POTTEMAGER THORVALD NIELSEN BERETTER

Optegnelser fra den 6. oktober 1958

I forbindelse med indretningen af Museum Silkeborgs pottemagerværksted i 1958 nedskrev giveren, pottemager Thorvald Nielsen, Låsby, en beretning til museet med titlen ”En beskrivelse af arbejdet i et pottemagerværksted ved år 1900”:

Vi begynder ved Helligtrekonger, altså 6. januar, med at kløve træ ca. 20 favne bøgetræ inddelt i knuder, klov og (faget). Det tog ca. en måneds tid til kjørmes, den 2. februar, så begyndes i værkstedet med at fyre op den første dag og gøre leret klar, Så tages der fat med at dreje store fade, 240 stykker også skillingsfade, 200 stykker, mens de er drejet, er de jo samtidig blev passet med tørring, så nu er de store fade ”hårde”, så de kan tåle at stå i stabler på 20 stykker med bunden opad. Så skal de ”beløves”, hvilket sker ved, at man drejer en ”beløvebøsse” på drejeskiven og lægger det tyndt stykke stof over sådan, at fadet kan ligge fast uden at hænge i, når drejeskiven roterer, så tages fat med ”beløvekniven”. Når de så er ”beløvne”, skal de ”begittes” ved med en stor ske at hælde begitningen op i fadet og dreje det rundt i hånden og hælde resten af igen. Der kan stå fem fade på hver ”fjæl”. Begitningen laves dagen før på den måde, at rødler sættes i blød natten over i en tønde, hvorefter det røres op med en stav, til det er en passende vælling, så hældes det op i en almindelig hårsigte og slås igennem den ned i en spand, derefter igennem en sigte med sigteflor for at hold alle urenheder væk, ned i ”begitningsbakken”, til sidst kommes dodenkop i passende mængde. Eftersom fadene så bliver begittet, sættes de på fælen og står et par dage i ”vejret”, så skal de glaseres og sættes på loftet to oven i hinanden for at tørres langsomt, så er skillingsfadene blevet klar til samme omgang, så drejes store ”kovser” og små ”kovser”, gedefade, flæsketallerkener og dybe tallerkener, så er vi færdig med ”flaktøjet”. Nu tages der fat på de store krukker, nr. 2 krukker og skillingskrukker, de små krukker og ”stobskrukker” eftersom de så bliver tjenlige, behandles de på samme måde som fadene, dog kommer de ikke på loftet, fordi der er fuldt oppe, men bliver stablet op på ”fadladet” også med bunden opad for at tørre. Der fyres jo stadig i værkstedet hele døgnet dels for at tørre dels for at holde frosten ude, hvilket nok kunne knibe om vinteren. Endelig drejes der skåle i forskellige størrelser og faconer, som også bliver begittet og glaseret. Så drejes ”halvtøjet”, det er sukkeskåle og flødekander og kaffekoper til sidst urtepotterne, de skal ikke hverken begittes eller glaseres, kun ”svampes” og tørres. Nu er der nok til at fylde ovnen, så skal der gøres klar.

Den første dag sættes først urtepotterne ind, de stables op nærmest ”skittelen”, dernæst store krukker, også skåle. Så ”smøges” der, hvilket vil sige, der fyres langsomt med store knuder for at hærde og drive al fugtighed ud af potterne, næste dag tages det ud igen for så rigtigt at begynde med at sætte ind. Nu er ovnen jo varmet op, når den så er sat fuld, er der ca. 3.000 stykker, tændes op om aftenen og fyres så småt hele natten med store knuder, for så om morgenen at fyre lidt kraftigere med de små knuder, omkring ved middag begyndes med ”stapholdt”, så kommer der et par hjælpere, så er tre mand i sving. Nu skal der holdes øje med ovnen, hvordan brændingen skrider frem, der fyres ca. hver femte minut, hen på eftermiddagen tages trækul ud, de dynges ud på cementgulvet og slukkes med vand, skovles sammen i en dynge og sælges til at bruge i strygejern. Nu skal der rigtig ”hets” på ovnen, nu kan den tåle det, varmen er trængt igennem. Der skal ses efter røgen fra skorstenen, når den er sort, er der ild i glasuren. Hen på aftenen blev prøverne hentet ud, hvis de så var, som de skulle være, kunne fyringen langsomt sluttes af. Så blev der sat en jernplade for hvert fyrhul og omhyggeligt klintet til med ”slikkere”. Det er ler, som var gået fra, når vi drejede. Hvorefter ovnen skulle stå et døgn, før der kunne tages hul på den. Så skulle der fejes og gøres rent i værkstedet. Når ovnen så var tilstrækkelig afkølet, blev potterne taget ud, sorteret, talt og stillet op i værkstedet. Så kom der pottekørere og hentede dem og kørte rundt i landet med dem. Når de så kom hjem fra turen, kom de og betalte.

Den gang kostede en ”skok” 6 kr., en ovnfuld var ca. 20 ”stok”, når så vi nærmede os vinteren igen i oktober måned, skulle leret hentes hjem fra lergraven. Først graves op og læsses på vognen og så køres hjem til ”lerkulen”. Det var en stensat grav i jorden, og så bænkes op på nogle fjæl og blandes med vand, og så kom vognmanden med et spænd heste og spændte for æltemaskinen, hvor leret så blev kørt igennem og båret ind i ”lerkammeret” til vinterens forbrug. Når vi så kom til jul, skulle træet købes og køres hjem fra skoven og kløves og stables op til tørring.

Indtastet digitalt den 27.-28. april 2018 af Keld Dalsgaard Larsen

I forbindelse med indtastningen er den originale tekst fastholdt – dog er der indføjet en mængde punktummer for at lette læsningen.