INDHOLD:

 

• Vedtægt for Silkeborg Fattiggård 1869
• Reglement for Fattig- g Forsørgelsesanstalten i Silkeborg 1912
• Reglement for Den Kommunale Arbejdsanstalt ”Frydensbjerggaard” i Silkeborg 1937

 

 

 

 

A. ”Vedtægt for Silkeborg Fattiggaard” (1869).

 

I. Reglementariske Bestemmelser.

§ 1.

Anstaltens Formaal er at give den Fattige huusly, Klæder og Føde og hvad der udfordres til Livets Ophold, at skaffe de Gamle og Svage en bedre Pleie og Børnene en bedre Opdragelse, end det i Reglen vil kunne skee andetsteds. Det Fornødne dertil frembringes saavidt muligt af den dertil forpagtede Jords drift og tildeels af de Fattiges Arbeide.

§ 2.

Enhver, som begjærer Hjælp af Fattigvæsenet til sig selv eller sin Familie, er forpligtet til at indtræde som Lem i Fattiggaarden og der at arbeide efter Evne og Kræfter for sin og Sines Forsørgelse, men Fattiggaardsbestyrelsen har Ret til efter Omstændighederne at tilstaae anden Hjælp af Fattigkassen, dog kun undtagelsesviis. Navnlig kan Bestyrelsen fordre, at ugifte Fruentimmer, som begjære Hjælp af Fattigkassen til deres Børn, selv skulle indtræde som Lemmer i Fattiggaarden og der arbeide for deres egen og Børns Forsørgelse, indtil disse blive i stand til at forsørge sig selv, eller saalænge som Bestyrelsen maatte bestemme. Hvis Nogen vægrer sig ved efter Fattigbestyrelsens Bestemmelse at lade sig indlægge paa Fattiggaarden, indstilles Sagen til Afgjørelse af Fattigvæsenets Overbestyrelse, Amtet og Indenrigsministeriet.

§ 3.

Gaardens Drift og Huusholdning med Alt dertil hørende, Meieri, Slagtning, Vadsk, Reengjøring m.m. samt det daglige Tilsyn med Anstaltens Lemmer udføres af en lønnet Bestyrer med Hustru, som ansættes af Fattigkommissionen på 1 Aar ad Gangen.

§ 4.

Børnenes Underviisning vil skee i Silkeborg Almueskole af de der ansatte Lærere.

§ 5.

Til Bestyrerens Ansættelse gjør Tilsynet (see næste §) sit Forslag.

§ 6.

Til at føre det jevnlige Tilsyn med Bestyreren og hans Hustru udnævner Fattigcommissionen eet Medlem, som er villig til at paatage sig dette Hverv, eller i al fald af dets egne Medlemmer på 1 Aar ad Gangen.

§ 7.

Overbestyrelsen af Fattiggaarden tilkommer alene, selvfølgelig under Control af de høiere Autoriteter, Fattigcommissionen.

§ 8.

Bestyrer og Bestyrerinde skulle agtes og lydes af Lemmerne som Huusbond og Madmoder. Troe de sig forurettede af disse, have de at andrage deres Klage for Tilsynet eller Fattigcommissionen. De Fattige kunne beholde deres Klædningsstykker, Gang- og Sengeklæder, de medbringe, til Brug i Anstalten, ogsaa deres øvrige Eiendele, forsaavidt der er Plads; men store Stykker kunne af Bestyrelsen hensættes andetsteds.

§ 9.

Med hensyn til det Arbeide, der udføres paa Fattiggaarden, i Marken eller ved Dagleie eller Accordarbeide udenfor Anstalten, af de Fattige, ville de nærmere Detailbestemmelser blive anførte paa et Arbeidsreglement. (See § 28, Nr. 7 og 8 nedenfor).

Her bestemmes dog som Grundsætning, at Enhver af Anstaltens Fattige skal have sin egen Conto i Anstaltens Bøger; at Arbeidet ansættes til 12 skilling daglig for Kost og Ophold, og at Overarbeidet efter Fradrag af Udgifter til Klæder og Ekstrafornødenheder, skal komme den Fattige selv til gode efter Taxation af Tilsynet.

§ 10.

Ønsker en Fattig at udtræde af Anstalten, bør dette betimelig anmeldes for Tilsynet, og er dernæst Fattigcommissionen berettiget til at sikre sig for, at den Vedkommende selv eller ved Andres Hjælp kan ernære sig paa lovlig Maade i længere Tid. Finder Fattigbestyrelsen ikke de opgivne Erhvervskilder antagelige, og den Paagjældende desuagtet vedbliver sin Paastand om at udgaae af Anstalten, bliver Spørgsmaalet i Overeenstemmelse med Placat 19de December 1832 at afgjøre af Vedkommende Politiøvrighed, hvis Bestemmelse dog kan indankes for Høiere Øvrighed, Amt og Indenrigsministerium.

§ 11.

For Forseelser og Overtrædelser, begaaede af de Fattige paa Anstalten, gjælde de almindelige Forskrifter i Lov af 10de Mai 1854 § 27, Forordn. 14de Decbr. 1810 § 21, 22 og 23. Ifølge disse Bestemmelser er Fattigbestyrelsen, foruden at have Huustugt imod Mandfolk under 18 Aar og Kvinder under 16 Aar, bemyndiget til for Overhørighed og Trodsighed mod Foresatte, Uforligelighed eller Modvillighed til Arbeide, for slet Opførsel af Forældre mod Børn, for raa Materialers skjødesløse Behandling under Forarbeidningen, for betroede Varers eller Arbeidsredskabers Forvanskning, samt for anden offentlig eller huuslig Udyd og Uorden, ikke alene at give den Fattige, der er over Lavalder, offentlig Tilretteviisning og at paalægge ham Afbigt; men endog selv, i passende Lokale, at sætte den Fattige i Fængsel, hvoraf den ringeste Grad bestaaer i Forbud mod at forlade Anstalten, den større derimod i Indespærring paa et afsondret Sted; i sidste Fald skal Stedets Politimester deeltage i Resolutionen desangaaende. Mindre Forseelser ansees med Nægtelse af Fritid og Udgangslov samt Overarbeidspenge, endelig, dog kun for 1 dag, af Eftermad og af Kartofler.

 

II. Bestyrer og Bestyrerinde.

§ 12.

Disse træde ved Ansættelse i Communens Fattigbestyrelses Tjeneste; de have at rette sig efter de dem givne Bestemmelser, og for Fattigcommissionen og Tilsynet at aflægge Regnskab; overfor de fattige paa Anstalten have de samme Ret som Huusbond og Madmoder.

§ 13.

Bestyreren driver og dyrker Gaardens Jorder, haugen indbefattet, saaledes som det foreskrives ham, deels ved en almindelig Driftsplan, deels af Tilsynsudvalget; han sørger for Besætningens forsvarlige Røgt og Pleie, samt for Producternes Bjergning og Opbevaring, for deres og Havens fordeelagtigste Afbenyttelse, den sidstes Reenholdelse, alt saaledes som en dygtig og omhyggelig Landmand passer sit Eget. Han er berettiget til af de Fattige at kræve alt det Arbeide, som Enhver af dem er i stand til at udføre, og bør, naar Arbeide eller Andet skal haves andetstedsfra, da betimelig at anmelde dette for Tilsynet.

§ 14.

Bestyreren er ansvarlig for Gardens besætning og Avlsredskaber samt for Inventarium, hvilket Alt overleveres ham efter 2 Inventarielister, optagne og underskrevne af Tilsynsudvalget og af Bestyreren, og af hvilke hver har sit Exemplar. Paa disse tilfører han, hvad der senere anskaffes, ligesom han strax har at anmelde for Tilsynet, om noget forkommer eller bliver beskadiget og opslidt, hvilket da føres til Afgang paa den aarlige Inventarieliste. Ligeledes anmelder han mulige Brøst paa Bygninger og fører Tilsyn med Istandsættelsen.

§ 15.

Han anviser i Forening med Huusbestyrerinden Anstaltens Lemmer det Arbeide, hvortil Enhver bedst egner sig, og veileder dem til at udføre det tilbørligt, ligesom de i Forening holde Lemmerne til stadig Flid og Orden.

§ 16.

Huusbestyrerinden besørger ved Lemmernes Hjælp hele Anstaltens Huusholdning med Brygning, Bagning, Meieri, Vadsk, Reengjøring, og tillaver, saavidt muligt, af Gaardens Producter nærende og tilstrækkelig Mad til alle Anstaltens Lemmer, i henhold til Spiseregulativet, samt anretter den for dem til de sædvanlige Spisetider. Hun svarer for, at Lemmerne og Børnene holdes reenlige, at Linned vadskes, at Tøi til Gangklæder og Linned forfærdiges.

§ 17.

Bestyrerinden skal vaage over, at Lemmerne til de bestemte Tider faae deres Maaltider efter et nærmere fastsat Spisereglement, og at Maden i enhver Henseende er forsvarlig. Hun selv med Familie (Bestyreren) deeltage i Maaltidet, og der tillades dem ikke at føre særskilt Huusholdning.

§ 18.

Saavel Bestyreren som Bestyrerinden bør sørge for de i Anstalten optagne Børn med faderlig og moderlig Omhu, holde dem til Reenlighed, Flid og Orden, og efterhaanden som de voxe til, øve dem i de for deres Alder og Kjøn passende Arbeider, Pigerne navnlig i at strikke, sye og spinde. Ligeledes bør de Begge drage Omsorg for, at syge Fattige faae fornøden Pleie. For de Fattiges Fremgang i Gudsfrygt sørge Begge i Forening, ved at laane dem, som ønske det, de hellige og gudelige Skrifter som Anstalten eier, til Gjennemlæsning, og sørge for at de blive forelæste, samt ved at opmuntre Lemmerne til flittig Kirkegang.

§ 19.

Begge bør de sørge for Reenlighed og Orden ude og inde, for at alle Værelser hver Morgen strax blive reengjorte og udluftede, Sengene redte, alt Feieskarn og Affald henført paa Møddingen, og at Lemmerne holde sig rene.

§ 20.

Bestyreren maa ikke uden gyldig Grund nægte Lemmerne Tilladelse til at forlade Anstalten paa kort tid for at besøge Slægt og Venner, navnlig de hellige Dage og ellers naar Gaardens Arbeide tillader det; men han maa da tilholde dem at komme tilbage til fastsat Tid, og paalægge dem, der have saadan Advarsel behov, at afholde sig fra Tiggeri, Drik og al anden Uorden. Dersom Nogen misbruger sin Frihed, kan Udgangslov nægtes ham indtil videre.

§ 21.

Bestyreren maa paase, at de Fattige hver Aften gaae til sengs i Regelen Kl. 9, og at de hver Morgen staae op i rette Tid. Selv maa han, før han lægger sig til Hvile, eftersee om de Fattige ere i Seng, alt Lys og Ild slukket, samt lukke alle Uddøre og aabne dem om Morgenen til en bestemt Tid.

Han har den ret over Lemmerne, som Tyendeloven af 19de Mai 1854 § 27 giver Huusbond men naar han ikke derved og ved Formaninger kan skaffe sig Lydighed, kan han nægte den, der har forseet sig, Fritiden efter Maaltidet, Udgangslov paa Søn- og Helligdage, Overarbeidspenge for 1 a 6 Dage, eller dog kun for 1 Dag, Flæsk, Fisk, Kjød eller Kartofler. Viser noget Lem fortsat Gjenstridighed i Ord eller Gjerning, maa han melde dette for Tilsynet, der ogsaa altid bør underrettes om de dicterede Ordensstraffe. Ustyrlige Fattige kan han midlertidig indespærre. Selv bør han vogte sig for al Hidsighed, Skjælden og Haan mod de fattige og stræbe at styre dem ved rolig Fasthed.

Desertion fra Anstalten anmeldes strax for Politiet paa Silkeborg med Anmodning om, at den Bortrømte maa efterspørges og bringes tilbage til Fattiggaarden. Grovere Forseelser anmeldes ligeledes for Politiet i Henhold til Frdn. 14de Decbr. 1810 § 23 conf. §§ 21 og 22.

§ 22.

Bestyreren og Bestyrerinden maa ikke uden Nødvendighed forlade Gaarden, og ikke Begge paa én Gang uden Tilsynets Tilladelse, som dog ogsaa maa erhverves til den Enes længere Fraværelse end en halv Dag eller om Natten.

§ 23.

Bestyreren optegner i de ham af Fattigcommissionen leverede schematiske Bøger:

a) De Eiendele, som de Fattige medbringe til Anstalten (”lemmebog”).

b) De af ham oppebaarne Penge, Indtægter og deraf bestridte Udgifter (Kassebog).

c) Lemmernes daglige Arbeide og dets Værdi (Arbeidsbog).

d) Det ind- og udmaalte Korn og Producter af Jorden, som Rodfrugter og Haveværte, Hør, Hamp, Tørv, Brænde, hø o. desl. (Beholdningsbog).

e) Producter af Kvægbesætning og deres Anvendelse (Huusholdningsbog).

f) Producerede og indkjøbte Klædningsstykker og andre Arbeidsmaterialer og deres Anvendelse (Materialbog).

Ved hvert Aars Udgang afgiver han til Bilag ved det aarlige regnskab for Anstalten schematiske Uddrag af Bøgerne samt Inventarieregnskab. For Regnskabernes og Bøgernes Førelse paahviler Ansvaret ham.

Regnskabsbøgerne controlleres i Regelen ad Tilsynet, dog har enhver af Fattigcommisionens Medlemmer ret til at eftersee disse og anføre deres Bemærkninger i Forhandlingsprotokollen.

§ 24.

Bestyrer og Bestyrerinden og uconfirmerede Børn nyde fri Bolig med Lys og Varme i Fattiggaarden og fri Kost ligesom Lemmerne, samt fast aarlig Løn til Bestyreren af indtil 150 Rd., hvoraf han ved hvert Fjerdingaars Begyndelse kan erholde en Fjerdedeel udbetalt af Fattigkassen; desuden tilstaaes ham 3 pct. af Salgsværdien af Lemmernes Arbeide. Disse Procenter udbetales ham af Fattigkassen for det forløbne Aar, naar Regnskabet for samme er opgjort og godkjendt af Fattigcommissionen.

Tjenesten kan opsiges fra hver af Siderne med ¼ Aars Varsel til de anordnede Skiftetider.

§ 25.

Skulde Bestyreren eller Bestyrerinden vise sig aldeles uduelige til at udføre hvad deres Instrux paalægger dem, eller begaae Uredelighed eller Underslæb, har Fattigcommissionen Ret til uden Varsel at fratage dem den betroede Post, og i saa fald ere de pligtige til strax at forlade Gaarden med deres Børn og Bohave, foruden at være Straf og Erstatningsansvar undergivne efter Loven. For mindre Forseelser eller Forsømmelser kan kun Fattigcommissionen irettesætte dem og paalægge dem Bøder til Byens Fattigkasse af indtil 5 Rd.

§ 26.

Denne Instrux gjælder tillige som Contract mellem Fattigcommissionen og Bestyreren, som ved sin Underskrift forpligter sig til at opfylde alle dens Bestemmelser.

 

III. De Fattige.

§ 27.

Silkeborg Fattiggaard er oprettet for at skaffe de Fattige en fuldstændigere og bedre Forsørgelse end hidtil.

I denne Anstalt ville Alle have fornøden sund og nærende Føde, luftig, lys og om Vinteren tilstrækkelig opvarmet Bolig med Lys om Aftenen, fornødne Klæder og Fodtøi, Pleie i Sygdomstilfælde og efter Døden en anstændig Begravelse. Der fordres kun, at enhver Fattig skal bidrage, hvad denne formaaer, til sin og Families Forsørgelse, og opføre sig saaledes, at Anstalten kan blive et roligt og behageligt Opholdssted.

Ved Indtrædelsen i Anstalten optages en Fortegnelse over de Fattiges Eiendele, som ved Udtrædelsen atter udleveres eller erstattes. I Regelen beholde de Fattige de af dem med bragte Klæder saalænge de ere til.

§ 28.

Følgende Regler maa nøie efterfølges af enhver Fattig:

1. I Anstalten bør herske god Orden og Reenlighed, og ethvert Lem bør, saavidt det formaaer, bidrage til at vedligeholde denne. Enhver Ting maa have sin bestemte Plads efter Bestyrerens nærmere Anviisning, og altid findes paa sin Plads, naar den ikke er i Brug. Linned skiftes hver 14de Dag om Vinteren, og hver 8de Dag om Sommeren.; Lagener skiftes hver 6 Uger om Vinteren, og hver 3 uger om Sommeren.
2. Brændeviin taales ikke; Thee og Kaffe gives kun undtagelsesvis. Tobaksrygning er kun tilladt i Fritiden og maa slet ikke finde Sted i Stald, Lo og Lade.
3. De forskjellige Kjøn og Børnene adskilles i Anstalten, Ægtefolk dog kun hvor det findes uundgaaeligt nødvendig.
4. Ethvert Medlem, som ikke hindres ved Sygdom, bør staae op saa tidlig om Morgenen, at det kan være renset og paaklædt, samt have redt sin Seng, reengjort og udluftet Sovekammeret inden Davren anrettes, Bestyreren bestemmer, dersom en Fattig skal bruges til andet Morgenarbeide end til denne Reengjøring.
5. Efter Davren gaaer hver Fattig til det Arbeide, som Bestyreren anviser, og udfører det med Flid og Omhyggelighed, Efter endt Formiddagsarbeide bør ethvert Lem rense sig før det gaaer til Middagsbordet.
6. Middagsmaaltidet anrettes hver Dag Kl. 12 og nydes saavidt muligt af alle Lemmer i Forening; under Maaltidet maae de iagttage Bordskik, og dersom Nogen forstyrrer denne ved usømmelig Tale og Adfærd, er Bestyreren bemyndiget til at bortvise en saadan uden at den Bortviste har Ret til at kræve videre Deel i Maaltidet.
7. Arbeidstiden i Marken er efter Egnens Skik. I Huset begynder Arbeidet fra 1ste April til 30te Sepember Kl. 6, i marts og Oktober Kl. 7, fra 1ste November til Udgangen af Februar Kl. 8. Efter Middagsspiisning er Fritid indtil Kl. 1½, derefter fortsættes Arbeidet til Kl. 9 med 1 times Ophold til Aftensmaaltidet.
8. Ingen maa forlade det foresatte Arbeide, forinden Bestyreren hæver dette. Haandgjerningen bør udføres med Flid og Omhu. For Syge og Svage kan Bestyreren efter Aftale med Tilsynet gjøre Undtagelse fra de almindelige Regler for Arbeidstiden.
9. Medlemmerne af Fattiggaarden bør omgaaes hverandre med Kjærlighed og Velvilie, bære over med hverandres Skrøbeligheder, og aldrig tage sig selv tilrette, men om Nogen tror sig forurettet eller fornærmet, søge Beskyttelse hos Bestyreren eller Bestyrerinden eller hos Tilsynet.
10. Samtlige Fattige bør følge Tilsynets Forskrifter, agte Bestyreren og hans Hustru som Huusbond og Madmoder, være dem lydige, og navnlig ikke forlade Gaarden uden deres Tilladelse. Den, der misbruger sin Frihed eller udebliver over den tilladte Tid, kan ikke atter faae Tilladelse til at forlade Gaarden før den ved stadig og god Opførsel giver Haab om at den ikke igjen vil misbruge sin Frihed.
11. Kommer Nogen beruset tilbage, eller er ustyrlig, er Bestyreren bemyndiget til at indespærre den Vedkommende, indtil den er rolig. Mod anden Ustyrlighed eller Ulydighed er Tilsynet beføiet til at anvende de Midler, som Vedtægtens § 11 hjemler, i fornødent Fald under Tilkaldelse af Politimesteren og Fattigcommissionen.
12. Arbeide udenfor Anstalten kan Tilsynet tillade for et bestemt Antal Dage. Af den Løn som betales derfor erholder Anstalten indtil 12 Sk. For Føde og Ophold, og Resten tilfalder den Fattige (See § 9).

 

IV. Tilsynet.

§ 29.

Det er i Almindelighed Tilsynets Hverv at føre det nærmere og Stadige Tilsyn med Anstalten, dens Drift og Bestyrelse, at paasee, at de vedtagne Forskrifter overholdes, samt efter bedste Evne at virke hen til, at Anstalten overhovedet opfylder sin Bestemmelse.

§ 30.

Det paaligger Tilsynet at møde i Anstalten, idetmindste én Gang om Ugen, og at besøge denne oftest muligt for at eftersee Driften og Bestyrerens Bøger, samt de Beholdninger, disse udvise; at erkyndige sig om Lemmernes Forsørgelse og Behandling; at undersøge og afgjøre Lemmernes Besværinger og Fordringer samt muligt opstaaende Tvistigheder mellem dem indbyrdes eller mod Bestyreren; at forvisse sig om Gaardens og Anstaltens Tilstand i det Hele.

§ 31.

Tilsynet er i alle Tilfælde, hvor Tiden ikke tilsteder først at indhente Bestemmelse fra Fattigcommissionen, bemyndiget til

a) at anskaffe eller anvise det Fornødne, naar det findes at Bestyreren mangler Noget til Drift eller Huusholdning,

b) at indrømme Bestyreren at leie Arbeidshjælp, hvis fornødent gjøres,

c) at foranstalte Skade paa Bygninger, Besætning og Inventarium afhjulpne, og forkomne Redskaber eller Inventariegjenstande erstattede,

d) at bestemme Salg af Korn, Producter og Kreaturer,

e) at tillade Bestyreren de fornødne midlertidige Forholdsregler i de uforudsete Tilfælde, hvor hans Instrux ikke giver tilstrækkelig Veiledning.

§ 32.

Det overdrages endvidere Tilsynet

a) at bevilge passende Extrarationer, navnlig til Gamle og Affældige,

b) at afgjøre om og under hvilke Vilkaar Lemmerne maa paatage sig Arbeide udenfor Anstalten,

c) at foranstalte det Fornødne i de Tilfælde, hvor Bestyreren ikke formaaer ved de til hans Raadighed staaende Midler, at holde Lemmerne til Orden, eller at kue Opsætsighed, navnlig ogsaa ved Tilkaldelse af Politiøvrigheden,

d) i Sygdomstilfælde at foranstalte Patienterne tagne under Kuur, og, hvor fornødent, at tilkalde Lægen.

§ 33.

Fattigcommissionen bør samles paa Anstalten én Gang hvert Qvartal, nemlig naar ikke anden Tid aftales, den første Mandag i Qvartalet, Kl. 10 Formiddag.

§ 34.

Ethvert Besøg af Tilsynet eller Fattigcommissionen, indføres i Forhandlingsprotokollen med Tilføiende, om Noget er foranstaltet eller fundet at erindre.

§ 35.

Én Gang maanedlig aflægger Tilsynet til Fattigcommissionen Beretning om hvad der er passeret i Anstalten og om dennes Tilstand i det Hele; skulde Noget i Mellemtiden forefalde eller indtræffe, hvor Indberetning eller Fattigcommissionens Nærværelse er nødvendig, skeer saadan Indberetning, eller Fattigcommissionen sammenkaldes til et Møde paa Anstalten af Tilsynet.

 

 

B. Instruks for Bestyreren (Bestyrerinden) paa Silkeborg Fattiggaard.

§ 1.

Bestyreren og hans Hustru (Bestyrerinden) træder ved deres Ansættelse i Kommunens Tjeneste, men over for de fattige og Tyendet paa Gaarden har de samme Ret som Husbond og Madmoder. Den nødvendige Medhjælp, saavel ved Landbruget som ved Husførelsen antages af Bestyreren, der også kan afskedige samme, men skal Afskedigelsen foregaa i Utide, maa han indhente Udvalgets Samtykke. Udgiften til Medhjælp maa ikke uden Udvalgets Samtykke overskride det paa Fattiggaardens Budget til dette Øjemed bevilgede Beløb. Han drager Omsorg for, at det antagne Tyendepersonale er Medlem af en Sygekasse, helst en statsanerkendt, og at dets Ejendele til enhver Tid holdes forsikret mod Ildsvaade. I Personalets Skudsmaalsbog indføres ved Fæstemaalets Indgaaelse fra og til hvilken Tid det er antaget i Tjeneste og for hvilken Løn, og naar det forlader Tjenesten, forsynes Bogen med Paategning om fra og til hvilken Tid, det har tjent paa Gaarden og i hvilken Egenskab.

§ 2.

Bestyreren forestaar Gaardens Drift. Han tager selv Del i Arbejdet saavel som i Kreaturernes Røgt og Pleje, baade hjemme og ude. Han anviser de fattige det Arbejde, som han skønner at være passende for deres Kræfter og Alder, og han paaser, at de udfører deres Gerning til Gavns. Han vaager over, at Redskaber og Inventar ikke ødelægges eller fordærves, at alt, efter at være brugt, hensættes paa rette Sted, og han melder til Tilsynet, naar der skal ske Nyanskaffelser eller foretages større Reparationer. Han foretager den daglige Indvejning af Mælk og fører Bog over, hvorledes Mælken anvendes. Prøvemalkning foretages den 1. og 15. i hver Maaned og Resultatet bogføres.

I øvrigt fører Bestyreren daglig:

1. En Kassebog over Indtægter og Udgifter.
2. En Dagbog.
3. En Protokol over Belægnings- og Forplejningsdage, i hvilken tillige indføres og specificeres de Produkter: Mælk, Kartofler, Gulerødder, Bær, Havesager, Kreaturer o.s.v., der af Gaardens Avl og Besætning indføres til Brug i Husholdningen, med angivelse af Værdien.

Over enhver Indtægt, som han modtager paa Kommunens Vegne, udsteder han en Indtægtsordre, paa hvilken han med sin Underskrift bekræfter Indtægtens Rigtighed.

Ved Indkøb af Varer m. v., hvilket altid maa ske hos de af Udvalget til enhver Tid antagne Leverandører, udfærdiger han en Rekvisition og opbevarer en Genpart af denne for at kunne kontrollere Regningen, naar den i sin Tid fremsendes af Leverandørerne. Han attesterer Rigtigheden af enhver Post, som føres til Udgift i Kassebogen.

Den øvrige nødvendige Bogføring vil blive udført af Forsørgelsesinspektøren.

Over enhver fremmed fattig, som enten af Politiet afleveres eller af egen Drift melder sig direkte paa Gaarden, optager Bestyreren straks en Afhøring efter det af Udvalget approberede Schema. Afhøringen tilstilles snarest muligt Forsørgelsesinspektøren, der foranstalter det videre fornødne med Hensyn til Udfindelse af Vedkommendes Forsørgelseshjem. Afhøringen underskrives saavel af Bestyreren som af den fattige.

Bestyrerinden forestaar Gaardens Husholdning, Madlavning, Bagning, Brygning, Slagtning, Vask og Renlighed. Hun fører Tilsyn med de kvindelige fattige og deres Arbejde, og hun passer og plejer de syge og gamle. Til disse Gerninger kan hun udtage blandt de fattige den hjælp, hun behøver.

§ 3.

Bestyrerinden vaager over, at alle Værelser hver Morgen rengøres. Sengene udluftes og redes, Fejeskarn og Affald henføres paa Møddingen, og at de nødvendige Sundhedshensyn bliver iagttagne. Det paases, at de fattiges Sengeklæder og Gangklæder holdes rene i alle Maader.

Maden leveres de fattige vel tillavet og frisk efter Spisereglementet. Bestyreren og Gaardens mandlige Tyende spiser i samme Værelse og af samme Mad som de fattige.

§ 4.

Bestyreren og hans Hustru bør med Omhu sørge for de paa gaarden midlertidig anbragte Børn samt holde dem til Orden og renlighed.

§ 5.

Skulde nogen af de gamle og svage ønske at besøge Kirken, skal Bestyreren, naar ikke særlige Forhold derfor er til Hinder, lade dem køre i Gaardens Rejsevogn. I paakommende Tilfælde skal Bestyreren ligeledes hente Jordemoder eller Læge.

§ 6.

Bestyreren og Bestyrerinden paaser, at alle fattige, som er raske og rørige, staar op i god tid før Spisetid om Morgenen og gaar til Sengs om Aftenen til den af Udvalget bestemte Tid, dog kan der selvfølgelig tillades Børn og gamle at søge Sengen tidligere. Før Bestyreren selv gaar til Ro, efterser han, om alle er i Seng, om Ild og Lys er slukket, Vinduer og Døre lukket og laaset, hvorhos han foretager et nøje Eftersyn af Staldene.

§ 7.

Bestyreren og Bestyrerinden skal omgaas de fattige med Velvillie, vogte sig for Hidsighed og Brug af Skældsord; de bør bære over med de gamles Særheder, men de maa selvfølgelig aldrig lade det mangle paa den fornødne Alvor. Skulde en voksen fattig værge sig ved at udføre det ham af Bestyreren anviste Arbejde, som ikke overstiger hans Kræfter, eller skulde han udføre det skødesløst og efterladende eller gøre sig skyldig i nogen Uorden eller Forstyrrelse af Fattiggaardens Fred eller endog i Trods og Opsætsighed, bør Bestyreren ved Formaning søge at bringe ham til at gøre sin Pligt. Frugter saadan Formaning ikke, kan han true med de til hans Raadighed staaende Midler, Arbejde i Fritiden eller Arbejde i Afsondring fra de andre fattige. Om saadanne af ham anvendte Forholdsregler har han uopholdelig at gøre fornøden og dateret Bemærkning i en særegen dertil indrettet Bog. Indespærring ud over den med Opholdet i Gaardens lukkede Afdeling (Arbejdsafdelingen) forbundne maa kun bringes til Anvendelse som Nødmiddel, naar saadant kræves for at forebygge Voldsomheder og sikre Fred og Orden paa Gaarden. Har han været nødsaget til at anvende saadan Indespærring eller har den stedfundne Uorden været af en saa alvorlig Art, at Politiets Hjælp har maattet tilkaldes, skal han uopholdelig give Udvalget eller der Medlem af Udvalget, hvem det særlige Tilsyn med de fattige er overdraget, Underretning herom. Egentlig Straffemyndighed kan kun udøves af Udvalget i Forening med Politimesteren.

§ 8.

Bestyreren og Bestyrerinden maa ikke uden nødvendig Ærinde forlade Gaarden og aldrig begge paa en Gang uden Udvalgets Tilladelse. Til Fraværelse om Natten fordres ligeledes altid Udvalgets samtykke.

§ 9.

Enhver, som ønsker at besøge Fattiggaarden eller som vil tale med nogen af de fattige, kan af Bestyreren eller Bestyrerinden faa Tilladelse dertil, men denne Tilladelse kan selvfølgelig ogsaa nægtes, naar der maatte findes Grund dertil.

§ 10.

Bestyreren med Hustru og Børn under 15 Aar anvises til beboelse 3 Værelser paa 1. sal. Foruden den Løn, som af Byraadet er bestemt og som udbetales maanedsvis forud, har de fri Kost, Lys, Varme og Vask.

 Tjenesten kan opsiges fra begge Sider til Ophør en 1. Maj eller 1. November med ¼ Aars Varsel. Men naar Bestyreren eller hans Hustru (Bestyrerinden) viser sig helt uskikket til at udføre den Gerning, som de efter denne Instruks har paataget sig, naar de viser sig uredelig eller ligegyldige, da har Byraadet ret til uden Varsel at fratage dem den Stilling, der er dem betroet, i hvilket Tilfælde de er pligtige til straks at forlade Gaarden med Børn og Bohave foruden at de er undergivne Straf og Erstatningsansvar efter Loven.

§ 11.

Bestyreren kan, for saa vidt han ønsker det, erhverve Ret til Pension i Overensstemmelse med det for Kommunens øvrige Funktionærer til enhver tid gældende Reglement og imod at underkaste sig dette Reglements Bestemmelser. Ved Beregningen af hans pensionsberettigede Indtægt kapitaliseres Bolig, Kost, Lys, Varme og Vask til 800 Kr. aarlig.

§ 12.

Byraadet forbeholder sig at foretage Forandringer i nuværende Instruks, naar Forholdene maatte tale derfor.

 

Saaledes vedtaget i Silkeborg Byraads Møde den 14. August 1911

S. Sejersen, A. Bisgaard, J. Christensen, N. Jensen, H. G. . Sørensen, J. Jensen, J. Klindt, Carl Sørensen, Vilh. Sørensen, J. Nedergaard, Esben Petersen.

 

 

 

C. ”Reglement for Fattig- og Forsørgelsesanstalten i Silkeborg”. (1912)

 

1. Anstaltens Opgave og belægning.

§ 1.

Anstaltens Opgave er at forsørge de i samme optagne fattige og at yde dem Kur og Pleje i Sygdomstilfælde.

Anstalten bestaar af en Mands- og en Kvindeafdeling med dertil hørende særskilte Sygeværelser.

Som faste Lemmer optages kun saadanne, der paa Grund af Alder og Svaghed er ude af Stand til at ernære sig.

Personer, som ved Uforligelighed, Dovenskab, Drikfældighed eller anden Uorden giver Forstyrrelse og slet Eksempel, holdes afsondrede fra de andre fattige eller bliver anbragte til Forsørgelse i andre Anstalter.

Personer, der lider af smittefarlig Tuberkulose i Lunger eller Strubehoved, maa ikke optages som Lemmer i Anstalten, med mindre der anvises dem særlige for tuberkuløse bestemte Opholdsrum.

Børn kunne kun i Nødstilfælde optages paa Anstalten og maa kun forblive der midlertidig indtil deres Anbringelse i Plejehjem, Børnehjem eller Opdragelsesanstalter kan finde Sted.

§ 2.

Den foreskrevne Maksimalbelægning af Anstalten maa ikke overskrides. I ethvert Lokale, der benyttes til Opholds- eller Sovestue for de fattige, er der indvendig paa Døren paamalet Oplysning om, hvor stort Kubikrum Stuen har, og hvor mange Personer den er bestemt for.

2. Anstaltens Bestyrelse.

§ 3.

Anstalten staar under Bestyrelse af Udvalget for Fattigvæsenet. Udvalget afgør, hvilke Personer der skal optages i Anstalten, og hvilke det atter maa udtræde af samme overensstemmelse med de i §§ 5 og 15 indeholdte Bestemmelser. Inspektøren for Forsørgelsesvæsenet kan dog foreløbig indlægge trængende i Anstalten.

Det umiddelbare Tilsyn med Anstalten med de deri optagne fattige og med Gaardens Landbrug føres af Bestyreren. Til ham har Anstaltens fattige at henvende sig med Ønsker eller Klager, og for saa vidt samme ikke ved hans Foranstaltning afhjælpes, forebringes Sagen for Udvalget. Bestyreren skal holde Udvalget underrettet om alt, hvad det kan antages at have interesse i at blive bekendt med.

Udvalget udnævner af sin Midte et Medlem til for et Aar ad gangen at føre Tilsyn med Landbruget.

§ 4.

Den af Byraadet antagne Bestyrer og Bestyrerinde skal paase, at der hersker Rolighed og Orden paa Anstalten, at de fattige, som er arbejdsdygtige, staar op i rette Tid, at deres senge er redte og at deres Soveværelse og Opholdslokaler er rengjorte, samt at Ild og Lys overalt paa Anstalten er slukket Kl. 9 Aften.

Opsynet skal omgaas de fattige med Venlighed men dog med den til Udøvelsen af dets Myndighed fornødne Alvor, det skal vogte sig for Hidsighed og Skældsord og paase, at Husfreden ikke forstyrres. Enhver Uorden anmeldes straks for det tilsynsførende Medlem af Udvalget.

Bestyreren har under Strafansvar efter Lov Nr. 22 af 4/2 1871 § 4 at paase, at enhver paa Anstalten optagen fattig over 7 Aars Alderen er indpodet med Kokopper, eller saafremt Bevis derfor ej kan tilvejebringes, at saadan Indpodning da uopholdelig foranstaltes. Det er ligeledes Bestyrerens Pligt straks at tilkalde Anstaltens Læge, hvis han faar Formodning om eller Vished for, at der blandt Anstaltens Beboere forekommer Tilfælde af de i Epidemilov af 31. Marts 1900 § 2, Stykke 1 og 6, omhandlede smitsomme Sygdomme, eller Tilfælde af smitsomme Kønssygdomme, Fnat, Kighoste eller Mæslinger.

 

3. Optagelse i Anstalten.

§ 5.

De fattige, der efter deres Forhold ikke egner sig til Understøttelse i Hjemmet, kan henvises til at modtage Hjælpen i Anstalten. Vægrer en fattig sig ved efter udvalgets Bestemmelse at lade sig optage i Anstalten, indstilles Sagen til Afgørelse af Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet).

§ 6.

Naar en fattig optages i Anstalten, meddeles der ham et Folium i Belægningsbogen paa hvilket anføres hans fulde Navn, Alder og Fødested og sidste Opholdssted samt Optagelses- og Udtrædelsesdagen, desuden anføres det fornødne om hans Forhold og navnlig ogsaa om hans Flid og Opførsel i anstalten.

§ 7.

Ved Optagelse i Anstalten skal den fattige medbringe de Klædningsstykker og det Bohave, hvoraf han maatte være i besiddelse. Det saaledes medbragte, hvorover der optages en Fortegnelse, der bliver at underskrive af den fattige, tages under Bestyrerens Forvaring, for saa vidt det ikke kan være til den fattiges Brug.

 

4. Arbejde, som paalægges de fattige.

§ 8.

Bestyreren bestemmer efter samraad med Udvalget, hvilket Arbejde de i Anstalten optagne fattige vil have at udføre og han kontrollerer, at dettes Udførelse bliver forsvarlig. Han modtager og opbevarer de Materialer, der indkøbes eller leveres til Forarbejdning paa Anstalten og fører fornødent Regnskab derover.

Der skal med Hensyn til beskaffenheden og Kvantiteten af det Arbejde, der forlanges udført af den fattige, stadig tages Hensyn til vedkommendes Alder og Duelighed og ikke forlanges mere, end hvad der med jævn Flid og uden Overanstrengelse kan forrettes i den sædvanlige Arbejdstid – I Tvivlstilfælde vil Anstaltens Læge være at høre.

§ 9.

Det kan paalægges de i Anstalten, som dertil er skikkede, at deltage i Udførelsen af alle ved Anstalten og Landbruget forefaldende Arbejder, baade inden og uden Døre.

§ 10.

De i Anstalten optagne fattige er ligeledes forpligtede til at udføre ethvert til deres Evner og Kræfter svarende Arbejde udenfor Anstalten som paalægges dem uden Vederlag; dog kan de ikke udlejes til Arbejde for private mod deres Villie.

 

5. Sygdomstilfælde.

§ 11.

I de paa Anstalten værende Sygeværelser optages foruden de fattige, der har Ophold paa Anstalten og som Lægen henviser dertil, tillige saadanne, som nyder Understøttelse i Hjemmet, men som i Sygdomstilfælde ikke der kan erholde den fornødne Pleje. Patienter, der lider af smitsom Sygdom, vil være at anbringe paa Syge- og Epidimihus.

I Sygeværelserne vil Lægens Forskrifter nøje være at følge ogsaa med Hensyn til Forplejningen.

Anstaltens Læge bør jævnlig tilse de fattige. Han skal tilkaldes saa ofte en fattig fremsætter et ved Sygdom begrundet Ønske derom, eller Lægehjælp efter Bestyrerens Skøn er fornøden.

 

6. Disciplin m. m.

§ 12.

Enhver i Anstalten optagen fattig skal nøjagtig rette sig efter den Husorden, der er indført paa Anstalten, og navnlig vise den tilbørlige Respekt for Bestyreren og Bestyrerinden samt punktlig efterkomme disses Befalinger.

De fattige skal omgaas hinanden med Velvillie, de maa ikke tage sig selv til Rette, men naar de tror sig forurettede eller fornærmede forebringe saadant for Bestyreren. Ønske de fattige at føre Klage over Bestyreren eller Bestyrerinden fremsættes saadan for Tilsynet eller Udvalget.

§ 13.

Uden Bestyreren eller Bestyrerindens Tilladelse maa de fattige ikke forlade Anstalten. I Regelen tillades det dem at gaa ud om Søn- og Helligdagseftermiddag, men de skal igen indfinde sig til den bestemte Tid. Paa Søgnedage gives ikke Udgangstilladelse uden særlig Grund. Der maa ikke meddeles saadanne Personer Tilladelse til at forlade Anstalten om hvilke man ved, at de vil falde Beboerne i Kommunen til Besvær, opføre sig usømmeligt, betle eller besøge Værtshuse.

§ 14.

Fra 1. April til 1. Oktober staas der op af Sengen om Morgenen Kl. 5½ og fra 1. Oktober til 1. April Kl. 7; dette tilkendegives ved Ringning med en Klokke. Efter Ringningen maa enhver straks staa op af Sengen, rede denne, vaske sig og ordne sit Haar; efter flere Gange forgæves Advarsel desangaaende, straffes vedkommende med Nægtelse af Udgangstilladelse eller paa anden Maade (jfr. § 18). Smaa Børn samt svage og syge er herfra undtagne.

§ 15.

Hele Aaret igennem er Sengetid Kl. 9 om Aftenen. Tilladelse til at gaa tidligere eller sildigere i Seng maa søges hos Bestyreren eller Bestyrerinden.

Gamle og svage undtages ligeledes fra denne Regel. Efter at være gaaet i Seng bør alle være rolige og stille. Forstyrrelse af Nattero straffes.

§ 16.

Nydelse af spirituøse Drikke paa Anstalten er ikke tilladt. Ved særlige Lejligheder kan dog Fattigudvalget lade uddele et mindre Kvantum spirituøse Drikke. Til Brugen af Tobak udkræves Bestyrerens Tilladelse.

§ 17.

Tobaksrygning paa Soveværelserne er forbudt.

Under Maaltiderne, der indtages i Spisestuerne, maa der herske Rolighed og Orden; ingen som helst Levnedsmidler maa forefindes i Soveværelserne.

I Opholdsstuerne maa Temperaturen (Ovnvarmen) ikke være under 15^o og ikke over 20^o Celsius.

§ 18.

For Forseelser, der strider mod Orden og Sædelighed, saasom: Overhørighed og Trodsighed mod foresatte, Drukkenskab, Uforligelighed, Modvilie til Arbejde, Bortgang fra anvist Arbejds- eller Opholdssted uden Tilladelse, Bortgang eller Udeblivelse efter Udgangstilladelse fra Anstalten, skødesløs Behandling eller Forvanskning af Fattigvæsenets Ejendele samt Udyd og Uorden, kan af Bestyreren anvendes alvorlige Formaninger, Nægtelse af Udgangstilladelse eller Anbringelse i Tvangsarbejde i Enrum.

Efter Forseelsens Beskaffenhed kan – dog kun af Udvalget i Forening med Politimesteren – anvendes Straf af Fængsel eller Anbringelse i Tvangsarbejde i indtil 6 Maaneder.

Indespærring kan anvendes som Nødmiddel af Bestyreren for at forebygge Voldsomheder og sikre Fred og Orden i Anstalten, men i saa Fald skal Tilsynet straks underrettes derom.

§ 19.

Skulde gamle og svage ønske at besøge Kirken kan de, naar ikke Forholdene er til Hinder derfor, køres til denne med Gaardens Befordring.

§ 20.

Besøg hos de i Anstalten optagne fattige maa kun ske med Bestyrerens Tilladelse.

§ 21.

Naar en fattig føler sig (beføjet) til at rette nogen Klage til Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet) maa sligt Andragende forebringes for eller afgives til Bestyrelsen eller Tilsynet.

 

7. Beklædning og Forplejning.

§ 22.

De fattige skal bestandig være anstændig klædte med de for Sundheden nødvendige Klædningsstykker.

Der skiftes Ganglinned hver 8de Dag og Lagener en Gang om Maaneden eller oftere, hvis det er nødvendigt for at vedligeholde den tilhørende Renlighed.

§ 23.

De i Anstalten optagne adskilles efter Køn i særskilte Soveværelse, dog maa Ægtefolk, forudsat at de fører et hæderligt Liv, i Regelen ikke skilles ad og da kun for kortere Tid, med mindre det ønskes af nogen af Parterne.

Hver fattig har sin Seng.

§ 24.

I Overensstemmelse med det for Anstalten gældende af Byraadet approberede Bespisningsreglement erholder de fattige en god, forsvarlig og sund Føde.

 

8. Udtrædelse af Anstalten.

§ 25.

Ingen, som er optagen i Anstalten, maa uden Udvalgets Tilladelse udtræde af samme.

Naa en fattig erklærer, at han kan ernære sig selv og der en sandsynlighed derfor, meddeler Udvalget ham Tilladelse til at udtræde af Anstalten. Nægter Udvalget det begærte Tilladelse og den paagældende vedbliver sit Forlangende, bliver Spørgsmaalet at afgøre af Fattigvæsenets Overbestyrelse (Amtet og Indenrigsministeriet).

Ved en fattigs Udtrædelse af Anstalten udleveres, hvad der maatte være i Behold af hans medbragte Ejendele.

 

                                                                                       ___________________

 

Et Uddrag af nærværende Reglement, indeholdende §§ 7-10, 12-21, 24 og 25 ophænges i Anstaltens Lokaler paa en saadan Maade, at de fattige kan gøre sig bekendt med dette.

 

___________________

 

                             Saaledes vedtaget i et i Dag afholdt Møde.

                             Silkeborg Byraad, den 8. Juli 1912.

S. Sejersen (kst.), Esben Petersen, Jens Jensen, Wilh. Sørensen, J. Christensen, H. G. Sørensen, Bisgaard, J. Klindt, Carl Sørensen, J. Nedergaard, N. Jensen.

 

Foranstaaende af Silkeborg Byraad vedtagne Reglement for Fattig- og Forsørgelsesanstalten i Silkeborg Købstad stadfæstes herved som gældende indtil videre.

Indenrigsministeriet, den 3. August 1912.

 

P.M.V.

E. B.

Fr. Mortensen-Larsen

Fm.

 

 

D. ”Reglement for Den Kommunale Arbejdsanstalt ”Frydensbjerggaard” i Silkeborg”. (1937)

 

1. Anstaltens Opgave og Belægning.

§ 1.

Anstaltens Opgave er at optage saadanne Personer, der i Henhold til Reglerne i Lov Nr. 181 af 20. Maj 1933 om offentlig Forsorg vil være at anbringe i en kommunal Arbejdsanstalt.

Anstalten bestaar af en Mands- og en Kvindeafdeling med Sygestuer, beregnet paa dem af Afdelingens Beboere, der tiltrænger egentlig Sygebehandling, men som ikke trænger eller egner sig til Indlæggelse paa Hospital eller paa Amtsplejestiftelse for kronisk syge.

Personer, som ved Uforligelighed, Dovenskab, Drikfældighed eller anden Uorden giver Forstyrrelse og slet Eksempel, maa ikke indlægges paa Anstaltens Forsørgelsesafdeling og holdes afsondrede fra de andre indskrevne.

Personer, der lider af smittefarlig Tuberkulose i Lunger eller Strubehoved, maa ikke optages i Anstalten, med mindre der anvises dem særlige for tuberkuløse bestemte Opholdsrum.

Børn kunne kun i Nødstilfælde optages paa Anstalten og alene i dennes Forsørgelsesafdeling og maa kun forblive der midlertidig, indtil deres Anbringelse i Plejehjem, Børnehjem eller Opdragelsesanstalter kan finde Sted.

§ 2.

Den foreskrevne Maksimalbelægning af Anstalten maa ikke overskrides. I ethvert Lokale, der benyttes til Opholds- eller Sovestue for de fattige, er der indvendig paa Døren paamalet Oplysning om, hvor stort Kubikrum Stuen har, og hvor mange Personer den er bestemt for.

 

2. Anstaltens Bestyrelse.

§ 3.

Anstalten staar under Bestyrelse af det sociale Udvalg, der afgør, hvilke Personer, der skal optages i Anstalten, og hvilke der atter maa udgaa af samme, overensstemmende med de i § § 5 og 25 indeholdte Bestemmelser.

Det umiddelbare Tilsyn med Anstalten med de deri optagne Personer og med Anstaltens Landbrug føres af Bestyreren. Til ham har de paa Anstalten indskrevne at henvende sig med Ønsker eller Klager, og for saa vidt samme ikke ved hans Foranstaltning afhjælpes, forebringes Sagen for Udvalget. Bestyreren skal holde Udvalget underrettet om alt, hvad det kan antages at have interesse i at blive bekendt med.

Udvalget udnævner af sin Midte et Medlem til for et Aar ad gangen at føre Tilsyn med Anstalten og et Medlem til ligeledes for et Aar ad Gangen at føre Tilsyn med Landbruget.

§ 4.

Den af Byraadet antagne Bestyrer og Bestyrerinde skal paase, at der hersker Rolighed og Orden paa Anstalten, at de indskrevne, som er arbejdsdygtige, staar op i rette Tid, at deres Senge er redte, og at deres Soveværelse og Opholdslokaler er rengjorte, samt at Ild og Lys over alt paa Anstalten er slukket Kl. 9 Aften.

Opsynet skal omgaaes de indskrevne med Venlighed, men dog med den til udøvelsen af dets Myndighed fornødne Alvor; det skal vogte sig for Hidsighed og Skældsord og paase, at Husfreden ikke forstyrres.

Enhver Uorden anmeldes straks for det tilsynsførende Medlem af Udvalget.

Det er Bestyrerens Pligt straks at tilkalde Anstaltens Læge, hvis han faar Formodning om eller Vished for, at der blandt Anstaltens Beboere forekommer Tilfælde af smitsom Sygdom.

 

3. Optagelse i Anstalten.

§ 5.

De trængende, der efter deres Forhold ikke egner sig til Understøttelse i Hjemmet, kan henvises til at modtage Hjælpen i Anstalten. Vægrer en fattig sig ved efter Udvalgets Bestemmelse at lade sig optage i Anstalten, indstilles Sagen til Afgørelse af Amtet.

§ 6.

Naar en trængende optages i Anstalten, meddeles der ham et Folium i Belægningsbogen paa hvilket anføres hans fulde Navn, Alder og Fødested og sidste Opholdssted samt Optagelses- og Udtrædelsesdagen. Desuden anføres det fornødne om hans Forhold og navnlig ogsaa om hans Flid og Opførsel i anstalten.

§ 7.

Ved Optagelse i Anstalten skal den trængende medbringe de Klædningsstykker og det Bohave, hvoraf han maatte være i besiddelse. Det saaledes medbragte, hvorover der optages en Fortegnelse, der bliver at underskrive af den trængende, tages under Bestyrerens Forvaring, for saa vidt det ikke kan være til den trængendes Brug.

 

4. Arbejde som paalægges de indskrevne.

§ 8.

Bestyreren bestemmer efter samraad med Udvalget, hvilket Arbejde de i Anstalten indskrevne vil have at udføre, og han kontrollerer, at dettes Udførelse bliver forsvarlig. Han modtager og opbevarer de Materialer, der indkøbes eller leveres til Forarbejdning paa Anstalten og fører fornødent Regnskab derover.

Der skal med Hensyn til Beskaffenheden og Kvantiteten af det Arbejde, der forlanges udført af den indskrevne, stadig tages Hensyn til vedkommendes Alder og Duelighed og ikke forlanges mere, end hvad der med jævn Flid og uden Overanstrengelse kan forrettes i den sædvanlige Arbejdstid – I Tvivlstilfælde vil Anstaltens Læge være at høre.

§ 9.

Det kan paalægges de i Anstalten, som dertil er skikkede, at deltage i Udførelsen af alle ved Anstalten og Landbruget forefaldende Arbejder, baade inden og uden Døre.

§ 10.

De i Anstalten optagne trængende er ligeledes forpligtede til at udføre ethvert til deres Evner og Kræfter svarende Arbejde udenfor Anstalten som paalægges dem uden Vederlag; dog kan de ikke udlejes til Arbejde for private mod deres Vilje.

 

5. Sygdomstilfælde.

§ 11.

I de paa Anstalten værende Sygestuer optages de Personer, der har Ophold paa Anstalten, og som Lægen henviser dertil.

Patienter, der lider af smitsom Sygdom, vil være at anbringe paa Syge- og Epidemihus.

I Sygeværelserne vil Lægens Forskrifter nøje være at følge, ogsaa med Hensyn til Forplejningen.

Anstaltens Læge bør jævnligt tilse de indskrevne. Han skal tilkaldes saa ofte, der fremsættes et ved Sygdom begrundet Ønske derom, eller Lægehjælp efter Bestyrerens Skøn er fornøden.

 

6. Disciplin m. m.

§ 12.

Enhver i Anstalten optagen trængende skal nøjagtig rette sig efter den Husorden, der er indført paa Anstalten, og navnlig vise den tilbørlige Respekt for Bestyreren og Bestyrerinden samt punktlig efterkomme disses Befalinger.

De indskrevne skal omgaas hinanden med Velvillie, de maa ikke tage sig selv til Rette, men naar de tror sig forurettede eller fornærmede forebringe saadant for Bestyreren. Ønske de indskrevne at føre Klage over Bestyreren eller Bestyrerinden fremsættes saadan for det sociale Udvalg.

§ 13.

Uden Bestyreren eller Bestyrerindens Tilladelse maa de indskrevne ikke forlade Anstalten. I Regelen tillades det dem at gaa ud om Søn- og Helligdagseftermiddag, men de skal igen indfinde sig til den bestemte Tid. Paa Søgnedage gives ikke Udgangstilladelse uden særlig Grund. Der maa ikke meddeles saadanne Personer Tilladelse til at forlade Anstalten om hvilke man ved, at de vil falde Beboerne i Kommunen til Besvær, opføre sig usømmeligt, betle eller besøge Værtshuse.

§ 14.

Fra 1. April til 1. Oktober staas der op af Sengen om Morgenen Kl. 5½ og fra 1. Oktober til 1. April Kl. 7; dette tilkendegives ved Ringning med en Klokke. Efter Ringningen maa enhver straks staa op af Sengen, rede denne, vaske sig og ordne sit Haar; efter flere Gange forgæves Advarsel desangaaende, straffes vedkommende med Nægtelse af Udgangstilladelse eller paa anden Maade (jfr. § 18). Smaa Børn samt svage og syge er herfra undtagne.

§ 15.

Hele Aaret igennem er Sengetid Kl. 9 om Aftenen. Tilladelse til at gaa tidligere eller sildigere i Seng maa søges hos Bestyreren eller Bestyrerinden.

Gamle og svage undtages ligeledes fra denne Regel. Efter at være gaaet i Seng bør alle være rolige og stille. Forstyrrelse af Nattero straffes.

§ 16.

Nydelse af spirituøse Drikke paa Anstalten er ikke tilladt. Ved særlige Lejligheder kan dog Fattigudvalget lade uddele et mindre Kvantum spirituøse Drikke. Til Brugen af Tobak udkræves Bestyrerens Tilladelse.

§ 17.

Tobaksrygning paa Soveværelserne er forbudt.

Under Maaltiderne, der indtages i Spisestuerne, maa der herske Rolighed og Orden; ingen som helst Levnedsmidler maa forefindes i Soveværelserne.

I Opholdsstuerne maa Temperaturen ikke være under 15 og ikke over 20 Gr. Celsius.

§ 18.

For Forseelser, der strider mod Orden og Sædelighed, saasom: Overhørighed og Trodsighed mod foresatte, Drukkenskab, Uforligelighed, Modvilie til Arbejde, Bortgang fra anvist Arbejds- eller Opholdssted uden Tilladelse, Bortgang eller Udeblivelse efter Udgangstilladelse fra Anstalten, skødesløs Behandling eller Forvanskning af Fattigvæsenets Ejendele samt Udyd og Uorden, kan af Bestyreren anvendes alvorlige Formaninger, Nægtelse af Udgangstilladelse eller Anbringelse i Tvangsarbejde i Enrum.

Er Forseelsen efter sin Beskaffenhed grov, kan Amtmanden efter Indstilling fra det sociale Udvalg bestemme, at den paagældende skal anbringes i Tvangsarbejdsanstalt, dog ikke ud over et Tidsrum af 3 Maaneder.

Indespærring kan anvendes som Nødmiddel af Bestyreren for at forebygge Voldsomheder og sikre Fred og Orden i Anstalten; men i saa Fald skal det sociale Udvalg straks underrettes derom.

§ 19.

Skulde gamle og svage ønske at besøge Kirken kan de, naar ikke Forholdene er til Hinder derfor, køres til denne med Gaardens Befordring.

§ 20.

Besøg hos de i Anstalten optagne fattige maa kun ske med Bestyrerens Tilladelse.

 

7. Beklædning og Forplejning.

§ 21.

De indskrevne skal bestandig være anstændig klædte med de for Sundheden nødvendige Klædningsstykker.

Der skiftes Ganglinned hver 8. Dag og Lagner en Gang om Maaneden eller oftere, hvis det er nødvendigt for at vedligeholde den tilhørende renlighed.

§ 22.

De i Anstalten optagne adskilles efter Køn i særskilte Soveværelse, dog maa Ægtefolk, forudsat at de fører et hæderligt Liv, i regelen ikke skilles ad og da kun for kortere Tid, med mindre det ønskes af een af Parterne.

Hver person har sin Seng.

§ 23.

I Overensstemmelse med det for Anstalten gældende af Socialministeriet approberede Bespisningsreglement erholder de fattige en god, forsvarlig og sund Føde.

 

8. Udtrædelse af Anstalten.

§ 24.

Ingen, som er optagen i Anstalten, maa uden Udvalgets Tilladelse udtræde af samme.

Naa en indlagt erklærer, at han kan ernære sig selv og der en Sandsynlighed derfor, meddeler Udvalget ham Tilladelse til at udtræde af Anstalten. Nægter Udvalget den begærte Tilladelse og den paagældende vedbliver sit Forlangende, bliver Spørgsmaalet at afgøre af Amtet.

Ved en persons Udtrædelse af Anstalten udleveres, hvad der maatte være i Behold af hans medbragte Ejendele mod hans Kvittering.

 

Et Uddrag af nærværende Reglement, indeholdende §§ 7-10, 12-21 og 24 ophænges i Anstaltens Lokaler paa en saadan Maade, at de indskrevne kan gøre sig bekendt med dette.

 

 

                             Saaledes vedtaget i Byraadets Møde den 28. August 1933.

                             Silkeborg Byraad, den 22. April 1937

 

P. B. V.

Rasmus Bindslev

S. Sejersen (kst.), Esben Petersen, Jens Jensen, Wilh. Sørensen, J. Christensen, H. G. Sørensen, Bisgaard, J. Klindt, Carl Sørensen, J. Nedergaard, N. Jensen.

 

Foranstaaende Reglement godkendes herved i Medfør af § 43, jfr. § 36 i Lov Nr. 181 af 20. Maj 1933 om offentlig Forsorg som gældende indtil videre.

Socialministeriet, den 27. November 1935.

 

P. M. V.

E. B.

Reventlow.

 

 

 

April 2014