Tollundmanden og hans tid
Varighed: 1 1/2 time
Pris: 250kr
Det er over 2000 år siden, at vi havde jernalder i Danmark. Livet i jernalderen var hårdt, hvilket kunne resultere i ofringer. Tollundmanden er et moselig, der endte sine dage i mosen som ofring. Det kan være svært at forestille sig, at en landsby kunne finde på at ofre et menneske til guderne. For at undersøge jernalderfolkets hverdag udruster vi os med nysgerrigheden og går på jagt. Med hjælp fra spørgsmålsark opfordres eleverne til at gå på opdagelse i udstillingen efter svar. Her dykker vi ned i jernalderens levevilkår samt ser nærmere på tidens forhold mellem guder og mennesker. Ved at komme helt tæt på de to moselig Tollundmanden og Ellingekvinden danner vi os et billede af, hvad det vil sige at ofre.
Forløbet er fleksibelt, og kan tilpasses egne idéer eller eventuelle emneuger. I kan også køre forløbet på egen hånd, hvor vi vil vise jer til rette, og I vil blive sat ind i forløbet. Dette er gratis, men skal bookes.
Følg os her: