MUSIKDIREKTØR BJERREGAARD, KJELLERUP

Af Keld Dalsgaard Larsen

”Musikdirektør Saugman Bjerregaard i Kjellerup er i dag afgået ved døden. …
Bjerregaard har i en meget lang årrække været musikdirektør i Kjellerup, og det Bjerregaardske orkester, der var ret betydeligt 10-12 mand, har præsteret så at sige den orkestermusik, der er hørt her på egnen i de sidste 25 år eller mere”.
Silkeborg Avis kunne den 19. april 1916 skrive disse ord i nekrologen over en af egnens store kulturpersonligheder.
Om hundrede år er alt glemt hævdes det gerne i folkemunde. Sådan er det ikke ganske gået musikdirektør Bjerregaard i Kjellerup, og Museum Silkeborg har gennem år og dag bidraget hertil.
Ditlev Saugmann Bjerregaard (1852-1916) flyttede med familie til Kjellerup i 1886, og allerede året efter blev huset Søndergade 21 rammen for familie og et vidtfavnende musikliv. Ditlev Bjerregaard kom til Kjellerup fast besluttet på at gøre musik til sin levevej. Det var ret beset komplet umuligt, men den musikalske Bjerregaard havde evnerne, modet og viljen til at trodse alle odds.
Bjerregaard var selvlært musiker og tog ud at spille til egnens baller. Det kunne man ikke tjene til livets ophold ved. Der skulle mere til. Meget mere. Bjerregaard sammenstykkede derfor sin levevej med en vifte af musikrelaterede indtægtskilder: Musikforretning, udgivelse af nodehæfter til spillemandsmusik, reparation af musikinstrumenter, musikskole og så musikoptræden til baller og andre festlige sammenkomster i Kjellerup og omegn.
Søndergade 21 havde høj kælder, hvor der var indrettet forretning og musikstue. I forretningen kunne man købe instrumenter, noder osv. – og legetøj. Her kunne købes stort og småt til musikglade midtjyder. I reklameringen oplyses, at Bjerregaard er leveringsdygtig i udmærkede bøhmiske danse-violiner, danske, tyske og belgiske blæseinstrumenter, nysølvs B-trompet og pianoer m.m. Den omtalte danseviolin er ”særlig god forholdsvis til prisen” – og hermed mente Bjerregaard vel, at al tvivl burde være fejet til side. Trompeten kunne erhverves for 90 kr., hvilket var noget af en udskrivning i det herrens år 1908.
Bjerregaard tilbød undervisning til lokale og udenbys elever. I vinterhalvåret drev Bjerregaard pensionat for de udenbys musikelever. Undervisningen foregik i musikstuen i kælderen – samme sted øvede også Bjerregaards Orkester..
Gennem alle årene i Kjellerup udsendte Bjerregaard to gange om året en nodesamling ”Baldanse” til ca. 600 abonnenter over det ganske land. Vel at mærke fortrinsvis egne værker! Bjerregaard var en af tidens mest produktive komponister inden for spillemandsmusikken. Formodentlig ca. 900 kompositioner blev det til inden for valse, polkaer, hopsaer, galopper osv. Folkeligt og fornøjeligt. Abonnenterne havde betalt forud, så Bjerregaard havde et konstant pres på sig for at levere varen – at gå kunstnerisk i stå var en økonomisk umulighed. Og Bjerregaard stod for presset – det blev til 76 hæfter fordelt på 38 årgange.
Ditlev Bjerregaard var således forretningsindehaver, musikskolebestyrer, komponist, udgiver – og så selvfølgelig udøvende musiker alle årene. Når det var stort og fint, så var der bud efter musikdirektør Bjerregaard med stort orkester. Det kunne være til Kjellerups mærkedage, hvor borgerne kom i det fine festtøj opsat på formfuldendte danse. Til andre tider var det spillemanden Bjerregaard, lokalbefolkningen engagerede til offentlige baller eller private fester, f.eks. bryllup. Altid var Bjerregaard leveringsdygtigt i populær og livsglad musik.
Ditlev Bjerregaard var musikalsk, nøjsom og hårdtarbejdende. På den måde lykkedes det for ham at gøre musikken til sin levevej – ikke kun for ham selv men for hele familien på alt i alt 11 personer. Det var en personlig præstation. Og en lykke for Kjellerup og omegn.

Ditlev Bjerregaards musikalske virke på Kjellerupegnen i perioden ca. 1886-1916 er ikke fuldstændig forsvundet hen i den historiske glemsel. Af flere årsager.
Blandt de væsentligste årsager er, at sønnen Beck Bjerregaard og svigerdatteren Esther Jungbloot Bjerregaard i mange år bidrog til det lokale musikmiljø, og svigerdatteren sikrede i 2004 ved sit testamente oprettelsen af ”Saugmann Bjerregaards Fond”.
Fondens formål er:
”At støtte forskere, som ønsker at fordybe sig i dansk spillemandsmusiks kompositioner og arrangementer, og som vil udvide kendskabet til spillemandsliv og værker, samt at støtte unge musikere/spillemænd, som ønsker at arbejde med Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaards kompositioner og arrangementer”.
Fonden har en flot og informativ hjemmeside, hvor interesserede kan læse mere om fonden, Bjerregaard, musikken og betingelserne for at komme i betragtning til støtte – se www.saugmannbjerregaardfond.dk.
Fonden åbnede med en festlighed på Blicheregnens Museum – i dag Museum Silkeborg Blicheregnen – hvor museumsleder Hans Kruse og Edvin Sevelsted talte.
Edvin Sevelsted har et omfattende lokalhistorisk og personalhistorisk forfatterskab bag sig, heriblandt bogen Fem x Bjerregaard. I dette værk er to fyldige kapitler om henholdsvis Ditlev Bjerregaard – med titlen Musikdirektøren – og sønnen Bech Bjerregaard – med titlen Musikeren.
Museum Silkeborg Blicheregnen har i sin permanente udstilling en montre med Bjerregaard, og museet ligger inde med mere materiale om denne lokale kulturpersonlighed.
På ejendommen Søndergade 21 i Kjellerup blev der den 21. august 2000 opsat en mindeplade over den værdsatte musikdirektør og spillemand.
Bjerregaards historiske eftermæle lever således videre – her hundrede år efter.

Referencer:
Edvin Sevelsted: Fem gange Bjerregaard
www.saugmannbjerregaardfond.dk.

November 2015