godt blive lidt hektisk. Vi er fortrøstningsfulde! Projektet har indtil videre været en sand fornøjelse – og det fortjener en god afslutning. Vi regner derfor med at se jer igen til bogudgivelse først i november i år.

ALLE ØNSKES EN GOD SOMMER!!

På gensyn

Keld Dalsgaard Larsen

Kurt Balle Jensen 4. maj 2010