SKJERN PAPIRFABRIK

Danmarks sidste papirfabrik………..

Af Keld Dalsgaard Larsen

INDLEDNING

Skjern Papirfabrik er fokuseret. På dagen. På morgendagen. På fremtiden. Fortiden fylder derimod stort set intet. Fabrikken ser fremad. Ikke tilbage. Sådan var det, da jeg besøgte fabrikken i 1998 og 2000 og sådan var det også under mit besøg i 2019. Skjern Papirfabrik emmer af liv. Skorstenen udspyr den karakteristiske hvide røg, lastbiler kommer ind med råstoffer og køre ud med emballerede produkter, og folkene bevæger sig rundt på fabrikken i velkendte arbejdsgange. Tingene sker, hverdagen fungerer, døgnet rundt alle ugens syv dage, og humøret er lunt.

Skjern Papirfabrik er Danmarks yngste papirfabrik. Fra 1965. Eller noget i den retning. Dengang vakte det stor forundring og skepsis, at man i det vestjyske vovede sig ud i et sådan eventyr. Den etablerede danske papirindustri rystede på hovedet. Trak på smilebåndet. De forenede Papirfabrikker (DfP) opfattede sig i 1960’erne med god grund som indbegrebet af dansk papirindustri med papirfabrikkerne Silkeborg Papirfabrik, Dalum Papirfabrik, Maglemølle Papirfabrikker i Næstved, Frederiksberg Papirfabrik, Kartonfabrikken i København og Højbygaard Papirfabrik på Lolland. Alt uden for DfP var at regne for småting eller ingenting – set fra DfP’s position. Men der kom nogle opkomlinge uden for det selvbevidste monopol, DfP: Grenaa Pap fra midten af 1950’erne og så Skjern Papirfabrik ca. 10 år senere. De ville også have en position inden for dansk papirindustri. Og det lykkedes!

Nu ville skæbnen – eller hvem der ellers skal have æren eller skylden – at De forende Papirfabrikker (DfP) de følgende årtier eroderede og dens enkeltstående fabrikker lukkede med Dalum Papirfabrik som den sidste i 2012. Grenaa Papfabrik lukkede i 2006 lukkede efter lige akkurat 50 års virke. Mens denne eliminering af den dansk papirindustri udspillede sig, har Skjern Papirfabrik i al ubemærkethed overlevet ved at passe sit. 50 års jubilæet blev fejret i 2015. Nu som Danmarks eneste papirfabrik. Men hvad med historien? Ja, den er ufortalt. For i Skjern ser man fremad og ikke tilbage. Den, som lever stille, lever godt, kunne være fabrikkens motto. Måske kunne man ligefrem hævde, at Skjern Papirfabriks dna og identitet er at være historieløs (1). Det er en pragtfuld udfordring for en museumsmand med interesse i dansk papirproduktion gennem tiderne. Men først nogle overvejelser om historiens (fortidens) betydning for os mennesker.

Mennesket er et historisk væsen med fortid, nutid og fremtid. Historien er ikke kun slet og ret ”fortiden”. Det historiske rummer alle dimensionerne fortid, nutid og fremtid. Og de kan ikke skilles ad. Vi mennesker lever i alle tre dimensioner – fortid, nutid og fremtid – på én og samme tid. Vi lever rent fysisk i tid og rum i nutiden. Med materielle værdier, viden og erfaring fra gårsdagen. Fra fortiden. Og vi lever i håbet, ønsket og troen på morgendagen. På fremtiden. I vor nutid er vi nødt til at opleve fremtiden, som noget der giver mening og håb. Og i bestræbelserne på at se lyst på fremtiden, kan vi få hjælp fra fortiden. Fra vore egne og andres erfaringer.

Mennesket som historisk væsen rummer altså dimensionerne fortid, nutid og fremtid. Spørgsmålet er så, hvordan vægtningen skal være mellem de enkelte dimensioner. Det kan der ikke sættes nogen endegyldig formel op om. Men det er vigtigt at understrege, at fortiden (og dermed historien i den gængse betydning af ordet) ikke må være en møllesten om halsen. Fortiden skal kende sin plads! Skal holdes på plads. Historien må ikke blokere for nutidens virke for fremtiden.

Vi lever i en verden, hvor intet kan blive, som det altid har været. Og omvendt: Vi lever ikke i en verden, hvor alt kan laves helt og aldeles om. Hvor det gyldne snit er, skal findes frem fra gang til gang. Og i dette arbejde skal fokus være på nutiden og fremtiden. Ikke fortiden.

Skjern Papirfabrik har min dybeste respekt for sit fokuserede arbejde for nutiden og fremtiden. Det må den endelige blive ved med. Mine bestræbelser er ment som en støtte i det daglige virke ved at give det et supplerende historisk perspektiv. Med en fortid som alligevel ligger i nutiden – og som kan give anledning til glæde og tro på fremtiden.

Historien om Skjern Papirfabrik kan skæres på mange måder. Artiklen er mit bud på de givne vilkår. Heriblandt at det er første gang, historien konkretiseres som samlet fortælling. Nyt og andet materiale ville kunne ændre, uddybe og nuancere historien – historierne. Men det skal ikke blokere for at komme med dette første bud på historien. Så kan andre jo sidenhen gøre det bedre. Historien vil blive struktureret i tre hovedafsnit:

Perioden 1963-1967

Scandinavien Pulp Industry (SPI) – starten

Perioden 1968-2005

Skjern Papirfabrik A/S – under Fritz Schur

Skjern Papirfabrik af 1978 – under Brødrene Hartmann

Perioden fra 2005

Skjern Papirfabrik – under lokalt ejerskab ved Buur Invest A/S og ledende medarbejdere.

Historien er aldrig givet på forhånd – overordnede konjunkturer og tilfældigheder spiller ind på kryds og tværs. Det er også nødvendigt at inddrage for at begribe og fortælle historien om Skjern Papirfabrik.

Allerede denne grove disponering viser, at Skjern Papirfabrik på ingen måde er ”historieløs”. Historien vælder selvfølgelig frem, når man ser efter. Og det vil jeg lade ske i denne artikel.

Tiden 1963-1967

SCANDINAVIAN PULP INDUSTRY LTD.

Danmark stod ved indgangen til 1960’erne foran et industrielt tigerspring. Danskerne oplevede det som om, det gamle landbrugsland forandrede sig til industrilandet Danmark. Industri var synonymt med fremtid, mens landbrug fik karakter af fortid. I denne industrielle eufori skete en massiv flytning af den industrielle produktion fra øst (Hovedstadsområdet København) mod vest (Jylland). Den danske stat understøttede udviklingen, blandt andet ved nedsættelsen af Egnsudviklingsrådet, som skulle støtte gode (nye) industrielle projekter i provinsen. Og jo længere vest på jo bedre. Skjern lå i den sammenhæng ideelt – på den jyske vestkyst.

Jyske kommuner og jyske ildsjæle arbejdede hårdt for omkring 1960 at få del i fremtiden – i den industrielle fremtid. Også i Skjern, hvor manufakturhandler Knud Thorkild Nielsen (1924-1997) og viceborgmester, bogtrykker Erik Strandbygaard (1912-1969) trådte frem som lokale idémænd og projektmagere. De stillede sig selv det enkle spørgsmål: Hvad ville der være brug for i fremtiden? I en verden, hvor alting gik fremad. F.eks. befolkningstallet, avisforbruget og behovet for emballage.

K.T. Nielsen og E. Strandbygaard vendte gang på gang tilbage til netop problemet omkring papirforbruget. Og under drøftelserne var de faldet over FN’s fødevareorganisation FAO’s tal for den hidtidige udvikling og den formodede fremtid. FAO havde opgjort, at verdens totalforbrug af papir i 1938 var 28 millioner tons, i 1958 var tallet 62 millioner tons – og i 1975 ville tallet være på svimlende 134 millioner tons. Fremtiden så mere end lys ud for papirproduktion.

Bagsiden ved de mange industrielle fremskridt var også blevet tydeligere omkring 1960 med affald og forurening. Øget papirproduktion gav øget papiraffald. Dagens avis var morgendagens affald. Men hvad hvis man nu kunne skabe nyt papir af papiraffald. Genbruge ”sort” avispapir og skabe råstof til nyt, ”hvidt” papir? Skulle den industrielle snilde ikke kunne gøre sort til hvidt?

Sådan funderede K.T. Nielsen og E. Strandbygaard i Skjern, og som tiden gik jo mere blev de overbevist om, at her lå en gylden fremtid. De fandt også, at Skjern var særligt velegnet til et sådant industrielt eventyr på grund af vandmængden i den lokale Skjern Å. Med afsæt i den store verden med FAO, den eksplosive vækst i papirforbruget med tilhørende affaldsproblem, med Skjern Ås vandmasser og Skjerns behov for nye industrielle virksomheder fandt K.T. Nielsen og E. Strandbygaard, at etableringen af en lokal papirfabrik ville være et ualmindeligt godt lokalt bud på at gribe fremtiden først i 1960’erne. Initiativtagerne fik talt sig varme, og ideernes realisering pressede sig på. Initiativtagerne dannede firmaet Scandinavian Pulp Industry Ltd. I daglig omtale blot SPI. Navnet omfavnede projektet store tanker – det var globalt, det var lokalt, det var revolutionærende nytænkning. At gøre sort til hvidt. At skabe en papirfabrik i Skjern (2).

Grundlæggelsesåret står lidt hen i det uvisse. Aktieselskabet Scandinavian Pulp Industry Ltd. blevet oprettet i 1963, mens produktionen først var en realitet i 1966. Men meget tyder på, at initiativtagerne gik i gang allerede i 1961, og i en senere eftertid har virksomheden holdt 50 års jubilæum i 2015 – og altså ment, at årstallet 1965 var passende (3).

K.T. Nielsen og E. Strandbygaard blev mødt med skepsis, overbærenhed og rysten på hovedet. Hvad forstand har en manufakturhandler og en bogtrykker på papirproduktion? På baggrund af en teknologi, som knap nok fandtes? Ja, det lød jo meget godt med at gøre sort til hvidt. Men hvordan skulle de gøres – sådan i praksis. I den virkelige verden.

K.T. Nielsen og E. Strandbygaard lod sig ikke ryste. Problemerne var vel til for at blive løst. På det tekniske område blev civilingeniør A. Borch-Madsen tidlig samarbejdspartner til realiseringen af ideerne. Planerne tog form. Skeptikere blev overbevist. Penge rejst. Alt sammen i al stilfærdighed. I håbet om, at projektet på det rette tidspunkt kunne præsenteres som et positivt faktum. Det var initiativtagernes håb. Men sådan gik det ikke. Og det skyldes den glædelig kendsgerning, at initiativtagerne fik overbevist Egnsudviklingsrådet om, at staten burde gå ind og støtte projektet. Af mange gode årsager. Lokalt ville det skabe vækst. Og Danmark kunne se frem til at spare 10 millioner kroner i fremmed valuta. Egnsudviklingsrådet ser ud til at have givet tilsagn om en lånegaranti på 10,6 millioner kroner i efteråret 1963. Aktionærerne rejste en aktiekapital på 2,5 millioner kroner. Med egnsudviklingsrådets støtte fik projektet fodfæste. Men samtidig var det slut med at arbejde i al ubemærkethed. Med støtten kom der offentlighed omkring projektet, og den danske presse kastede sig over dette forbløffende og dristige initiativ. Scandinavian Pulp Industry Ltd. var ikke længere et lidt hemmeligt lokalt projekt i Skjern. Nu blev det en national dansk begivenhed.

Fra at folk og kloge hoveder havde rystet på hovedet og anset hele projektet for det rene galmathias, vendte stemning til beundring over det mandsmod, den idérigdom og det gåpåmod, som var udvist i det vestjyske. I Skjern. Med denne goodwill i ryggen skulle planerne nu realiseres på en bar mark i den sydlige udkant af Skjern by. Planen var, at SPI allerede i foråret 1964 kunne påbegynde opførelsen af en ”kartonfabrik”, og produktionen gå i gang i slutningen af 1965. Fabrikken regnede med ca. 50 ansatte og en årsproduktion på 10-12.000 tons. Optimisme var skyhøj (4).

Men tidsplanen holdt ikke. Og slet ikke budgettet. Egnsudviklingsrådet var positiv og udvidede i flere omgange lånegarantien. Som modydelse måtte aktiekapitalen også successivt udvides fra de oprindelige 2,5 millioner kroner til 4,5 millioner kroner. Fordelt på 300-400 aktionærer, store som små. På et tidspunkt regnede man med, at fabrikken ville koste ca. 15 millioner kroner – men den endte med at koste godt 20 millioner kroner. Egnsudviklingsrådet stod bag godt 15 millioner kroner (5).

Fabrikken blev ikke – som oprindeligt påtænkt – bygget i 1964. Men i 1965. Produktionen kom ikke i gang i 1965. Men i løbet af 1966. Problemer man ofte oplever ved sådanne store projekter. Men ikke destomindre irriterende malurt i bægeret og fordyrende. Indtægterne skydes til stadighed ud i en uvis fremtid.

Scandianvian Pulp Industry var måske nok en mindre papirfabrik i dansk og international sammenhæng, men der var immervæk tale om en gigantisk industriel opgave, der skulle løses på den bare mark syd for Skjern. Skjern-borgerne fik en fornemmelse af omfanget, da papirmaskinen fra Basel i Schweiz kom til Skjern i april 1964 læsset på 31 jernbanevogne. Samlet vægt ca. 435 tons (6). En lagerhal på ca. 1250 kvadratmeter var opført til opbevaring af maskinerne – herefter skulle de så samles! I takt med at den øvrige fabrik blev bygget.

Tage Skipper Jørgensen (f. 1930) blev ansat i 1965, og han har berettet om den første tid på fabrikken:

”Da jeg kom på fabrikken den 22. marts 1965 havde man købt papirmaskinen i Schweiz, bygget lagerhallen, og man var begyndt at støbe selve fabrikshallen. Maskinerne var opmagasineret i lagerhallen, hvor vi gik og arbejdede med dem. Vi begyndte selve monteringen af papirmaskinen, før fabriksbygningen var færdig. Monteringen var ledet af en tysk overmontør, som kom fra det tyske firma, Voith. Papirmaskinen, pulperen m.m. var nemlig Voith-maskiner. Den tyske overmontør kunne sit arbejde, men han kunne være strid og gå op i en spids. Fabrikken hentede en svensk papirmester Hermansson til Skjern, og denne havde to finske maskinførere med fra Ørebro. ….. Der gik godt et års tid, før vi overhovedet fik kørt papir gennem maskinen” (7).

At bygge en fabrik var og er en gigantisk opgave. Med så mange store enkeltdele, at det kan svimle for selv den mest erfarne projektleder. Fabrikken skulle være på 5000 etagemeter. Have eget vandværk, da fabrikkens vandforbrug svarede til en by med 32.000 indbyggere. Elektricitetsforbruget var ligeledes enormt – svarende til en by på 7000 indbyggere. Og Skjern var først omkring 1960 blevet et bysamfund på 5.000 indbyggere. Fabrikken skulle have eget rensningsanlæg, før produktionen kunne sættes i gang. Og selvfølgelig skulle alle maskinerne samles og indkøres. Sideløbende skulle fremtiden være på plads med hensyn til såvel råstoffer som salget. Initiativtagerne havde hænderne fulde.

Råstoffet skulle være gamle aviser og andet papiraffald. Det skabte initiativer andre steder. F.eks. i Esbjerg, hvor byen blev inddelt i 18 distrikter for papirindsamling. En gang om måneden skulle der i hvert distrikt samles papiraffald som råstof til den kommende produktion i Skjern (8). Forventningerne spredte sig som ringe i vandet.

Trods irriterende forsinkelser og uforusete bump på vejen lykkedes det at nå i mål. Ifølge Årbogen for Skjern 1966 den 19. april 1966: :

”SPI – den nye storindustri i Skjern er nu sat i gang. Skjern å udnyttes for første gang industrielt. En produktion på 45 tons pap i døgnet af gamle aviser”. Fabrikken var i gang, og Dagbladet Vestkysten kunne den 7. oktober 1966 bringe en firsidet præsentation af ”Danmarks nye papirfabrik”. Trykt på Skjern-papir!

Et håndgribeligt bevis på, at Skjern havde fået en papirfabrik, som kunne levere papir. En ødsel, selvbevidst og spektakulær markering af begivenheden. Vestkystens tillæg lader ingen tvivl råde: Det er imponerende og eventyrligt, hvad det er lykkedes at få skabt i Skjern.

Træerne vokser ikke ind i himlen. Scandinavian Pulp Industry var kommet til verden med masser af tro på fremtiden, men igangsættelsen havde været hakkende.

Produktionen kom i gang i 1966. Men det kneb med salget. Enderne nåede ikke sammen. Tage Skipper Jørgensen oplevede tiden således:

”Det tog ganske lang tid, før produktionen kom ordentlig i gang. Fabrikken var vel kørt i sænk, før den rigtig kom i gang. At pengene var små i den allerførste tid, følte vi dagligt. Vi oplevede, at tankbiler vendte om, fordi vi skulle betale for olien, før de leverede den. Banken havde beslaglagt råvarelageret, så fabrikken måtte købe råstof fra dag til dag. Vi var spændte på, om vi havde penge til at producere. Det kunne selvfølgelig ikke gå, så fabrikken gik konkurs. Mange tabte penge, især staten” (9).

Aktiekapitalen på 4,5 millioner kroner forsvandt i 1967. Og samme år kastede virksomheden håndklædet i ringen i december og gik i likvidation. Aktionærerne havde tabt deres penge. Banker tabte penge. Men den store taber var staten ved Egnsudviklingsrådet – 15.650.000 kr. Tidligere havde rådet kun prøvet at tabe et beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. Sammenlignet hermed var 15 millioner kroner et svimlende beløb. Ja, i avisomtalen tales om et beløb på 19,5 millioner kroner. Alt efter om det ville lykkes at sælge resterne under en eller anden form. Tvangsauktionen resulterede i, at staten købte fabrikken for 2.453.000 kr. Hermed reddede kreditforeningen sig. Men sørgeligt var det. Fabrikken var etableret for godt 22 mill. kr. – og med udgangen af 1967 overtog staten resterne for ca. 2,4 mill.kr (10). Var der nogen ende på denne nedtur?

Tage Skipper Jørgensen erindrer fra overgangsfasen:

”Fabrikken lå nu stille, og der var kun fem mand tilbage: Thue Nielsen, Hermansson, de to finner og mig. Vi skulle sørge for at holde maskinerne ved lige, så eventuelle købere kunne få et indblik af mulighederne. … Fritz Schur købte så fabrikken i 1968, og vi fik herefter navnet ”Skjern Papirfabrik”” (11).

Scandinavian Pulp Industry var fortid – hvad ville fremtiden bringe for fabrikken under navnet Skjern Papirfabrik?

Tiden 1968-2005

STILLE OVERLEVELSE

Højt at flyve dybt at falde. Papirfabrikken i Skjern var slået stort op og blevet et nationalt samtaleemne. Men de store forventninger blev ikke indfriet. Konkurs og nederlag var en bitter pille at sluge for initiativtagerne, Skjern by og den danske stat. Egnsudviklingsrådet – og dermed den danske stat – havde tabt chokerende mange penge og prestige. Egnsudviklingsrådet havde været garanten for projektet i Skjern – og nu fremstod rådet som en institution, som på ingen måde havde kunnet magte et sådan projekt. Fiaskoen var noget af en national skandale, som kastede skygger over de involverede parter (12).

Fiaskoens omfang var måske paradoksalt nok fabrikkens redning. Staten kunne simpelthen dårligt tåle definitivt at lukke og slukke for initiativet i Skjern. Det måtte have endnu en chance. Og her trådte familien Schur til i 1968 og videreførte fabrikken under navnet Skjern Papirfabrik. Skjern Kommune reddede en industriel arbejdsplads, og staten en smule af æren.

Den dramatiske nedtur med udgangen af 1967 fik givetvis også den betydning, at Skjern Papirfabrik holdt lav profil. Det gjaldt om at overleve – ikke om at føre sig frem i offentligheden. Skjern Papirfabrik gik efter den meget spetakulære opstart ind i en stille og ydmyg overlevelsesperiode.

Fritz Schur købte fabrikken for 5,2 millioner kroner. Staten afskrev i samme forbindelse 14,8 millioner kroner (13). Fritz Schur overtog givetvis Skjern Papirfabrik såre billigt – og det burde i sig selv være et godt udgangspunkt for at skabe en rentabel forretning. Handelen faldt dog først på plads sidst på året 1968, og de nyere ejere regner med at forøge det aktuelle mandskab på 14 ansatte med 40-45 medarbejdere (14).

Tage Skipper Jørgensen var med i perioden under familien Schur fra 1968 til 1978:

”Da fabrikken genstartede, fik jeg titel af maskinmester, og jeg skulle tage mig af alle reparationer og mindre nyskabelser. Jeg havde også ansvaret for kedlerne og vandværket. Svenskeren Hermansson fortsatte med at have ansvaret for selve produktionen. Ved pulperen var der 2 mand til at begynde med, da det hele foregik ved håndkraft, en mand var i hollænderiet og 2 mand var ved papirmaskinen, en mand i hver sin ende - enten den våde ende eller ved oprulningen. Der var et par mænd ved oprulleværket. Ved mange papirmaskiner er oprulleværket i forlængelse af papirmaskinen, men sådan har det aldrig været i Skjern. En kran tog rullerne og hejste dem ned i "kælderen", som egentlig var i stueetagen. Alt blev omrullet, skåret op og rullet op på paphylstre. Produktionen var halvfabrikata. Vi begyndte med tapetpapir, men senere blev der også produceret grovere kvaliteter. Størsteparten blev eksporteret til Holland. Og al transport foregik pr. lastbil.

Under Schur fik vi bygget kedelhuset, hvor vi fik installeret to dampkedler, to Vølund-maskiner, og det var langt bedre. Vi hentede vand i Skjern Å. Det blev renset i vort rensningsanlæg, før det blev brugt i produktionen. I mange år tilsatte vi kalk og aluminiumssulfat, men det holdt vi op med, da det ikke rigtigt hjalp noget. Rensningsanlægget blev bygget i Schurs tid. I dag genbruges vandet gang på gang, og der er en hel anden ordning på det.

Fabrikken var igennem en stor ombygning og udvidelse i 1976. Papirmaskinen blev forlænget. Til dette arbejde kom der to ingeniører fra Grenaa – Mogens Lindholm og John Pedersen - på fabrikken for at lede dette arbejde. Det var en skotsk leverandør, og da han gik ned, gav det en økonomisk øretæve til F. Schur, så han måtte afhænde virksomheden. Skjern Papirfabrik blev derfor solgt i 1978 til Brødrene Hartmann i Tønder og fortsatte under navnet Skjern Papirfabrik af 1978” (15).

Skjern Papirfabrik satsede stort i midten af 1970’erne – og tabte. Skjern Papirfabrik A/S trådte i likvidation i april 1978, og en avisoverskrift lød ”Papirfabrik går ned for anden gang”. Direktør Fritz Schur jun. gav til samme avis følgende forklaring på situationen:

”Vi får i dag stort set de samme priser for papir, som da vi overtog fabrikken for 10 år siden, men lønningerne er steget meget, ligesom olie- og elpriserne vel er steget tre-fire gange i mellemtiden… Hertil kommer, at hovedleverandøren i forbindelse med vor store udvidelse gik konkurs, hvilket påførte os et meget stort tab. Den ene af delene, de lave priser eller tabet kunne vi have levet med, men ikke med begge del, og der var ingen anden forsvarlig udvej end at træde i likvidation og konstatere et stort tab. Nu gælder det at sikre arbejdspladsen, og jeg håber, at det skal lykkes i morgen” (16).

Det lykkedes overraskende hurtigt at finde en ny ejer! Hartmann koncernen (Skandinavisk Emballage Aktieselskab) trådte til. Årsagen kan meget vel findes i statens uheldige rolle i etableringsfasen. Statens egnsudviklingsstøtte var nu omorganiseret med Finansierings Instituttet som centralt organ. Men arven fra Egnsudviklingsrådet fulgte med. Kurt Sandahl Sørensen, direktør hos den nye ejer, nævner dette aspekt i sin vurdering af overtagelsen:

”I Louis Hartmanns tid (frem til 1971) søgte vi ikke om egnsudviklingsstøtte. Vi har siden brugt erhvervsudviklingsstøtte fra Finansierings Instituttet (FIH), hvilket kom til at spille en rolle i forbindelse med overtagelse af Skjern Papirfabrik. Skjern Papirfabrik havde modtaget en del erhvervsudviklingsstøtte, og FIH lagde et vist pres på os for at overtage virksomheden både for at mindske det økonomiske tab og for at redde arbejdspladser i Skjern. Vi overtog Skjern Papirfabrik i 1978, og vi gjorde det først og fremmest for at forhindre en mulig konkurrent i at etablere sig. Skjern Papirfabrik havde et splinternyt Voith de-inkinganlæg med ny pulper, og det var lige til at gå til, så kunne nye ejere i første omgang nærmest være ligeglad med selve papirmaskinen. Men FIHs henvendelse til os gennem Erik Mollerup spillede så også ind i den samlede vurdering. Nogle sagde, at vi købte Skjern-fabrikken for dyrt, nogle sagde, at vi fik den for billigt, og jeg tror såmænd, at vi fik den til den rigtige pris. Det var dog en absolut betingelse for os, at medarbejderne i Skjern kørte efter samme tarif og ordninger som medarbejderne i Tønder. Vor interesse i Skjern var, at den skulle tjene penge. Og vi fik da også justeret og forbedret den eksisterende papirmaskine fra 1927, … så maskinen kom til at køre dobbelt så hurtigt. Vi satte vort salgsapparat i gang i Skjern og fik på den måde eksporteret en del til England, og vi specialiserede os i inderruller til toiletpapir” (17).

Hartmann koncernen overtog Skjern Papirfabrik for ca. 14 mill. kr., arbejdspladserne var reddet, familien Schur slap med et begrænset tab, og det nye aktieselskab fik navnet Skjern Papirfabrik af 1978 A/S (18).

Hartmann koncernen havde flere berøringsflader med Skjern Papirfabrik. Begge virksomheder var eksempler på den danske industrielle udvikling fra øst mod vest, idet Hartmann fra først i 1960’erne havde etableret sig i den sydvestjyske by, Tønder. Begge var storforbruger af papiraffald – og samlet kunne de blive en større og stærkere aktør på dette område. Og endelig var Hartmanns bekymring for det nye og ekstra de-inkingsanlæg i Skjern reel – det måtte under ingen omstændigheder falde i ”forkerte hænder” hos en (ukendt) konkurrent. Blandt andet var der en vis frygt for, at staten ville fremme oprettelsen af en avispapirfabrik – hvilket den eksisterende danske papirindustri ikke ønskede. Derfor afmonterede Hartmann snarest Skjerns ekstra de-inkingsanlæg og lod det indgå i et nyt aktieselskaber, Genfiber A/S i Assens på Fyn etableret sammen med De forenede Papirfabrikker og Junckers Industrier A/S (19).

Hartmann koncernen fik gjort Skjern Papirfabrik til en rentabel forretning i løbet af 4-5 år. Efter massive investeringer på ca. 20 millioner kroner. Dagspressen markerede den 14. april 1983 den nye situation i en artikel med overskriften ”Store investeringer giver nu overskud. Skjern Papirfabrik kan for første gang i årevis præsentere et positivt regnskab”. Direktør Aage Thue Nielsen var en lettet mand og slog fast:

”Dermed blev vor fremtid sikret, og vi står i dag med en fuldt levedygtig og meget sund virksomhed…. Vi er i den meget gunstige situation, at vi kan sælge alt, hvad vi overhovedet kan producere. Ingen af vore produkter går på lager – de leveres direkte ud af døren” (20).

Skjern Papirfabrik gik i oktober 1983 igen ud i pressen for at understrege den positive udvikling. Den massive investering var baggrunden. Investeringerne var gået til energibesparelser, forbedringer af papirmaskinen, lagerbygning og bedre spildevandsrensning. Papirmaskinen var ombygget og fik hætte og en topvire. Hermed kunne spares energi, og papirmaskinen kunne med en topvire køre hurtigere og producere et mere ensartet produkt. Af mindre investeringer nævnes en brovægt: Fabrikken overtog en gammel ”brovægt” fra Hartmann i Tønder – det gav en nemmere arbejdsgang med hensyn til råstoflevering og varelevering. Tidligere skulle lastbilerne vejes ved en offentlig vægt i Skjern – nu kunne det ske på selve fabrikken (21).

Skjern Papirfabrik udstrålede i efteråret 1983 fornyet tro på fremtiden. Man står f.eks. foran store investeringer i EDB og computerstyring. Produktionen var steget fra 19.000 tons i 1979 til forventet 27.900 tons for året 1983. Omsætningen var steget i samme periode fra 25,5 mill. kr. til 61 mill. kr. Råmaterialet var fortsat genbrugspapir. Fabrikken kører i døgndrift og holder kun stille i sommerferien og mellem jul og nytår. Større forbedringer skal derfor ske i disse ferier. Aktuelt er der 62 ansatte. Produktionen er især tapet-råpapir og hylsepap til toiletruller (22).

Papirindustri kræver til stadighed store investeringer. Man kan ikke hvile på laurbærerne. Kontinuerlige og massive investeringer er en betingelse for en papirindustriel virksomheds overlevelsesmuligheder. Skjern Papirfabrik var og er også underlagt dette vilkår. Fabrikken har mellem år og dag haft store udfordringer med hensyn til forurening og lugtgener. Det har krævet store investeringer at stille såvel myndigheder som naboer tilfredse på dette område.

Skjern Papirfabrik fandt sit gode niveau fra først i 1980’erne. Konjunkturerne kunne fremme eller hæmme udviklingen – men overordnet set gik det stabilt fremad. Fra to interne opgørelser fra henholdsvis 20. maj 1981 og 8. april 1997 gives blandt andet følgende indblik i udviklingen:

Produktionen er steget fra ca. 24.000 tons/år til 45.000 tons.

Produktion i 1981: papir til bølgepap, papir til toiletruller, pap til massivpap, tapetråpapir, trækpapir, mellemlægspapir til termoruder og mursten.

Produktion i 1997: Hylsekarton (i tre varianter), greyliner, afdækningspapir.

Afsætning 1981: ca. 50 procent til eksport.

Afsætning 1997: ca. 93 procent til eksport

Ansatte i 1981: 57 fordelt på ufaglærte 41, faglærte 6 og funktionærer 10.

Ansatte i 1997: 67 fordelt på 53 timelønnede og 14 funktionærer.

Energimæssigt har naturgassen i 1997 afløst olien.

Rensningsanlægget er gået fra at være biologisk til at være dobbeltbiologisk.

Skjern Papirfabrik af 1978 rejste sig efter den tumultariske pionertid i 1960’erne og 1970’erne. Fabrikken blev en stabil erhvervssucces. Udfordringer var der løbende, men aldrig større end de kunne overvindes. Men en virksomheds skæbne afhænger af mangt og meget – herunder ejeren! Lige som vi mennesker skal udvælge vore forældre med omhu, skal man altid være agtpågivende overfor, hvilken ejer man har. Det måtte Skjern Papirfabrik sande først i det nye årtusinde. Ejeren, Hartmann koncernen, led store økonomiske tab ved et engagement i Canada og fik brug for penge til at konsolidere modervirksomheden. Hartmann måtte justere sin strategi og vende tilbage til ”basic”. Resultatet var, at Skjern Papirfabrik kom på salgslisten i 2004. Hvad nu? Ville historien slutte her?

STORE LINJER OG TILFÆLDIGHEDER

At begribe og fortælle menneskenes historie er egentlig en umulig opgave. Menneskelivet er alt for stort og komplekst til at få det sammenfattet til en historie. Historie er en ekstrem reduktion af levet liv. Men en sådan reduktion er den eneste mulighed for at bedrive historisk forskning og formidling. Historien kan jo aldrig gengives 1:1! Samme problem er der med arbejdet med nærværende historie – Skjern Papirfabrik er på en og samme tid en del af ”den store historie” (de store linjer) og ”den lille historie” (den nære historie, det personlige og tilfældige).

Dansk papirindustri kom i slipstrømmen af den europæiske industrialisering fra omkring 1800. Familien Drewsen etablerede Danmarks første papirmaskine i 1829 – og hermed trådte dansk papirindustri for alvor ind på den historiske scene. Industrialiseringen er altså en forudsætning for dansk papirindustri og Skjern Papirfabrik.

Nationalstaterne blev rammen om det moderne kapitalistisk samfund med markedsøkonomi, arbejdsdeling, industrialisering, demokrati og meget mere – og nationalstaten opfattede sig i høj grad som en autonom organisation med behov for eget statsapparat, hær, infrastruktur, skolesystem osv.- og alle centrale industribrancher, herunder også en papirbranche. Dansk papirindustri var frem til 1960’erne først og fremmest en indenlandsk branche. Eksporten spillede ingen rolle. Men efterkrigstidens globalisering skabte større og større frihandel, som fik afgørende indflydelse på dansk papirindustri. Danmark var ikke længere en ø i verden – og De forenede Papirfabrikker og den øvrige danske papirindustri skulle til at klare sig på verdensmarkedet. Med De forenede Papirfabrikkers salg til svenske Stora i 1989 forsvandt den danske papirindustri samtidig som national branche. Og med Murens fald i 1989 blev den internationale papirindustri hvirvlet ind i et opbrud, så de nationale papirindustrier blev afløst af private tværnationale papirkoncerner i en global verden. På verdensmarkedet skal papirindustrien agere i et utal af minefelter lige fra global sikkerhedspolitik og oliepriser til dollarkurs og fragtpriser.

Skjern Papirfabrik opstod således i en verden i opbrud i 1960’erne. Skjern Papirfabrik var i høj grad et barn af sin tid – blandt andet med afsæt i tidens fokus på genbrug og forurening. Og industriproduktionens vandring fra øst mod vest i Danmark. Men det er ikke kun de store linjer – den store historie – som har skabt Skjern Papirfabrik. Den store historie er en ramme, som mennesker og tilfældigheder har fyldt ud til det, som blev og er Skjern Papirfabrik. Den lille historie er nok så afgørende i beskrivelsen af Skjern Papirfabrik. På godt og ondt.

Initiativtagerne til papirfabrikken i Skjern var henholdsvis manufakturhandler og bogtrykker. Og rigtig mange af menneskene på Skjern Papirfabrik – høj som lav – kom ind i denne papirindustri ved tilfældigheder. Papirfolk er et meget sammensat folkefærd. Blandt papirarbejderne kan man møde tidligere købmænd, handelsuddannede, halvstuderede folk, landmænd, mejerister, husmænd, arbejdsmænd, håndværkere osv. Og gang på gang formår papirindustrien at få dygtige folk til at falde godt til i den samlede organisation. Med mulighed for at udnytte deres potentiale til fælles bedste. Det gælder også Skjern Papirfabrik, hvor tre konkrete eksempler skal nævnes.

Aage Thue Nielsen (1928-1992) kom til Skjern på papirfabrikken i 1965. Men indtil da havde han været inden for fiskeribranchen i et familiefirma, som gik konkurs i 1965! Hvis familiefirmaet havde været rentabelt, var Aage Thue Nielsen aldrig kommet til Skjern. Men skæbnen ville det anderledes. Aage Thue Nielsen var handelsmanden, som viste sig at have evner i forhold til såvel kunder som medarbejdere. Aage Thue Nielsen overlevede nye ejere i 1968 og 1978 og var afgørende i skabelsen af en virksomhedskultur, som skabte resultater og dermed sikrede fremtiden (23).

Skjern havde i 1965 ingen lokal ekspertise til papirproduktion. Faglærte papirfolk måtte hentes udefra. Og der blev hentet tre fra Ørebro i Sverige – den svenske papirmester O. Hermansson og de to finske maskinførere, Ero Yilikoski og Reino Kangas. Hvordan det kunne lade sig gøre at lokke disse tre mænd med familie til Danmark og Skjern er i sig selv en ufortalt historie. Men de tre mænd var en afgørende brik i skabelsen af papirfabrikken i Skjern. Reino Kangas blev i Skjern og har til det lokale dagblad givet et indblik i sin historie.

Reino Kangas (1925-2015) er født i Finland og udlært møbelsnedker. Efter krigen kneb det med beskæftigelsen, og Reino Kangas og hustruen Eila flyttede i 1953 til Sverige. Møbelsnedkeren blev papirarbejder, maskinfører, i Ørebro. Måske blev tilknytningen til Sverige aldrig rigtig stærk – under alle omstændigheder lykkedes det Knud T. Nielsen at lokke ham og de to andre fra Ørebro til Skjern i 1965. Ægteparret med to døtre slog sig ned i Skjern. Reino Kangas var i produktionen og oplærte her de næste generationer af papirarbejdere i Skjern. Men den 13. september 1976 gik det galt – Reino Kangas kom ud for en alvorlig arbejdsulykke, som ødelagde hans arm. Kun 51 år og reelt arbejdsinvalid. Forsøg på at komme tilbage på fabrikken endte i skuffelse og bitterhed (24).

Jørgen M. Thomsen (f. 1951) mødte op på Skjern Papirfabrik den 20. januar 1975. Nyt skulle prøves. Jørgen Thomsen var butiksuddannet inden for manufakturhandel i det nordjyske, men en forelskelse rykkede den unge mand til Skjern. Men hvad med arbejde? For en stund blev det på Møbelfabrikken Silga, men det var alligevel ikke nogen varig løsning. Skjern Papirfabrik stod foran sin store udvidelse og søgte ny arbejdskraft. Med offentligt støtte blev et introduktionsforløb iværksat på fabrikken, og Jørgen Thomsen var med på holdet. Måske var det noget. Manufaktur blev erstattet med fabrik – og den handelsuddannede omskolet til papirarbejder i produktionen på treholdsskift. Først ved pulperen og siden som maskinfører ved papirmaskinen. Det blev til tre lærerige år på gulvet i produktionen. I 1978 blev en stilling som kontorassistent slået op på fabrikken, og Jørgen Thomsen tog endnu en gang springet – denne gang fra produktion til kontor. Efter 10 år opslog fabrikken en stilling som indkøbschef, og Jørgen Thomsen søgte stillingen. Kunne den tidligere papirarbejder og kontorassistent mon klare et spring til en chefstilling? Jørgen Thomsen mente ja, og fabrikken lod sig overbevise. To år senere blev stillingsbetegnelsen souschef, og da fabrikschef Bondo trådte tilbage i 1999, trådte Jørgen Thomsen til som ny fabrikschef. Titlen ændres i 2004 til direktør. Jørgen Thomsen stod med andre ord efter ca. 25 år i spidsen af Skjern Papirfabrik og kender fabrikken i alle krogene og alle medarbejderne. Det var næppe en sådan karriere, den unge Jørgen Thomsen havde i tankerne hin morgen den 20. januar 1975 – men sådan gik det. Og det blev også Jørgen Thomsen, som skulle sikre Skjern Papirfabrik en fremtid efter 2004 (25).

Tiden efter 2005

LOKAL EJERKREDS

Hartmann koncernen var moderselskab for Skjern Papirfabrik i 27 år fra 1978 til 2005. Men i 2004 så Hartmann sig nødsaget til at sætte papirfabrikken i Skjern til salg. Grunden var egne problemer hos Hartmann – ikke fordi Skjern Papirfabrik af 1978 kørte dårligt. Tværtimod. Hartmann sonderede selv først markedet for salget, men da det ikke førte til noget, blev opgaven i sensommeren 2004 overdraget Jørgen Thomsen og ledelsen på Skjern Papirfabrik. En ny ejer skulle findes i løbet af et halvt års tid (26). Der kom til at gå godt et år – men i september 2005 faldt brikkerne på plads, og Skjern Papirfabrik fik nye lokale ejere.

Ønsket for Jørgen Thomsen og ledelsen var at finde en investor, som ønskede at investere i fabrikken for dens egen skyld. Ikke udelukkende som et investeringsobjekt – men som en god forretning, hvor overskuddet i vid udstrækning skulle bruges til reinvestering i fabrikkens fremtid. Man ville gerne undgå en investor, som blot investerede i fabrikken for snarest igen at sælge den videre til anden side. Men fandtes en sådan investor på markedet?

Jørgen Thomsen havde en god lokal bekendt, revisor Kim Brarup, som blev sat på opgaven. Kim Brarup havde fokus på solide, lokale løsninger og i den forbindelse kom han i forbindelse med investeringsselskabet Buur Invest med hovedsæde i Vestjylland. Buur Invests direktør Charlotte Buur Poulsen var interesseret, og selv om forhandlingerne trak ud, endte det med et salg. Hartmann solgte Skjern Papirfabrik for ”omkring 40 mill. kr.”, til et selskab (SP-Holding), hvor Buur Invest ejede 80 procent, mens de sidste 20 procent var fordelt på tre ledende medarbejdere på fabrikken: Direktør Jørgen Thomsen, distributionschef Hans Hessellund (27) og økonomichef John Tholstrup Nybo. Charlotte Buur Poulsen overtog formandsstolen i bestyrelsen, og Jørgen Thomsen fortsatte som direktør. Det var en glædelig begivenhed, som blev slået stort op i den lokale presse.

Dagbladet kunne den 11. oktober 2005 bringe en stor artikel med overskriften ”Som et eventyr. Stemningen på genbrugsvirksomheden Skjern Papirfabrik er i top efter et ejerskifte, hvor tre fra ledergruppen sammen med Buur Invest overtager selskabet”. Med overtagelsen var de 75 arbejdspladser sikret. Årsproduktionen opgives til 50.000 tons. 90 procent går til eksport. Produkterne præsenteres således:

”Skjern Papirfabrik fremstiller det pap, røret i toiletrullen består af. Man vikler ikke røret, men fremstiller pappet, der udgør grundmaterialet. Den del udgør omkring 50 procent af produktionen. Andre hovedprodukter er pappet i indlægget på bøger, pap i ringbind, alle afskygninger af paprør, ja, råvaren til IKEA’s populære opbevaringsæsker, er også fremstillet i Skjern”.

Charlotte Buur Poulsen understreger ved flere lejligheder, at medvirkende til handlen var, at virksomheden var sund, at der var god kemi mellem parterne, og at der var en stor lokal opbakning i Skjern til virksomheden (28). Skjern Bank fremhæves som en vigtig lokal samarbejdspartner under processen.

Skjern Papirfabrik var kommet på lokale hænder, og det skabte også en ændring i selvopfattelsen – man skulle og kunne stå på egne ben. Det interne hierarkiet blev udjævnet, kommandovejene kortere og beslutningerne kunne tages med kort varsel. Fabrikken skulle være kendt for sin fleksibilitet og effektivitet – ikke mindst i forholdet til kunderne (29).

De nye ejere holdt sig til strategien: Skjern Papirfabrik skulle være en god forretning, og overskud skulle i stort omfang reinvesteres for at sikre fremtiden. Jørgen Thomsen udtalte til Jyske-Vestkysten den 27. april 2014, at de seneste 10 år har fabrikken hvert år investeret ca. 10-15 millioner kroner for at udvikle produktionen og øge effektiviteten. Resultatet var en god og solid forretning.

Finanskrisen i 2009 var en tilbageslag for industrien – også for Skjern Papirfabrik. Dog ikke værre end, at der trods alt også for året 2009 kom et lille overskud på bundlinjen. Men papirproduktion undgår ikke dump på vejen. Blandt de store og latente udfordringer er statens afgiftspolitik og miljøkrav. Skjern Papirfabrik er som storforbruger af energi altid i det offentlige søgelys – og i 2009 og 2010 kom regeringen med oplæg, som fik ledelsen på Skjern Papirfabrik til at gå ud i pressen og på det skarpeste advare mod sådanne energiafgifter. Det kunne betyde fabrikkens lukning. Det blev ved forskrækkelsen.

Skjern Papirfabrik er således underlagt såvel verdensmarkedet som den danske politiske virkelighed. Er både aktør på markedet og i det civile samfund. Det handler ikke udelukkende om økonomiske afkast. Skjern Papirfabrik skal også spille sammen med de rammer og de normer, som det øvrige samfund fastsætter. Det kræver sit at navigere i et sådant uoverskueligt farvand. På den anden side holder det ledelse og medarbejdere konstant agtpågivende. Skjern Papirfabrik forfølger begge spor, hvilket blandt andet kan ses i den fortløbende effektivisering af papirmaskinen og de mange tiltag med hensyn til energiforbrug og spildevandsrensning.

Papirmaskinen er en fourdrinier – og på maskinen er påsat et lille oplysende skilt: J.M. Voith Heidenheim 1927. Oprindelig en tysk maskine, som siden blev sat op i Schweiz for i 1964 at komme til Skjern i Danmark. Papirmaskinen er forbedret i det uendelige. Fordobling af den daglige produktion er sket flere gange i fabrikkens levetid. Hans Hessellund kunne i 2010 oplyse, at ”Den gamle maskine er blevet som ny”, og at i hans tid er den daglige produktion steget fra 80 tons i 1985 til 170 tons i 2010. Årsproduktionen i 2010 angives til 60.000 tons (30). Investeringerne er blot fortsat de følgende 10 år med en gevaldig opgradering af papirmaskinen i sommeren 2019. Resultatet er blevet en årsproduktion på 71.000 tons (31). Med andre ord har den vedvarende modernisering af papirmaskinen fra 1927 betydet en syvdobling af produktionen. Og alt tyder på, at det vil blive overgået.

Skjern Papirfabrik er storforbruger af energi. Derfor må fabrikken til stadighed arbejde på at nedbringe denne afgørende omkostning. Offentligheden har også øget opmærksomhed på ressourceforbruget og udledningen af CO2, hvilket igen gør investeringer nødvendige.

Skjern Papirfabrik dannede rammen om en event den 12. december 2012 kl. 12.12: På denne spektakulære dato – 12.12.12.12.12 – indviedes fabrikkens nye epokegørende varmepumpeanlæg. Med den var det muligt afgørende at mindske energispild, genanvende overskudsvarmen og lede det ud i Skjern Kommunes fjernvarmesystem. Skjern Papirfabrik havde siden 2010 et samarbejde med den lokale fjernvarme – men nu kunne Skjern Papirfabrik stå for opvarmningen af ca. 2.500 husstande eller ca. 2/3 af Skjern-borgernes opvarmning. Fabrik og by i en positiv symbiose. Skjern Papirfabrik er herefter ikke kun papirproducent, men også varmeproducent. En position som blev udbygget i årene 2014-2016 ved investering i et nyt flisfyr.

Skjern Papirfabrik investerede ca. 70 millioner kroner i et nyt flisfyr i årene 2014-2016. Naturgas blev afløst af flis. Dog med mulighed for at bruge naturgas i nødstilfælde. Årsagen til investeringen var flere. Herunder at staten gennem Energistyrelsen gav et klækkeligt tilskud til projektet. Af andre væsentlige årsager var ønsket om optimal damproduktion, en fremtidssikring af dampkapaciteten ved udvidelse af produktionen, begrænsning af brændselsomkostninger og dramatiske nedbringelse af CO2-udslippet. Det var en enorm satsning, og det blev også omtalt som ”modigt”, at en virksomhed med en årlig omsætning på omkring 200 millioner kroner gav sig i kast med et så stort et projekt (32). Men Skjern Papirfabrik tror på fremtiden. Og kan fortsat opnå statslig bevågenhed og støtte.

Skjern Å var en forudsætning for etableringen af fabrikken i 1960’erne. Men der har altid været udfordringer. Også med hensyn til at rense spildevandet og lede det tilbage i Garner Å. Skjern Papirfabrik – i samarbejde med kommunen – valgte i 2014 nogle radikale løsninger: Dels skulle vandet fremover komme fra nedlagte kommunale vandboringer i nærheden i stedet for Skjern Å og dels nedlagde fabrikken sit eget rensningsanlæg og blev tilkoblet det kommunale rensningsanlæg i nabobyen, Tarm (33).

Skjern Papirfabrik skiftede i 2019 navn til Skjern Paper. På fabrikkens hjemmeside og i diverse salgsmaterialer fremgår det tydeligt, at Skjern Paper ønsker at fremstå som fremtidens papirfabrik. Og så er det ikke nok, at fabrikken producerer og sælger gode og billige papirprodukter. Brochuren ”Skjern Paper – fremtidens bæredygtige papirfabrik” slår da også fast at: ”Skjern Paper er en grøn og bæredygtig virksomhed – og formodentlig en af verdens mest miljøvenlige papirfabrikker”. Og senere ”Skjern Paper sætter nye standarder for produktion af papir og karton til de europæiske emballage- og papirvirksomheder. Der investeres løbende i miljøvenlig, energirigtig og grøn teknologi, som kan imødekomme markedskrav om endnu mere bæredygtige produkter” (34).

Det oprindelige koncept omkring genbrug er mere aktuel end nogensinde – fortiden, nutiden og fremtiden er fortsat forbundne.

Skjern Papirfabrik er for længst blevet en voksen og moden virksomhed. En solid

produktionsvirksomhed med sine vaner og traditioner. I 2018 var der 74 ansatte fordelt på 53 timelønnede, 15 funktionærer, fire smede og to automatmekanikere. Over 50 procent af arbejdsstyrken havde mere end 10 års anciennitet, ca. 30 procent havde over 20 år. Gennemsnittet var 14,3 års anciennitet. Med andre ord erfarne papirfolk! Sammen sørgede medarbejderne for en årsproduktion i 2018 på 66.396 tons (35).

Generationsskifte sker løbende på alle niveauer. Jørgen Thomsen trådte i 2020 tilbage som CEO og blev erstattet af Nikolaj Bjerre Thybo, som tidligere var fabrikkens salgschef. Blandt andet ud fra devisen, at det var nemmere at oplære en ny udefrakommende salgschef, end at ”oplære” en udefrakommende CEO’er. Skjern Paper er fortsat selvbevidst og forsigtig.

HISTORIEN FORTALT

Historien er nu ved vejs ende. Skjern Papirfabrik var selvfølgelig på ingen måde ”historieløs”. Historien var blot ikke fortalt (36). Med denne artikel er der sat fokus på historien – og et bud givet. Historien kan aldrig en gang for alle sammenfattes og fortælles. Historien pågår hele tiden.

Skjern Paper er Danmarks yngste og sidste papirfabrik. På grund af konjunkturerne, egen dygtighed og tilfældigheder. Hvilket år historien begyndte står fortsat hen i det uvisse – måske i 1965, måske i 1963 eller måske endog i 1961. Måske kunne Skjern Paper i 2021 fejre 60 års jubilæum. Under alle omstændigheder har Skjern Paper opnået en alder og en position, som gør, at dens historie vil presse sig på. Denne artikel er et vidnesbyrd herpå.

Nutiden er såmænd også afgørende for, hvordan vi mennesker anskuer historien. Hvad vi er interesseret i fra vor fortid. Skjern Papirfabrik opstod i 1960’erne ud fra en idé om genbrugspapir som råmateriale – i dag fremstår den tanke mere aktuel en nogensinde med tidens dagsorden omkring miljø og klima. Skjern Paper kan selvfølgelig her skabe en ”kontinuerlig” historie fra starten til i dag. Men så enkel er historien aldrig. Råmaterialet blev i 1960’erne hentet lokalt og regionalt, mens råmaterialet i dag er afhængig af det globale verdensmarked – med Kina som en central aktør! Der er sket ubegribeligt meget på 50-60 år inden for papirindustrien også i Skjern. Historien er uendelig og mangfoldig – opgaven er at blive lidt klogere og bruge de historiske erfaringer positivt i morgendagens arbejde.

EFTERSKRIFT 2022

Historien pågår til stadighed. Historierne om historien følger med på bedste beskub. Skjern Papirfabrik kunne i årtier virke uden, at det sådan kastede fortalt historie af sig. Året 2021 satte en stopper for fabrikkens indgroede ”historieløshed”. Min artikel var og er et vægtigt bidrag hertil. Men ikke nok med det – fabrikken kom selv på banen! Skjern Paper A/S udgav sidst på året 2021 en fornem portrætbog om fabrikken og dens historie med titlen Skjern Paper – Bogen om Skjern Paper. Henrik Lindberg har stået for teksten, Ørskov Gruppen A/S for layouten, og Strandbygaard A/S for trykningen. En helt igennem flot og gennemillustreret bog. Og det er fornøjeligt at bemærke navnet på trykkeriet og få en fornemmelse af historiens vingesus, at fortid og nutid på forunderlig vis er forbundne.

Bogen har selvfølgelig flere berøringsflader med min artikel, men der er tale om to selvstændige og forskellige afhandlinger med hver sin berettigelse. Bogen giver således ikke anledning til ændringer i min tekst, som artiklen forelå fra min hånd i marts 2021, og den gengives derfor uændret med undtagelse af dette efterskrift og småjusteringer i forbindelse med en fornyet gennemlæsning. De største ”redaktionelle” ændringer i forhold til den oprindelige artikel er såmænd ændring af den første overskrift fra ”Den historieløse papirfabrik” til ”Indledning” og tilføjelse af to nye noter – note 1 og 36. Selve indholdet er uforandret.

I artiklen gøres en del ud af historiens tilfældigheder. De har givetvis også spillet ind i Skjern Papers eget opgør med fabrikkens traditionelle historieløshed. Meget tænkeligt spiller det ind, at Jørgen Thomsen i foråret 2020 trådte tilbage som CEO efter over 40-årigt virke på fabrikken og afløses på posten af Nikolaj Bjerre Thybo. Jørgen Thomsen er dog fortsat en vigtig del af fabrikken – nu som selskabets bestyrelsesformand. En ny epoke skulle med andre ord indledes på fabrikken – og det kunne jo være en god anledning til at få sammenfattet en flot bog med fabrikkens historie og aktuelle virke.

Tilfældigheder har rimeligvis også spillet ind med hensyn til, at det overhovedet kunne lade sig gøre at sammenfatte denne historie – både min artikel og fabrikkens bog. Under mit besøg på fabrikken i februar 2019 blev jeg præsenteret for fire ringbind, som en tidligere medarbejder havde samlet om fabrikken. Nu var medarbejderen død, og enken afleverede materialet til fabrikken. Materialet bestod først og fremmest af avisudklip, men der var også andet skriftligt materiale. Enken mente, at fabrikken havde bedre brug for det end hende. I første omgang lånte jeg materialet og fandt her en mindre guldgrube af historiske oplysninger. Aviser er en fantastisk historisk kilde. Dette materiale – de fire ringbind – rummer de fleste direkte nævnte avisartikler (med opgivelse af avisens navn og dato, evt. med navnet på journalisten) og endvidere optræder maetrialet ellers i artiklens noter som ”scrapbog på fabrikken” eller blot ”scrapbog”. Sidst på året 2019 leverede jeg ringbindene tilbage med tak for lån. Mine første spadestik var taget til min artikel. Det er åbenlyst, at Henrik Lindberg har øst af samme kildemateriale – til gavn for den nye bog. Tilfældigheder igen og igen. Man kan i sit stille sind sende en venlig tanke til den ældre medarbejder, som har været så glad for sin mangeårige arbejdsplads, at han – også efter sin pensionering – har samlet alt materiale, han kom over om fabrikken og til enken, som havde åndsnærværelse nok til, at materialet havnede på Jørgen Thomsens kontor.

Skjern Paper har med bogudgivelsen taget medansvar for sin egen fortalte historie – og det er i sig selv en glædelig begivenhed. Det sker selvfølgelig uden på nogen måde at svække fokuset på morgendagens opgaver. Og det i en tid, hvor corona-pandamien har hærget og krigen i Ukraine skaber høje energipriser og usikre markeder. Her i 2022 kan Skjern Paper glæde sig over, at man i 2014-2016 satsede voldsomt på et nyt flisfyr til erstatning på den tidligere energikilde, naturgas. I 2022 kan man på fabrikken stoppe al spekulation, om investeringen var relevant og økonomisk rentabel. Historien har givet svaret. I hvert fald et foreløbigt svar. Om det er tilfældighed eller fremsynethed er ikke til at afgøre – men initiativ og kækhed kan heldigvis godt blive belønnet. Det er historien om Skjern Papirfabrik – Skjern Paper – også et livsbekræftende eksempel på.

NOTER

1. Skjern Papirfabrik er ikke længere så ”historieløs” i 2022, som den var i 2019 og i første halvår af 2021. Skjern Paper – Skjern Papirfabriks navn siden 2019 – udgav nemlig i anden halvdel af 2021 en fornem portrætbog om fabrikken i Skjern og dens historie: Skjern Paper. Bogen om Skjern Paper. Min artikel er skrevet før denne bogudgivelse, men bogen giver ikke anledning til at ændre i min oprindelige artikel fra marts 2021. Jeg har derfor valgt at gengive artiklen, som den blev offentliggjort i Nordisk Pappershistorisk Tidsskrift 2+3/2021 blot med tilføjelsen af et lille efterskrift og et par småjusteringer.

2. Se Sort på hvidt. Scandinavian Pulp Industri Ltd. A/S Skjern (prospekt u.å / 1965).

3. I materialet dukker flere gange årstallet 1959 op som det år, hvor ideen blev undfanget af Knud Th. Nielsen (1924-1997) og Erik Strandbygaard (1912-1969).

4. Denne optimistiske præsentation af projektet fremgår af Årbogen for Skjern 22. årgang 1963 udgivet af J. Strandbygaards Bogtrykkeri i Skjern. Artiklen har overskriften ”SPI – i Skjern – og hvorfor?” om fabrikken omtales som ”Skjerns kommende storindustri”.

5. Jyllands-Posten 11. december 1967.

6. Ifølge Årbog for Skjern 1964 kom papirmaskinen til Skjern den 29. april 1964 på 36 jernbanevogne. I selskabets prospekt ”Sort til hvidt” – uden årstal men må være fra 1965 – nævnes, at papirmaskinen kom på 30 jernbanevogne og vejede ca. 435 tons. Se også Jyllands-Posten 20. januar 1966.

7. Tage Skipper Jørgensens udsagn er fra 1999 og publiceret i Keld Dalsgaard Larsen: Dansk papirindustri 1829-1999 (2000) og på www.museumsilkeborg.dk.

8. Jyllands-Posten 29. januar 1966

9. Se note 7.

10. Jyllands-Posten 11. december 1967 og et udateret avisudklip fra Vestkysten i scrapbog på fabrikken.

11. Se note 7.

12. Dramaet fik også et litterært efterspil, da Erik Aalbæk Jensen i 1971 udsendte romanen Sagen, som handler om et stort egnsudviklingsinitiativ, som til alles overraskelse gik grueligt galt. Inspirationen fra SPI i Skjern er iøjnefaldende, men i romanen handler det om en plastfabrik og ikke en papirfabrik. Men det er som nævnt også en roman, en fiktiv historie.

13. Vestkysten – udateret – med overskriften ”Finansudvalget har godkendt: Staten afskriver 14,8 mill.kr.”.

14. Jyllands Posten 18. november 1968. Her nævnes, at den nye ejer har gennemført nye produktionsmetoder, blandt andet en væsentlig kemikaliebesparelse. Ønsket er snarest at gå over til treholdsskift og i den forbindelse vil fabrikken få brug for 40-45 nye medarbejdere. Salgsprisen nævnes også her til at være 5,2 mill. kr. – med 3 mill. kr. som kontant udbetaling og resten som offentligt lån.

15. Se note 7.

16. Udateret avisudklip i scrapbog, som findes på fabrikken. Er antagelig fra april 1978.

17. Kurt Sandahl Sørensens udsagn er fra 1999 og publiceret i Keld Dalsgaard Larsen: Dansk papirindustri 1829-1999 (2000) og på www.museumsilkeborg.dk.

18. Avisudklip fra scrapbog på fabrikken. Uden dato. Overskriften er ”Fremtid og fremgang synes endeligt sikret”.

19. Om denne problematik henvises til Keld Dalsgaard Larsen: Dansk papirindustri 1829-1999 (2000) s. 130 og 270 og Dansk papir i 100 år. De forende Papirfabrikker A/S 1889-1989 (1989) s. 121f.

20. Avisudklip torsdag den 14. april 1983 fra scrapbog på fabrikken.

21. To avisudklip begge dateret den 12. oktober 1983 fra scrapbog på fabrikken.

22. Se note 20.

23. Avisudklip dateret den 29. september 1990 fra scrapbog på fabrikken. Er et interview med Aage Thue Nielsen. Et andet udklip fra scrapbogen indeholder dødsannoncen i forbindelse med dødsfaldet den 20. maj 1992.

24. Avisudklip fra Vestkysten – uden dato, men må være fra 1982 – fra scrapbog på fabrikken. Overskriften er ”Han fik knust sin tilværelse af en stor rulle papir” og mellemoverskriften ”Fabrik lovede genansættelse efter en alvorlig arbejdsulykke, men de løfter blev hurtig glemt”. Endvidere udklip fra scrapbog med en omtale fra 17. juni 1995 i forbindelse med 70 års dagen.

25. Fra blandt andet samtale den 28. februar 2019. Endvidere fra flere udklip i scrapbog på fabrikken. Blandt andet Dagbladet 22. december 2008 med en artikel med overskriften ”Han vandt prinsessen og papirfabrikken”.

26. Dagbladet (Scrapbogen) 30. august 2004 med artiklen ”Et halvt år til at sælge fabrik”.

27. Avisartiklen giver endnu et konkret eksempel på tilfældighedernes spil og det faktum, at alle tænkelige faggrupper kan finde deres plads i papirindustrien. Hans Hessellund (f. 1950) blev efter endt realeksamen i 1966 kommis, militæransat og politibetjent (1974-1985). Politiet blev udskiftet med en karriere på Skjern Papirfabrik fra kontorassistent til distributionschef og fra 2005 som medejer.

28. Foruden Dagbladet 11. oktober 2005 kan nævnes Dagbladet 28. september 2005 og ErhvervsMagasinet 3. maj 2011 – alle udklip i scrapbog på fabrikken.

29. Samtaler med ansatte og blandt andet JydskeVestkysten 27. april 2014.

30. Udateret udklip fra scrapbog på fabrikken. Årstallet er ud fra sammenhængen 2010. Journalist Christian Baadsgaard. Formodentlig fra Dagbladet.

31. Oplysning fra Skjern Paper. På fabrikkens hjemmeside står angivet tallet 75.000 tons pr. år – men det indikerer maskinens kapacitet.

32. Pressemateriale under udarbejdelse – dateret september 2015 – med overskriften ”Skovflis til både dampproduktion og fjernvarme”. Journalist Joel Goodstein står som ansvarlig for teksten, som ser ud til at være sendt til ”korrektur” på fabrikken, så det bliver korrekt. Kopi fra fabrikken.

33. Bygger på samtaler (eller mails) med Jørgen Thomsen og Nana Simonsen, kvalitetschef i 2019 og 2021.

34. Se www.skjernpaper.com. Skjern Paper har selvfølgelig en god hjemmeside, hvor fabrikken præsenterer sin aktuelle nutid og fremtid – og indeholder en kort historisk årstalsliste. Hæftet Skjern Paper – fremtidens bæredygtige papirfabrik er også at finde på hjemmesiden.

35. Fra Skjern Papirfabrik: Bæredygtighedsrapport 2018.

36. Skjern Paper A/S er i 2022 Danmarks eneste papirfabrik – og nu med fortalt historie. Først i form af min artikel og dernæst i fabrikkens egen bogudgivelse, jf. note 1 og efterskriftet.

7. juli 2022