Marts 2010

ÅRHUSBAKKENS HISTORIE

Orienteringsbrev………….1/2010

Kære alle

Vi har haft en god lang vinter! Frost og sne er altså ikke helt historiske fænomener i Danmark. Nu trænger vi så også til forår og sommer. Mens vi venter på forårets endelige overtag, vil jeg benytte lejligheden til at udsende et nyt orienteringsbrev med seneste nyt om Århusbakkens historie.

STORMØDE I APRIL

Vi har haft en god tradition med et årligt stormøde i november i vort lille netværk. Denne tradition vil nu blive suppleret med indkaldelse til stormøde:

TORSDAG DEN 22. APRIL 2010 KL. 19.00 – 21.00

PÅ SILKEBORG MUSEUM

Det bliver sidste samling før den endelige bogudgivelse efter planen skal foreligge – til stormødet i november 2010. På stormødet den 22. april 2010 deltager også journalist og forfatter Kurt Balle Jensen, som skal være medforfatter på bogen om Århusbakken.

Kurt Balle Jensen og jeg har tidligere skrevet en række lokalhistoriske bøger sammen, blandt andet om Alderslyst, Smedebakken og Michael Drewsen. Kurt Balle Jensen har fået det foreliggende materiale til gennemsyn, og han tripper allerede for at komme til at skrive.

Stormødet skal også bruges til at ridse op, hvornår er sidste frist for at bidrage? Stormødet i april er en første varsel om, at tidsfristen nærmer sig. Tidsfristen er udgangen af maj 2010 – dog med mulighed for, at Kurt Balle Jensen og jeg kan indhente supplerende oplysninger hist og pist.

Der er altså endnu lidt tid at løbe på, og jeg kan kun endnu en gang opfordre alle til at ud af busken. Det er nu!

HISTORIERNE PIBLER FREM

Projektet om Århusbakkens historie viser med al tydelighed, at historierne findes i hoved og krop på mange. Det er bare med at få dem fortalt! Heldigvis har jeg siden sidste stormødet fået tilsendt en række historier og selv været ude at tale med en del, og hermed fået historier fortalt. Lad mig starte med et lille eksempel af Inge Hvilsted.

Inge Hvilsted har tidligere bidraget, men den 17. februar 2010 fik jeg følgende supplerende beretning:

”Jeg er efterfølgende kommet til at tænke på en særlig begivenhed på SSØ: Et år til jul havde vi alle fået den opgave, at vi i formningstimerne (med fru Rugholm) skulle lave lygter. I sløjd var der lavet firkantede træklodser med hul, kraftig pap blev brugt til fire hjørner og mellem disse blev der limet cellofanpapir i rødt og til sidst en ståltrådshank. Den sidste dag før jul gik alle skolens elever (måske ikke de helt små?) i en lang række hele vejen rundt om Lillesø med hver sin tændte lygte. Og det var vel at mærke uden snak. Bare ganske stille og rolig. For mig stod det i mange år som noget af det flotteste, jeg havde oplevet”.

Tak for denne dejlige og stemningsfulde beretning.

Følgende har bidraget siden sidste orienteringsbrev:

Knud Lisberg

Jens Lisberg

Hans Reimar Nielsen

Bent Kokborg

Arne Madsen

Knud Olsen

Åse Olsen

Karina Egelund Olsen

Poul Eskildsen

Inge Winkler

Jørn Ankersen

Ebba Bach

Inge Stabehl

Bent Hosbond

Karl Nedergaard

Lilly Krogh

Lisbeth Sørensen

Erik Pedersen

Mirjam Petersen

Bjarne Harboe

Tak til alle. Det er simpelthen til at blive i godt humør af, og de enkelte beretninger bekræfter hver på deres måde, at vi har fat på ”den store historie” – de livsnære menneskelige historier i hverdagen. På godt og ondt.

DANS PÅ HIMMELBJERGGÅRDEN

Lisbeth Sørensen har fortalt om ungpigeliv i fritidsklubben og et ganske særligt arrangement på Himmelbjerggården:

”Vi havde en dejlig fritidsklub i en af blokkene ud mod Århusvejen. Det var Helge Mikkelsen, som stod for klubben sammen med sin hustru og sin bror, Børge Mikkelsen. Jeg har lavet lampeskærm og syet i klubben. Helge Mikkelsen havde også noget med DUI at gøre, og her var jeg også aktiv. Noget af det mest vidunderlige var vore ture til Himmelbjerggården. Helge Mikkelsen arrangerede i samarbejde med Himmelbjerggården, at vi var nogle piger fra Århusbakken, som kom op på Himmelbjerggården for at danse med nogle af dens drenge. Jeg tror, det var hver onsdag i sæsonen. Jeg har endnu en scrapbog om denne kontakt. Jeg har flere breve fra den tid, skrevet af drengene, også efter de var flyttet fra Himmelbjerggården. På Himmelbjerggården stod en danselærerinde fra Bryrup for undervisningen, fru Sjøgren, og hun havde sin lille søn, Kim med, som spillede på violin. Danseskolen på Himmelbjerggården havde hvert år et julearrangement, og jeg har spritduplikerede julehæfter fra årene 1960, 61, 62, 63 og 64. Det var en skøn og dejlig tid. Vi blev kørt fra Århusbakken til Himmelbjerggården og tilbage igen i bus, og Helge Mikkelsen og andre voksne var med på turen”.

En forunderlig og fornøjelig historie, og i scrapbogen er de herligste fotografier og små ”kærestebreve”, som sætter mange følelser og tanker i gang.

HUSVILDEBOLIGERNE

Frydensbjerggård blev nedlagt som fattiggård i 1942 og i stedet indrettet som husvildebolig. Samtidig blev der bygget to barakker på Rylevej, ligeledes som husvildeboliger. I min gennemgang af Århusbakken på stormødet i november 2009 kom jeg ikke ind på husvildeboligerne. Det faldt Ebba Bach for brystet: Skulle den historie ikke med?? Selvfølgelig skal den det, og Ebba Bach lagde selv for med følgende beretning:

”Barakkerne var to gulmalede træhus med to indgange i hver. Hver indgang førte ind til en fælles gang med adgang til fire 1-værelseslejligheder og for enden af gangen to toiletter, som deltes af to familier hver. Og man lånte aldrig det andet toilet. Min familie var de første lejere i lejligheden i 1942. Lejligheden bestod af en lille entre, et køkken med brændekomfur, vask med koldt vand og en lem i gulvet til ”køleskab” og en stue på ca. 16 kvadratmeter. I stuen var der en kakkelovn, et spisebord med stole, et klædeskab, en polstret stol (som katten altid lå i) og en dobbeltseng. Her sov far, mor, Ebba (14 år) og Carl Ove (10 år), nyfødte Per sov i en tøjkurv ved siden af sengen. En gang om ugen gik man på badeanstalten under biblioteket”.

Ebba Bachs beretning – og det ovennævnte er kun et mindre uddrag – er med til at sikre, at livet i husvildeboligerne får mæle. Karl Nedergaard og Mirjam Petersen har også bidraget med levende beretninger fra denne historie på Århusbakken. Dejligt at historien hermed kan fortælles. Tak!

HJEJLEVEJSFESTEN

De gule blokke på Hjejlevej er også en væsentlig del af Århusbakken. De er opført i første halvdel af 1960’erne – og det er jo snart 50 år siden! Arbejdernes Andels Boligforening og Silkeborg Boligselskab ligger her side om side, og mange vil næppe registrere, at der er tale om to forskellige byggerier. Men der er nuancer. Historien på Hjejlevej hører naturligvis også med til den samlede historie om Århusbakken. Karina Olsen er en af de yngre bidragydere, og hun har blandt andet fortalt om den såkaldte ”Hjejlevejsfest”:

”Jeg husker den som værende en fest, alle snakkede om og glædede sig til. Selv om den blev kaldt for Hjejlevejsfesten kom der mange, der ikke boede på Hjejlevej og deltog i festen. Weekenden var en lang fest for os børn med rigtigt mange aktiviteter og konkurrencer. Blandt andet skattejagten, der var lavet sådan, at alle os børn fulgtes rundt sammen med en voksen og fandt forskellige poster, der ledte til den næste ledetråd og dermed fik os tættere på skatten. Og skatten var en stor kiste med slik, som oftest begravet et sted nede i skoven. Den, der gravede skatten fri, fik den største pose slik i kisten. Til stor misundelse for os andre.

Derudover var der blandt aktiviteterne rundbold, fodbold og kroneputte. Blandt konkurrencerne var der sækkeløb, æggeløb og mooncarløb.

Under hele weekenden var der også opsat forskellige boder. Blandt andet dåsekast og ringridning på cykel. Et år havde vi en anordning med en vippe, hvor der sidder en over noget vand, og så gælder det om at ramme en plade med en bold, og vedkommende på vippen vil så falde i vandet. Dem på vippen var voksne, der var udklædt. Det var fantastisk sjovt, og vi børn fandt det evigt morsomt hver gang én røg i. Men den bod, der som oftest var størst kø ved, var flødebollemaskinen. … Hjejlevejsfesten var også en mulighed for os børn til at få fingrene i noget nyt legetøj. En af dagene kunne man komme ned og lave sin egen stand og sælge ud af det legetøj, man ikke selv brugte mere. Det endte tit med, at vi børn stod og byttede vores legetøj i stedet for at sælge det til hinanden. .. For de voksne var der i løbet af weekenden blandt andet banko og auktion….”

Tak for denne gode beretning.

POLIOEPIDEMIEN 1952

Århusbakken blev ramt af en polioepidemi i 1952. Epidemien har været nævnt i flere erindringer fra Århusbakken, men det var svært at få rigtigt fat på historien. Derfor var det lidt af et lykketræf, at Jørn Ankersen (f. 1947) for nylig indsendte en beretning om, hvordan han selv blev ramt af epidemien i 1952. Jørn Ankersen var fem år og boede Solsortevej 23, 1. sal. Det er en dramatisk historie, som fik livslang betydning for de hårdest ramte, herunder også Jørn Ankersen.

Her et par udpluk fra beretningen:

”Jeg blev indlagt i den store nye gule sygehusbygning. Der blev ved at komme børn ind de følgende dage, og til sidst kom også min lillebror Bo. Bo var heldigvis ikke hårdt ramt og blev udskrevet efter ca. 14 dage. Jeg derimod var blevet lam og kunne ikke bevæge mine ben. Det værste var, at vi ikke måtte få besøg af vore forældre. Jeg kan huske, at der blev bygget trætrapper op på græsplænen foran bygningen, så forældre til de indlagte børn skiftevis kunne komme op og vinke ind til os gennem vinduet”.

Jørn Ankersen kom siden til Hald Ege – sammen med andre hårdt ramte børn fra Århusbakken:

”Søndag var besøgsdag. Det var spændende. Mest fordi der kom mennesker i andet end kitler, og jeg kan huske, at de ”lugtede af forældre” og ikke af klor. Mange fik ikke besøg så ofte, da forældrene måske boede langt fra Viborg. Jeg selv så mine forældre en gang om måneden. Det var så heldigt, at der var en mand fra naboblokken – kan desværre ikke huske navnet – der havde bil (Taunus Globus), og han tog på skift andre forældre med i bilen. På den måde passede det med, at far og mor eller begge kunne få et lift en gang om måneden….. Efter to år fik jeg lov at komme hjem til Solsortevej igen”.

Jørn Ankersen gør det hermed muligt at få sat rigtigt ord på denne historie og tragedie, som ramte Århusbakken i 1952. Tak!

SILKEBORG FATTIGGÅRD

Silkeborg Fattiggård ”Frydensbjerggård” lå på Århusbakken i årene 1902-1942. Gunnar Rasmussen fortalte på stormødet i november om sit arbejde med fattiggårdens historie i Silkeborg. Planen er at få udgivet en lille bog om Silkeborg Fattiggård, og arbejdet skrider godt fremad. På stormødet den 22. april 2010 vil der være mulighed for at høre sidste nyt om dette projekt.

TIDEN NÆRMER SIG

Projektet om Århusbakkens historie skal afrundes i 2010. Vi gav hinanden håndslag på, at vi alle havde et ejerskab til projektet og hver især ville gøre sit til, at det blev godt – herunder salget af bogen.

Rigtigt meget stof er allerede indsamlet og foreligger nu som ”råstof” til den endelige bearbejdning. Der er endnu et par måneder til at finde historierne frem fra hjernekisten og de gamle fotografier fra gemmerne. Bagefter er det for sent!

Mange har gemt sig bag udsagn som ”Jamen, det, jeg har at fortælle, er ikke noget særligt”. Det viser sig gang på gang at være forkert. Læg den malplacerede beskedenhed væk. Hvis Århusbakken på den ene eller anden måde ligger dybt i dig – så kom frem med det!

Med denne opfordring vil jeg slutte af med et på gensyn, torsdag den 22. april 2010 kl. 19.00 på Silkeborg Museum.

Med venlig hilsen
Keld Dalsgaard Larsen
Silkeborg Museum 10. marts 2010