SKER DER ALDRIG NOGET I SILKEBORG?

Af Keld Dalsgaard Larsen

På forunderlig vis har der i Silkeborg og blandt silkeborgenserne hersket den vildfarelse, at der ikke rigtigt sker noget i Silkeborg. ”Vor kommune Silkeborg. Skabelse, baggrund og aktualitet” er en god dokumentation af, at det intet har på sig. Tidligere havde jeg skrevet en kronik om emnet – bragt i Midtjyllands Avis den 5. august 2015 – og oprindeligt havde jeg tænkt mig at genoptrykke kronikken i bogen. Det blev der alligevel ikke plads til. Den blev fravalgt. Nu bliver den så gengivet nedenfor:

Midtjyllands Avis tog den 20. juli læserne med på en munter og tankevækkende rejse til Silkeborg anno 2030 med afsæt i nogle af de mange planer, der allerede nu ligger for vor by.  Artiklen har imidlertid også afsæt i den udbredte lokale fordom, at Silkeborg er stedet, hvor man ævler og kævler i utallige år, inden man beslutter ikke at gøre noget. Denne tragikomiske fordom hører imidlertid mere hjemme i fiktionens end i virkelighedens verden. For at anskueliggøre denne påstand inviteres læseren hermed på en tur tilbage i tiden – fra år 2000 til 2015 – i Silkeborg, for at se, hvad der faktisk er sket i vor by gennem de seneste 15 år.  

Vi starter for enden af Borgergade ved Nørrevænget. Her er ud af ingenting opstået et gevaldigt butikskvarter med et righoldigt udvalg af store og gode varehuse. Blandt andet med Byens Brød, som stor og mægtig fylder det ene hjørne med bageri, butik og drive in. Ind ad Borgergade er i perioden skudt den ene nye boligblok op efter den anden og i umiddelbar nærhed ligeledes mange punkthuse. Mange ældreboliger og beskyttede boliger er her blevet en realitet. Nye forretninger – ikke mindst en bred vifte af små og store spisesteder – har set dagens lys. Borgergade er omskabt til en ”sivegade” og gennemgået allehånde reguleringer, senest på strækningen Nørretorv-Viborgbroen. Borgergade har totalt ændret udseende og karakter i det nye årtusinde.

På den anden side af Viborgbroen er der imidlertid sket endnu mere. Ja, selv Viborgbroen er forandret i flere tempi! Silkeborg Papirfabrik stoppede i maj 2000 produktionen, og siden er der vokset en ny bydel op med erhverv og kulturinstitutioner. Blandt andet har vi fået Jysk Musikteater. Et imponerende kulturhus, som også rummer Papirmuseum med fokus på Papirbyen Silkeborg. Astronomiske pengebeløb er anvendt på Papirfabrikken. Det gamle fabriksområde er totalt renoveret med fin hensyntagen til kulturarven, og omfattende og blandet boligbyggeri er kommet til rundt om den gamle fabrik. Skabelsen af den nye bydel Papirfabrikken er en succeshistorie af dimensioner. Noget som Silkeborg og silkeborgensere kan være glade og umådelig stolte ved. Andre har for længst værdsat indsatsen i rosende omtale og diverse præmieringer.

Forandringerne ved Papirfabrikken satte en mindre lavine i gang. Vi har fået et rekreativt og skønt nærmiljø. Slotsholmen er omdannet og radikalt udvidet til en bynær park med mulighed for at gå en tur langs Langsøen. Vi kan sætte os ved åen og nyde bruset fra Danmarks største faunapassage. Langebro er renoveret med rundkørsel med vandkunst. Ja, hele havneområdet er for gud ved hvilken gang blevet forskønnet. Mellem Papirfabrikken og Århusbakken opførte kommunen en ny, stor og moderne skole. Langsøskolen er noget nær en mønsterskole til kvarterets børn og unge. Midt i det hele med nem adgang til byen, søen, skoven og nye, store idrætsfaciliteter. Og på selve Århusbakken er naturligvis også sket ting og sager, blandt andet i form af Psykiatriens Hus og Reimarparken, et nyt boligkvarter med 13 punkthuse med 195 lejligheder. Pipkvarteret har fået to nye veje, Svalevej og Stærevej. Vi har fået et Campus med uddannelse af fremtidens lærere og sygeplejersker. Og nyt kollegium.    

Fra Papirfabrikken op til Torvet er dalerne også rullet. Markante og store investeringer er foretaget ved bygningen af Søhuset med boliger og forretninger. Det har givet området et helt nyt udtryk.

På Torvet har Silkeborg forstået at værne om vort gamle rådhus. Kommunen har brugt store midler på at skabe et ”Byens Hus” i unikke lokalhistoriske rammer. For enden af gågaden i Vestergade har byen fået et nyt torv – Norups Plads. Med fin belægning og kunst. Pladsen rummer en egen forunderlig historie: Avisens gamle bygning, Vestergade 30, ligger fortsat i Vestergade, men nu på den plads, hvor tidligere Vestergade 28 lå. Man har simpelthen midt i 00’erne flyttet bygningen fra nr. 30 til nr. 28. En vaskeægte Silkeborghistorie – som man skal kende, før man tror på den.

Længere ude ad Vestergade er tidligere tankstationer, bilværksteder og mindre huse forsvundet og erstattet af boligblokke. I Grønnegade er det tidligere plejecenter omdannet til Voksencenter Frydenslund, et topmoderne bo- og aktivitetstilbud for handikappede medborgere. Drewsensvej er ligeledes forandret med nybyggeri, blandt andet ejendommen med Jobcenteret. Og vi har fået busstationen fornuftigt og permanent etableret ved banegården.  

På Bindslev Plads er meget forandret. Handelsskolen har udvidet i en uendelighed, og nyt Medborgerhuset og Den kreative Skole har set dagens lys siden 2000.

På Åhavevej er den gamle husholdningsskole – senest Silkeborgskolen – forsvundet og erstattet af Åviften, et nyt omfattende lejlighedskompleks i den dyrere ende.

Syd for banen er det gamle Koopmanns Svineslagteri forsvundet og erstattet af Koopmanns Gård med andelsboliger. I Indelukket er der kommet nye bygninger med iskiosk og toiletter og en herlig legeplads for børn og ældre. Indelukket summer af liv. Ellers er der måske ikke sket så meget i perioden syd for banen, men det kommer! De første spadestik er taget, og planerne skal nok blive til noget. Også inden 2030.

Har jeg glemt noget? Mangt og meget! Tænk blot på Bilernes By. Eller Jyske Banks nye domicil ud mod Langsøen med vandkunst i form af Peter Brandes imposante kunstværk Tollundkrukken. Eller det renoverede og udvidede rådhus med inddragelse af det gamle Medborgerhus. Eller idrætslivet hvor Silkeborg siden 2000 har fået et atletikstadion, Jysk Arena, Silkeborg Sportscenter, Sydbyhallerne og senest Søsportens Hus. Cafelivet i gågaderne er totalt forandret. Osv. osv. Læseren kan selv fortsætte.

Alt dette er fakta! Ikke fantasi eller fiktion. At der ikke sker noget i Silkeborg er nonsens. Denne udbredte lokale fordom er absurd. Silkeborgenserne kan ved selvsyn se, at der til stadighed sker utroligt meget i vor by. Om det er godt eller skidt kan der være mange meninger om, men der er uomgængeligt sket nærmest ubegribeligt meget gennem de seneste 15 år. Det er derfor dybt tankevækkende og foruroligende, at fordommen om, at der intet sker i Silkeborg, kan få fodfæste. Og nærmest blive en lokal sandhed. Det er trist og selvdestruktivt.

Med hensyn til fremtiden så vil der ske mindst lige så mange forandringer. På godt og ondt. Der er ingen grund til at fortvivle. Artiklen den 20. juli viste fint, hvor mange planer der allerede foreligger. Måske bliver ikke alle virkeliggjort. Men mange – sammen med mange andre – gør. Spørgsmålet er så til den tid, om silkeborgenserne opdager det! Eller om vi også til den tid skal høre på, at her i Silkeborg sker der ingenting.   

Januar 2017