Marts 2008

ÅRHUSBAKKENS HISTORIE

Orienteringsbrev……….1/2008

MUSEETS ÅRSSKRIFT OG HJEMMESIDE
Silkeborg Museums Årsskrift 2006/07 indeholder en oversigtsartikel om projektet Århusbakkens historie. Teksten bringes i forlængelse af dette orienteringsbrev. Man kan kalde det for en foreløbig status, som vil blive udbygget i takt med projektet. I samme forbindelse er artiklen lagt ud på museets hjemmeside: www.silkeborgmuseum.dk. Klik ind på "Historiske temaer" og her vil så være en boks med "Århusbakken". Samme sted vil også de udsendte orienteringsbrevene være tilgængelige. Projektet er hermed også havnet i den virtuelle verden. Men det afgørende er dog trods alt, at projektet i den virkelige verden skrider sikkert - om end langsomt - fremad.

ERINDRINGER
De vigtigste brikker i det store puslespil om Århusbakkens historie er de beretninger, som folk med kendskab til Århusbakken får bragt frem i lyset - enten som mundtlige eller skriftlige erindringer. Siden sidst har jeg fået fat på to nye "stemmer" til historien: Helge Holm Glerup (f.1916-2008) og Anita Pedersen (f.1952).

NÆRMEST LUKSUS
Harald og Gudrun Holm Glerup flyttede ind på Sneppevej 29 til april 1954 med deres børn. Harald Glerup boede stadig på adressen den 27. februar 2008, hvor jeg besøgte ham og fik en god snak om livet på Århusbakken. Samme dag foretog jeg følgende foreløbige sammenfatning af vor samtale:
"Vi havde boet nogle år under ret dårlige forhold i en taglejlighed i midtbyen, så vi ville gerne op at bo på Sneppevej" fortæller Harald Glerup. "Vi kom så i boligforeningen og lærte Thorkild Jørgensen at kende. Vi lagde en billet ind på en af de nye boliger, som boligforeningen skulle bygge på Sneppevej. Gudrun og jeg gik i vinteren 1953/54 af og til forbi for at følge byggeriet. En dag så vi, at der lå et papskilt i det første hus med navnet på de kommende beboere, så vi begyndte at se efter, om der også lå et skilt med vores navne i et af husene. Det gjorde der! Og så var vi hyt, som vi udtrykte det. Vi var sikret en dejlig bolig til vor ret store familie. Det var dengang nærmest luksus at komme til at bo på Sneppevej. Vi satte os på trappestenen og drak vor medbragte kaffe og glædede os til vor nye tilværelse. Så kom en murersvend, og jeg spurgte, hvad det var for noget, de byggede lidt længere henne. Garager var svaret. Murersvenden rystede på hovedet over det, for som han sagde: Et var sikkert, folk på Sneppevej fik aldrig bil, så der blev aldrig brug for disse garager. Det skulle jo gå anderledes.
Boligerne på Sneppevej var store og beregnet til børnerige familier. Børnerige familier var dengang også gerne fattigfolk. Det vrimlede med børn på vejen. En dag kom jeg i snak med en dame, og hun bekendtgjorde, at man nok kunne se, hvad det var for folk, som boede i de rabarberhuse. Sneppevej var at regne for et rabarberkvarter. Men det var nu her, vi boede. Og selv om der boede mange forskellige og også til dels mærkelige mennesker, så synes jeg, at vi altid har haft et godt naboskab her på gaden. Her boede originaler som "Grønært", som havde en frygtelig masse børn. Det første år havde vi også en tam krage på vejen, som kunne finde på at gå ind til os. Kragen blev ondskabsfuld, da børnene begyndte at drille den.
De første mange år fyrede vi op i kamin, og købte brunkul i Stassanos gård. Brunkul var noget værre noget, som gav løbesod. Men sådan var forholdene. Huset var bygget med en gruekedel, men der var også et fælles vaskehus. I dag har alle jo selv vaskemaskine, så vaskehuset er indrettet til en slags fælleshus, hvor man f.eks. kan holde private fester. På et tidspunkt havde jeg lejet en del af fælleshuset til trykkeri.
Huset har en stor have, som oprindeligt var beregnet til at være en nyttehave. Det har den absolut også været for os. I dag er haverne pyntehaver.
Kort tid efter vi flyttede ind, var der beboermøde. Thorkild Jørgensen var til stede og spurgte så, hvem der ønskede at være gaderepræsentant. Ingen meldte sig. Thorkild Jørgensen pegede på mig og sagde, at det kunne jeg tage mig af. Og sådan blev det. På den måde fik jeg noget mere at gøre med såvel boligforeningen som beboerne. Jeg husker engang, hvor en beboer klagede over fugt i sit hus. Det var som at bo i et akvarium, sagde han. Thorkild Jørgensen og jeg kom forbi den næste dag, og da der ikke blev åbnet, gik vi ind. Og det var et underligt syn, som mødte os. Der lå vasketøj overalt til tørre, så det dampede ganske rigtigt. Børnene kunne vi se, men det øverste af de voksne lå hen i tåge. Thorkild Jørgensen påtalte selvfølgelig forholdene og sagde, at vasketøj skulle hænges ud på en tørresnor - og ikke tørres i stuen eller andre steder indendørs. Manden i huset mente ikke, de havde råd til at købe en tørresnor. Af og til kommer man ud for folk, som har svært ved at finde sig til rette.

Der har selvfølgelig været en stor udskiftning i tidens løb på vejen. Og meget er forandret. Men jeg føler stadig, at der er et godt naboskab, og jeg har valgt at blive boende i stedet for at flytte ind i en eller anden form for beskyttet bolig. Det har krævet visse ændringer i boligen, men det har boligforeningen taget sig af. Et af problemerne er, at dørenes bredde er ret smal, så det har krævet en smal kørestol. Men også det er der fundet en løsning på. Så jeg bor fortsat på Sneppevej".
Harald Holm Glerup døde den 7. marts 2008. Den 27. februar var Harald Holm Glerup nok mærket af megen sygdom, men hovedet var friskt og humøret højt. Harald Holm Glerup fortalte gerne om sine godt 50 år på Sneppevej. Datteren Marit Holm Glerup var til stede under samtalen, så kontakten til næste generation blev knyttet i samme forbindelse. Harald Holm Glerup havde været ivrig fotograf, og meget tænkeligt ligger der i hans gemmer fotografier fra hverdag og fest på Århusbakken. Marit Holm Glerup er nu opmærksom på, at det har interesse for historien om Århusbakken. En historie som Harald Holm Glerup var en del af i knapt 54 år. Æret være hans minde.

HUSK SKØJTEBANEN
"Husk endelig de årlige fester ved fyrpladsen og vor gode skøjtebane", sagde Anita Pedersen, da hun lidt tilfældigt stødte ind i mig. Igen et "barn af Århusbakken" som var sprængfyldt af minder fra et mangeårigt liv på Århusbakken. Jeg greb telefonen den 11. marts 2008 og fik her taget hul på Anita Pedersens beretning fra Århusbakken:
Anita Pedersen (f.1952) er født på Hejrevej, som tredje barn i familien Mikkelsen. Faderen, Børge Mikkelsen, var maler og fritidsmusiker, og moderen, Tove Mikkelsen, hjemmegående husmor. Omkring 1956 flyttede familien - far, mor og fire børn - hen på Solsortvej 25 i en 2½ værelses lejlighed. Anita Pedersen voksede op på her, til hun flyttede hjemmefra i 1971.
Pladsen i lejligheden var trang efter nutidig målestok - to stuer og et lille værelse. Små 80 kvadratmeter. Privatliv for hvert enkelt familiemedlem var der ikke meget af. De to stuer fungerede som såvel stue som soveværelse. I den ene stue sov forældrene, og i spisestuen sov børnene. Denne indretning krævede orden og planlægning - sengetøj m.m. skulle væk, når sengene skulle forvandles til siddemøbler. Som børnene blev ældre var der mulighed for at leje et klubværelse på øverste etage. Og børnene i familien Mikkelsen fik et klubværelse i takt med, at de "turde" flytte derop.
Anita Pedersen begyndte i skole i 1959. På Vinters Seminariums Øvelsesskole i Skolegade.
Seminariets øvelsesskole på Århusbakken var allerede projekteret, og forældrene blev opfordret til at sende deres børn ned på øvelsesskolen i Skolegade. Turen frem og tilbage foregik på gåben - sommer og vinter. I 1961 åbnede SSØ (Silkeborg Seminariums Øvelsesskole) på Århusbakken, og Anita Pedersen flyttede ind i den helt nye skole tæt på hjemmet.
Anita Pedersen mindes blandt andet Århusbakken for den store årlig fest ved Fyrpladsen med kulørte lamper og masser af børn og voksne. Et andet minde er den legeplads, som blev indrettet op mod skoven. Med træhuse og legeredskaber. Og en stor asfalteret plads. Om sommeren kunne man spille bold her. Men om vinteren var der mulighed for en dejlig skøjtebane på stedet. Vicevært Lindy Louring overrislede pladsen og sørgede for at holde den i fineste stand.
Tidsmæssigt er vi midt i 1960'erne, og børnene på Århusbakken fik kunstskøjter og nød samværet på isen. Noget mange andre kunne være godt misundelige over.

PÅ ARKIVET
Silkeborg har et rigtigt godt lokalhistorisk arkiv, som har til huse på biblioteket. Jeg har min jævnlige gang på arkivet, og en dag mødte jeg til min store glæde Gunnar Rasmussen, som tidligere har bidraget med erindringer fra Århusbakken. Gunnar Rasmussen har kastet sig over et større projekt med at få afdækket fattiggårdens historie - herunder også fattiggårdens historie på Århusbakken.
Gunnar Rasmussen var nærmest begravet i gamle papirer, men det smilende ansigt vidnede om, at han havde fundet rigtig meget spændende nyt om det gamle. Det vil også blive en væsentlig brik om Århusbakkens historie.

STORMØDE DEN 6. NOVEMBER 2008
Projektet har haft to gode stormøder i Hoplaklubbens lokaler på Hjejlevej. På sidste møde blev det vedtaget at holde mødet en aften først i november med mulighed for at se gamle fotografier.
Mødet bliver hermed lanceret til torsdag den 6. november 2008 kl. 19.00 på Silkeborg Museum. Sæt kryds i kalenderen! Bekræftelse vil blive meddelt i de kommende orienteringsbreve.

I ønskes alle en god påske og godt forår

PÅ GENSYN
Keld Dalsgaard Larsen
Museumsinspektør
Marts 2008