Blicher på Blicheregnen
Vi holder løbende Blicher-arrangementer på Blicheregnens Museum. Det kan være seminarer, foredrag, særudstillinger og meget andet, så følg med i vores nyhedsbrev eller på facebook.
Blicherstuen
Blicherstuen er museets faste udstilling om St. St. Blicher. Her kan du opleve et lille udsnit af St. St. Blichers liv ud fra de genstande, der gennem årene er taget ind i museets samling.
Her hylder vi St. St. Blicher, som var præst i Thorning 1819-1825. Blicher er født i nabosognet Vium og i udstillingen fortæller såvel Blichers ejendele som andre genstande historien om ham og det miljø, der havde stor betydning for hans liv, og som fik en central plads i forfatterskabet. Samlet set giver disse genstande et klart billede af en mand og hans virke - som digter, præst, landmand, samfundsborger og jæger.
Samtidig viser Blicherstuen et udvalg af arkæologiske fund fra egnen fra stenalderen og frem til 1700-tallet. Hver især udgør de spor efter vores forfædre.
Blicher og Genforeningen - minisærudstilling
St. St. Blicher (1782-1848) oplevede hverken tabet af Sønderjylland i 1864 eller genforeningen i 1920, men han havde en meget klar holdning til det sønderjyske spørgsmål, som begyndte at få betydning, inden Blicher døde i 1848. Blicher var slet ikke i tvivl om, at Sønderjylland var en del af Danmark, og han gjorde en stor indsats for at sætte fokus på fællesskabet til Himmelbjergfesterne og med sin deltagelse på Skamlingsbanken. Det sætter museet fokus på med en lille udstilling i kaffestuen.
Tidligere afholdte Blicher-arrangementer:
2021:
Indvielse af Digterruten - læs mere om ruten.
I Blichers fodspor - vandring på Blichers elskede hede med museumsinspektør Marianne Gjørtz Hougaard
2020:
Den jyske hede som litterær arv: St. St. Blicher, H.C. Andersen, Jeppe Aakjær v. Johs. Nørregaard Frandsen
E Bindstouw - Ny pragtudgave af E Bindstouw præsenteres af Blicher-Selskabet.
KK 44, Med Blicher og Blixen i kærlighedens grænseland - foredrag v. Ivan Z. Sørensen
2019 - jubilæumsår - Blicher 200 år i Thorning:
Hoser i hedens farver - minisærudstilling
Magten og Æren - KK44 på Blicheregnen
Blicher - 200 år i Thorning - foredrag ved museumsinspektør og afdleingsleder Marianne Gjørtz Hougaard
Sensommmermøde - med tidl. minister Bertel Haarder
Blicher-seminar - med blandt andre tidl. udenrigsminister Per Stig Møller, professor Henrik Skov Nielsen og Blicher-Selskabet.
Seminaret støttedes af Lida & Oskar Nielsens Fond.
Følg os her: