November 2009

ÅRHUSBAKKENS HISTORIE

Orienteringsbrev………….2/2009

Kære alle

Tak for et godt stormøde torsdag den 5. november 2009. Ca. 130 deltog i stormødet, hvor vi gav hinanden håndslag på at gøre projektet færdigt. Planen er, at næste års stormøde først i november gerne skal danne rammen om præsentationen af bogen om Århusbakken. Stormødet gav et godt rygstød til det store arbejde, som vitterlig fortsat forestår.

STORMØDET

Igen i år måtte der stilles ekstra stole ind i museets foredragssal. Keld Dalsgaard Larsen tog imod og delte bolsjer og karameller ud – for at sige undskyld skulle det vise sig. Til mødet var der nemlig lanceret to forskellige mødetidspunkter, så folk med god samvittighed mødte op såvel kl. 19.00 som kl. 19.30.

Keld Dalsgaard Larsen lagde ud med kl. 19.00 at gennemgå det hidtidige projekt fra starten i 2006 til i dag. Ved et diasshow blev Århusbakken præsenteret lige fra Kneippkuranstalten ved Sejsvej i 1897 til Sportscentreret i 2007. Sundhed er fællesnævneren for begge disse institutioner, og på Kneippkuranstalten blev der især lagt vægt på kolde bade. Dette sundhedsmæssige universalmiddel blev pointeret og anbefalet til efterfølgelse.

Gunnar Rasmussen tog kl. 19.30 forsamlingen med på en historisk byvandring til Silkeborgs tre fattiggårde – i Nygade (1869-1902), Frydensbjerggård (1902-1942) og Vester Kejlstrup (1942-1959). Århusbakken ligger i dag på det, man tidligere kaldte for ”fattiggårdens mark”, og Århusbakken og fattiggården Frydensbjerggård hænger således historisk sammen. Fattiggårde og deres beboere bliver ofte glemt i de historiske beskrivelser, men Gunnar Rasmussen har sat sig for, at det skal blive anderledes i Silkeborg. Oprindeligt havde Gunnar Rasmussen håbet at kunne præsentere en egentlig bogudgivelse til julesalget i år, men arbejdet er endnu ikke helt afrundet. Efter den reviderede plan kommer bogen om Silkeborgs fattiggårde i 2010 – og det vil blive annonceret i et kommende orienteringsbrev. Der er god grund til store forventninger. Stor tak til Gunnar Rasmussen for at dele sin viden med os.

I pausen var Silkeborg Museum vært ved en kop kaffe eller te, mens Arbejdernes Andels Boligforening gav kagen. Tak!

Efter pausen gav Keld Dalsgaard Larsen en aktuel situationsrapport for projektet. Det skete både i tale og ved et nyt diasshow.

På sidste årsmøde var det rejst spørgsmålet, hvad der var sket med al den jord, som blev gravet væk ved Århusbakkens regulering omkring 1933. En ældre herre i forsamlingen havde fortalt, at han som 10-årig havde fulgt arbejdet og set, at jorden var kørt ud på arealet fra sygehuset til teglværket (Hejrevej).

Projektet har ligget noget underdrejet i store dele af 2009. Men humøret har været holdt oppe af flere gode inputs siden sidste stormøde med beretninger og lån af fotografier fra: Lis Gyldenbrand Jochumsen, Per Andersen, Grethe Larsen, Hedvig Mortensen, Annalise Toft, Ole Toft og søstrene Løvborg. En stor tak for disse opløftende bidrag. Keld Dalsgaard Larsen understregede, at alt for ofte troede folk ikke, at de havde så meget at bidrage med. Men det er malplaceret beskedenhed! Beretningerne og fotografierne skal frem i lyset, så kan der altid blive sorteret i materialet. Det værste ville være, at væsentlige bidrag simpelthen ikke kom frem i lyset.

Keld Dalsgaard Larsen kunne på mødet give den glædelige nyhed, at Arbejdernes Andels Boligforening har givet tilsagn om et økonomisk sikkerhedsnet til projektets færdiggørelse – til skrivearbejde og trykning. AAB’s tilsagn var en afgørende opmuntring for projektets realisering. Silkeborg Museum vil med udgangspunkt i dette rygstød søge supplerende midler, så projektet kan færdiggøres bedst muligt. Keld Dalsgaard Larsen understregede også forsamlingens medansvar for, at bogudgivelsen kunne blive en succes. Når bogen kommer, skal al privat smålighed pakkes væk. Der skal gribes til lommerne, idet alle skal føle sig forpligtet til at købe bogen – gerne flere, som så kan foræres til venner og bekendte. Vi har alle en opgave for at være ambassadører for slutresultatet. Forsamlingen gav håndslag på denne opfordring i og med en stor applaus.

Keld Dalsgaard Larsen rundede stormødet af med en indtrængende opfordring til i det kommende trekvarte år at komme med personlige beretninger og fotografier fra livet på Århusbakken – fra såvel hverdag som fest. Alle er velkomne til at henvende sig på museet, sende et brev eller mail på kdl@silkeborgmuseum.dk

Stormødet var således en stor opmuntring til det videre arbejde, og flere deltagere kom efterfølgende hen med små beretninger og lån af private fotografier. Tak!

PÅ GLENTEVEJ

Hedvig Mortensen (f. 1933) flyttede til Glentevej 2 i 1935 sammen med sine forældre, Anton Marius og Elisabeth Mortensen. Boligen var en af funkistidens typiske huse, en bungalow med beboelse i stueplan og med fuld kælder. Bungalowen var en af de første boliger på Århusbakken. Kvarteret begyndte at tage form netop fra 1935 med bebyggelse på Glentevej og Falkevej. Blandt de andre boliger fra den tid er Glentevej 1 og 3 og Falkevej 12 og 15. Glentevej 1 er allerede nedrevet for at give plads til parkeringsplads til sygehuset.

Faderen Anton Marius Mortensen var slagteriarbejder på Andelsslagteriet og ønskede en bolig tæt på arbejdspladsen, så han kunne smutte hjem i den lange middagspause. Elisabeth Mortensen var hjemmegående husmor. Stueetagen bestod i 1935 af en forgang, et lille wc, en stue på ca. 17,5 kvadratmeter, et køkken på ca. 10 kvadratmeter og et soveværelse på 14,8 kvadratmeter. I kælderen var der vaskerum, fyrrum, viktualierum og et ekstrarum. Bungalowen havde oprindeligt en lille terrasse, men den blev efter nogle år inddraget til kammer – et børneværelse – på ca. 9 kvadratmeter. Haven blev i vid udstrækning anvendt som nyttehave.

Opvarmningen skete ved kamin, og i kælderen var der gruekedel og vaskevugge.

Sygehuset lå ved siden af og var indhegnet. Glentevej mundede ud i en rundkørsel, hvor børnene kunne lege uden fare for trafik. Sygehuset havde en masse mirabeller, som var fristende for kvarterets børn.

Hedvig Mortensen bor fortsat i bungalowen – endnu. Sygehuset er med årene vokset tættere og tættere på, og det første boligkvarter på Århusbakken står foran ekspropriation til fordel for sygehusets udvidelse. Sygehuset har allerede inddraget mange villaer på Falkevej, og flere vil altså efter planerne følge.

Glentevej blev fra 1940’erne et børnerigt kvarter. Gaden fik et vist ensartet præg ved de nybyggede statslånshuse, som var dobbelthuse beregnet til to familier. Annalise Toft (f. 1921) flyttede som nygift i 1944 ind i stuelejligheden på Glentevej 25. Fru Eriksen Byth ejede huset og boede selv på 1. sal. Lejligheden var en lille treværelseslejlighed, men det nygifte par havde til at begynde med slet ikke møblement nok til at fylde lejligheden ud. Under krigen havde familien – sammen med fru Eriksen Byth – en lille brændeovn i kælderen, som de to familier brugte til madlavning. Fru Eriksen Byth gik ud og samlede grankogler – granpærer, som hun kaldte dem – i den omkringliggende skov til at fyre op i denne lille brændeovn.

Tøjvask var noget af en prøvelse for husmoderen i 1940’erne, og den kunne let tage hele dagen. Vaskedagen kaldte man slet og ret denne tilbagevendende begivenhed. Gruekedlen i kælderen var også på Glentevej 25 omdrejningspunktet for disse vaskedage.

På Glentevej var der i 1940’erne en rulleforretning og en lille systue, hvor private kunne få syet eller omsyet tøj. Derimod var der ikke dagligvareforretninger på selve Glentevej, men beboerne kunne nemt gå hen til den trivelige købmand Fæster på Falkevej.

Ægteparret Toft fik venner for livet på Glentevej, også selv om familien i 1951 købte hus på Vibevej.

SLAGTER H. STENS PETERSEN

Grethe Larsen (f. 1946) har indsendt nogle dejlige erindringer om barndom og ungdom på Hejrevej. Erindringen inddrager en af Århusbakkens mange forretninger, nemlig slagter H. Stens Petersen, Århusvej 35. Herom fortæller Grethe Larsen:

”Da jeg var en lille pige, var jeg fyldt med røde krøller. Jeg handlede tit for min mor, og slagter Pedersen spurgte mangen gang, om vi skulle bytte med en krølle for en rød pølse. Vi blev gode venner, og slagteren sagde, at når jeg blev en stor pige, skulle jeg være hos dem. Tiden gik, og jeg ville ud af skolen. Jeg var 13-14 år. Man måtte komme ud af skolen, hvis man havde en læreplads. Jeg tog mit pæneste tøj på, friserede mig og gik op til slagteren. Fru Pedersen spurgte, hvad jeg skulle ha’. Jeg sagde, at jeg skulle tale med mester. Han kom og spurgte, hvad han kunne hjælpe mig med. Jeg svarede, at nu var jeg blevet stor, og hvornår jeg kunne starte. Han var et stort spørgsmålstegn. Starte på hvad? Jeg måtte forklare mig. ”Kom med op i køkkenet, det her lyder alvorligt,” sagde han. Han mente, at jeg skulle være i huset, men det var ikke det, jeg ville. Han måtte overgive sig. Jeg kom i lære. Det var en stor mundfuld. Fra at være godt beskyttet til at komme ud i det virkelige liv. Det var en hård læreplads og læretid. Alt var hjemmelavet. Hr. og fru Pedersen var nogle dygtige og flittige mennesker. Til at begynde med var jeg noget tilbageholdende, men efterhånden faldt jeg til og blev meget glad for at ekspedere.

Der blev ikke gjort forskel på mine brødre og mig. Jeg kan huske, da jeg kom hjem med min første månedsløn som slagter. Jeg havde tjent 400 kr., som var vildt mange penge. Jeg var stolt, lige til mine brødre sagde: ”Ja, så er der jo så noget, der hedder kostpenge”. Fra 1. april skulle jeg betale ligesom mine brødre. Da tror jeg nok, jeg fik mit første oprør. Hvordan havde de kunnet klare sig, før jeg kom ud at tjene?”

REIMARPARKEN 2011

Historien sker for øjnene af os. Hele tiden føjes nyt til gammelt og bliver en del af vor fælles historie. Projektet om Århusbakkens historie tog i 2006 sit udgangspunkt i de store forandringer, der skete øst for Remstrup å i forbindelse med lukningen af Silkeborg Papirfabrik i 2000. Området omkring Papirfabrikken og Århusbakken voksede så at sige sammen. Etableringen af Langsøskolen i 2003 var med til at understrege områdets helhedspræg. Århusbakken var ved at være fuldt udbygget. Lige med undtagelse af ”Reimargrunden” mellem Silkeborg Sportscenter og campingpladsen. Men ikke meget længere. Men her er nu nyt på vej.

Midtjyllands Avis bragte den 10. september 2009 to store artikler under overskrifterne: ”195 nye lejeboliger på vej på Århusbakken” og ”Lokale virksomheder jubler over kæmpe-byggeri”. H. Reimar Nielsen Parkbebyggelse A/S står for dette omfattende byggeri, som blev præsenteret for offentligheden som Reimarparken.

13 femetagers punkthuse skal rumme de 195 lejligheder. Lejlighederne bliver fra 72 til 120 kvadratmeter, fordelt på 35 to-rums, 130 tre-rums og 30-firerums lejligheder. De første 30 lejligheder forventes klar til indflytning i 2011 og de næste 30 lejligheder året efter. Direktør Leif Tygesen fra H. Reimar Nielsen Parkbebyggelse A/S gav det planlagte byggeri følgende ord med på vejen:

”Vi lægger megen vægt på at skabe en grøn, bynær bebyggelse tæt på sø og skov med høj grad af tilgængelighed til søsystemet ikke blot for beboerne i de kommende lejligheder, men for alle borgere”.

Årstiderne Arkitekter A/S er arkitekter på byggeriet, og Per Laustsen udtalte, at Reimarparken vil blive lavet efter samme struktur som Langsøparken på Papirfabrikken.

Interesserede i byggeriet kan følge byggeprojektet på hjemmesiden www.reimarparken.dk.

Med Reimarparken vil området øst for Remstrup å være fuldt udbygget, og de to tidligere særskilte områder – Silkeborg Papirfabrik og Århusbakken – vil på mange måder fremstå som et samlet område, et Silkeborg Øst.

JUL PÅ ÅRHUSBAKKEN 1950

Anni Christensen (f. 1939) har efter stormødet fremsendt følgende stemningsbillede om jul på Rylevej 25 omkring 1950:

”Sidst på eftermiddagene i december måned sad vor mor sammen med os i skumringen og sang julens salmer, imens radiatorerne hoppede af varme. Vi skulle jo have dem lært til juleaften, for der skulle alle synge af karsken bælg rundt om juletræet og helst uden sangbog. Når vi var kommet i seng, sad far og mor ved spisebordet og lavede julepynt, så som kræmmerhuse, musetrapper, flettede hjerter af glanspapir, men det, jeg husker allermest, var nogle fantastiske flotte kugler fremstillet af tyndt silkepapir, som blev klippet i flere hundrede cirkler, foldet sammen og åbnet igen og syet sammen med sytråd. Det var tidskrævende, men hyggeligt. Desværre var de så sarte, at de ikke kunne gemmes til næste års jul……

I skolen tegnede læreren et grønt grantræ på tavlen med 24 hvide lys, der fik en gul flamme for hver dag, der gik. Hjemme lavede jeg selv en julekalender af 24 små tændstiksæsker, limet sammen til et hus med tag, døre og vinduer og med vat som sne udenom. Rundt om stod eller sad små nisser lavet af røde piberensere. Så kom mor et enkelt stykke slik i hver skuffe af tændstiksæskerne, som var nummereret fra 1 til 24. Det var spændende. Selvfølgelig lå det største stykke i nr. 24. Vi børn fik nogle ark karton med kravlenisser og sprællemænd, som vi selv kunne klippe ud. De blev så hængt op på billederne rundt om i stuen.

Juletræet pyntede far og mor den 23. om aftenen, når vi var lagt i seng. Juleaftensdag duftede der af jul i hele huset. Mor kogte rødkål og stegte flæskesteg og and. Om aftenen, når vi havde spist, blev vi forvist til soveværelset. Spisebordet blev flyttet ud til siden, og juletræet kom ind midt på gulvet. Far tændte alle 20 stearinlys. Først da måtte vi komme ind i stuen igen. Hvilket syn!! Vi syntes, det var flot med flag, fehår, lametta, trommer, hjerter, kugler og kræmmerhuse. Ja, det var jul!

Gaver var der ikke mange af. Vi fik et lille stykke legetøj… Ellers bestod julegaverne af hjemmegjorte ting, så som hjemmestrikkede sokker, vanter og huer og ikke at forglemme striktrøjer….”.

Anni Christensen fortæller også i sin beretning om butikkernes juleudstillinger og gaver fra fjernere slægtninge. Julen har altid været en stor højtid i familierne – også på Århusbakken.

NETVÆRK OG BIDRAG

Projektet Århusbakkens historie er helt afhængig af de personlige beretninger og private fotografier. Projektet har hele tiden været lagt an på aktiv medvirken fra de mennesker, historien handler om! Det har blandt andet givet sig udtryk i netværk, stormøder og orienteringsbreve. Netværket er alle de mennesker, som har tilmeldt sig ”udsendelseslisten” til projektets orienteringsbrev – hvor læseren sidder med det senest udsendte. Keld Dalsgaard Larsen skriver orienteringsbrevene, og Arbejdernes Andels Boligforening udsender dem. Netværket er åbent for alle med interesse for Århusbakken, og hvis nogen skal tilføjes på listen, så kontakt venligst undertegnede på kdl@silkeborgmuseum.dk eller på 86821499. Orienteringsbreve – og der er i årenes løb udsendt følgende: 2006: 1, 2007: 4, 2008: 4 og 2009: 2 – ligger også på hjemmesiden www.silkeborgmuseum.dk – historiske temaer – Århusbakken.

Til sidst skal lyde en kraftig opfordring til i den kommende vinter at grave historierne frem fra hukommelsen og de gamle fotografier fra gemmerne. Når bogen først ligger der, så er det for sent! På den måde kan du give dit bidrag til projektet.

Og der findes ingen dårlige undskyldninger! Alt for mange har givet udtryk for, at de var usikre på, om deres bidrag ”var noget”. Det er det! Selvfølgelig skal materialet redigeres, sammenfattes og suppleres. Alt kan ikke komme med. Men som udgangspunkt er det vigtigt at få så meget som muligt frem i dagens lys som ”råmateriale” til slutresultatet.

Tilbage er blot at sige:

GOD JUL OG GODT NYTÅR

På gensyn i 2010

Keld Dalsgaard Larsen 23. november 2009