November 2006

ÅRHUSBAKKENS HISTORIE

Orienteringsbrev……

Kære alle

Tak!

Tak for et godt og levende møde lørdag den 4. november 2006 i Hoplaklubbens lokaler på Hjejlevej. Emnet var ”Århusbakkens historie”, og mødets konklusion var entydig: Historien skal og kan fortælles. Det blev aftalt, at jeg gav en opsamling fra mødet og skitserede det videre forløb. Det sker hermed. Vedlagt er en revideret liste over personer med tilknytning til Århusbakken.

Baggrund:

Silkeborg Museum vil i de kommende år foretage et projekt om ”familie og bolig” med udgangspunkt i Århusbakken. Keld Dalsgaard Larsen gav på mødet en orientering om projektet, arbejdsgangen og tidsrammen.

Projektet vil blive medtaget i museets kommende firårsplan. Der er således tale om et flerårigt projekt. Alle skal derfor væbne sig med en vis tålmodighed – men til gengæld er det vigtigt her og nu at få sat skibe i vandet og indsamlet historierne.

Området og tidsperiode:

Århusbakken defineres dels bredt som Silkeborg øst for Gudenå (Remstrup å) og dels smalt som området med sygehus, vandbeholder, kolonihaver, gl. teglværk, losseplads, Glentevej, Hejrevej, boligforeningernes byggeri på Århusbakken, tømrerhandlen, skolen, seminariet m.m.

Tiden er fra ca. 1900 til i dag. Kneippkuranstalten på Sejsvej blev grundlagt i 1897, teglværket på Århusbakken i 1899, sygehuset opført i 1902, fattiggården i 1903, de første huse på Glentevej er fra midten af  1930’erne og boligforeningens byggeri er fra 1940’erne. Det er vigtigt at understrege, at historien skal føres helt frem til i dag, hvor Århusbakken er ved at være ”fuldt udbygget”.

Hvad skal det resultere i?

Keld Dalsgaard Larsen nævnte, at umiddelbart havde han en bogudgivelse i lighed med ”Silkeborgs Rødder” (om Smedebakken) og ”Alderslyst – fra sandmark til bydel” i tankerne. Men for at nå så vidt er det vigtigt at få samlet historierne ind – ikke mindst fra de mennesker, som har levet og lever på Århusbakken.

Historierne:

Keld Dalsgaard Larsen understregede, at det var vigtigt med en livsnær og nuanceret historie, hvor alle ”stemmer” kom til orde. Problemet med sådant et historisk projekt er blandt andet at få alle stemmer inddraget: mænd og kvinder, voksne og børn, fest og hverdag, glæde og sorg. Der er forskel på historierne, om de ses fra ”børnehøjde” eller ”voksenhøjde” osv. Keld Dalsgaard Larsen opfordrede alle til at kaste sig ud i skriverier her i løbet af vinteren. Skriv løs! Redigering kan vi altid finde ud af. Andre ønskede at samles i en lille gruppe med en båndoptager og en forfriskning. Det er også en mulighed, der vil blive arbejdet videre med.

Temaerne:

Temaerne er uendelige. På mødet blev nævnt: Fritidsklubben i blok 3, Lasse fra mosen, om at spille lygtepæl, flyvende heks til Sank Hans, kanin ved Vandtårnet, tømrerhandlens heste, bandeslagsmål, skoven som legeplads, børneværelset med op til 4-6 børn, vask i gruekedlen, at skulle kravle op i den høje kongegran, motorcrossbanen, børnelammelse og karantæne, skolebus osv.

Keld Dalsgaard Larsen påpegede igen og igen, at også ”hverdagen” skulle huskes i alle disse gode historier. F.eks. husmødrenes gang i vaskekælder.

Jenny Jensen kom med fotografier og erindringer fra mælkeudsalget. Tak for det. De mange butikker på Århusbakken skal naturligvis også omtales.

Temaerne er som nævnt uendelig – det er blot med at gå i gang!

Karin Ledh fortæller:

Til mødet fik jeg følgende lille beretning og to fotografier fra Karin Ledh, som her gengives i uddrag:

”Hele Nordskoven var vores legeplads. Der var den ”lille skov” (før banen), hvor Hjejlevej og Nattergalevej ligger i dag. På den anden side af togskinnerne lå ”den store skov”, hvor vi legede dagen lang, byggede huler osv. Mange var lidt mere vovet, når man gik ud i ”den store skov”. Der var bl.a. drengebander, der kæmpede mod hinanden. Det var ”de store drenge”. …. Min bror var en af dem. Han tog mig tit med, når der blev bygget huler i træerne, og når vi havde været i biografen og set Tarzanfilm, så blev der lavet slynger i træerne, så man kunne slynge sig fra gren til gren ligesom Tarzan. Den store slynge, hvor man kunne slynge sig ud over en skrænt og om på den anden side af træet, blev hurtigt populær blandt alle Århusbakkens børn, og vi var jo mange, da der var mindst 50-60 børn i hver blok. Da der efterhånden var mange børn, der kom hjem med brækkede arme og ben, blev det af forældrene forbudt at bruge slyngerne, og de skulle pilles ned. Den store slynge blev dog ikke pillet ned. Vores forældre vidste ikke, hvor i skoven den var”. Tak for denne beretning.

Fotografier

En historiebog skal indeholder masser af gode historier – og fotografier! Til møde kom flere med fotografier. Tak for det. Alle andre bedes kigge efter i skuffer og gemmer med henblik på at få så mange gode og fortællende fotografier med, når bogen skal samles til udgivelse.

Tålmodighed:

Keld Dalsgaard Larsen er pt. midt i et større arbejde med avisens og bogtrykkeriets historie. Det afsluttes i maj 2007. Men det var ønsket, at alle går i gang med at tænke over historierne og meget gerne får en del af dem nedfældet i løbet af vinteren. F.eks. i lighed med ovennævnte lille beretning fra Karin Ledh. Man kan stykke sin egen historie sammen af en hel masse små historier. Men husk også hverdagen!

Orientering

Arbejdernes Andels Boligforening vil fungere som en slags sekretariat. Og der vil med ujævne mellemrum blive udsendt et lille orienteringsbrev til alle på listen – i lighed med nærværende orienteringsbrev.

Tak og god arbejdslyst!

Tilbage er blot igen at sige tak for den overvældende deltagelse i mødet. God ro og orden var der måske ikke – men masser af gejst og lyst til at fortælle historier. Så rigtig god arbejdslyst! I ønskes alle en god og arbejdsom vinter.

Med venlig hilsen

Keld Dalsgaard Larsen

Museumsinspektør                                                      November 2006