Besøg os

Ved en hemmeligholdt aktion er Tollundmandens hoved blevet scannet igen

I en hemmeligholdt aktion d. 22 april, læssede to mænd og en kvinde en kasse med et afskåret menneskehoved ind i bagagerummet af en Golf Stationcar.

Det lyder som noget fra en krimi, men der var dog ikke noget lyssky over det. Det var nemlig Museum Silkeborgs forskningschef Nina Helt Nielsen, konservator Lars Vig Jensen og direktør Ole Nielsen, der stod for aktionen, hvor Tollundmandens hoved blev kørt fra Museum Silkeborg til Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Her gennemgik det berømte hoved grundige undersøgelser i både en klinisk CT-scanner og i universitetets nye mikro-CT-scanner, som kan tage billeder med meget stor detaljegrad.

På museet er vi er særligt nysgerrige på at studere tænderne og halsen. Vi formoder, at han er blevet hængt. Det har været den bærende teori, siden Tollundmanden blev fundet med et læderreb om halsen i 1950, men de hidtidige undersøgelser i form af røntgen og scanning har ikke været så nøjagtige, at man kunne afkræfte andre teorier – fx at han var blevet stranguleret.

Et fuldstændig intakt øje

De billeder vi indtil videre har set, har været ualmindeligt detaljerede. Bl.a. kan vi nu se Tollundmandens tænder og øjne, som ikke kan ses udefra, fordi både mund og øjne er lukkede. Det ene øje ser oven i købet ud til at være fuldstændig intakt med form og synsnerver , og det er helt fantastisk. Hvad er chancerne lige for at noget så skrøbeligt som et menneskeligt øje overlever i en mose igennem 2400 år.

Også tænderne vil vi nu kunne se langt bedre end det var muligt på de gamle scanninger fra 2002. Vi kunne ikke drømme om at tvinge munden op for at se tænderne, men nu kan vi altså se dem på scanningen. Tænder kan fortælle, om han har haft tandsygdomme – men de kan også være med til at vise, hvordan hans korte liv har formet sig.

Hvis børn oplever længerevarende sygdom eller sult i barndommen, mens tænderne dannes, vil det kunne ses som vandrette linjer på tænderne. Det kan fortælle, om han har haft adgang til ressourcer, eller om der har været kriser undervejs. 

Hovedet har været scannet én gang før – i 2002. På de gamle scanninger kunne man kun se tænderne som utydelige pløkker. Opløsningen i de nye billeder er 422 gange bedre end i de gamle. Det gør en forskel.

 

Da hovedet sidst blev scannet og forlod den glasmontre i museets hovedbygning, hvor Tollundmanden til daglig ligger til skue for besøgende fra hele verden, foregik transporten med politieskorte.

Denne gang lavede vi aktionen lidt mere low key. Hvis der er for meget virak, kan det være ødelæggende for den koncentrationsevne, der gør, at vi kan håndtere ham korrekt. Hvis vi taber ham, vil det ikke kunne repareres, så det var vigtigt, at der var ro til at arbejde med det på en god og sikker måde.

Resultaterne skal granskes

På Institut for Retsmedicin stod radiograf Christina Carøe Ejlskov Pedersen og adjunkt Kasper Hansen klar sammen med lektor Henrik Lauridsen fra Institut for Klinisk Medicin til at scanne Tollundmandens hoved med den spritnye mikro-CT-scanner.

De nye scanningsbilleder er så flotte på grund af den gode kontrast, som gør det nemt at se forskel på forskelligt væv. Da Tollundmanden har ligget i en syrlig mose i 2400 år, er meget af hans knoglemineral udvasket. Derfor er kontrasten mellem knogler og det bløde væv mindre end normalt. Men på en mikro-CT-scanner kan opnå bedre kontrast på de forskellige væv og se mange flere detaljer.

Den nye scanner adskiller sig fra universitets andre mikro-CT-systemer, fordi den både kan scanne små prøver ved ultrahøj opløsning og producere billeder af store genstande – som et helt hoved fra et oldtidsmenneske.

Den bruges til at studere alt fra kliniske og retsmedicinske vævsprøver og præparater fra forsøgsdyr til jordprøver og museumsgenstande.

I de kommende måneder vil forskerne fra både Aarhus Universitet og Museum Silkeborg granske resultaterne. Og Tollundmanden – han er nu tilbage på museet, hvor han ligger i sin montre og ser hemmelighedsfuld ud.

FAKTA Om Mikro-CT-scanning 

Aarhus Universitets nye mikro-CT-scanner er indkøbt i et tværfagligt samarbejde mellem Institut for Retsmedicin, Institut for Agroøkologi og Institut for Klinisk Medicin.
Hovedparten er finansieret af midler fra Carlsbergfondet og Institut for Agroøkologi.
Micro-CT er en 3D-billeddannelsesteknik, der bruger røntgenstråler til at se inde i et objekt, skive for skive. Det tager lang tid – til gengæld har billederne tårnhøj opløsning og stor detaljegrad.
Scanneren bliver brugt til at studere meget forskelligartede emner – bl.a. kliniske og retsmedicinske vævsprøver, præparater fra forsøgsdyr og jordprøver.

NYHEDER

Tollundmandens manglende højre tå er dukket op

Mandag d. 17. oktober modtog Museum Silkeborg en opringning som vakte mere end almindelig opmærksomhed. ”Jeg har Tollundmandens ene storetå. Er Museum Silkeborg interesseret i at få den?”

Det var museet. Få dage senere ramte nyheden hele Danmark, da det kom frem, at den manglende storetå var dukket op i Nivå. Nu var det jo ikke hvilken som helst tå, men netop Tollundmandens, og det gav naturligvis genlyd i pressen. Men hvordan kunne det være, at tåen ikke var på sin ejermand, men i årevis havde været i familien Brorson Christensens besiddelse? Årsagen skal vi tilbage til 1950 for at forklare. 

Skåret i stykker efter obduktionen

Tollundmanden blev fundet i Bjældskovdal d. 6. maj 1950. På P.V. Globs foranledning blev liget og den tørv han lå i, transporteret til nationalmuseet, hvor konservator Knud Thorvildsen udgravede ham. Silkeborg Museum ønskede, at Nationalmuseet konserverede liget, så det kunne udstilles på det museum, der netop var under opbygning på Silkeborg Hovedgård. Nationalmuseets overinspektør Therkel Mathiassen, mente dog, at det ville være for makabert at udstille et komplet, delvist opløst lig for offentligheden og påpegede også, at man ikke vidste hvordan man rent praktisk skulle konservere liget. Det blev derfor foreslået at prøve at konservere hovedet, som så siden kunne udstilles. Og sådan blev det. Efter endt obduktion på Bispebjerg Hospital, skar man Tollundmanden op i flere dele. Hovedet blev savet af og med stort held konserveret af Børge Brorson Christensen og Knud Thorvildsen, og kunne i juni 1952 vende hjem til Silkeborg hvor det blev udstilles på museet, sammen med huen, hængningsrebet og bæltet. Hvad der skete med de øvrige dele, var der i første omgang ikke nogen der bekymrede sig om.

Tollundmanden som han i dag ses udstillet på Museum Silkeborg. 

Tollundmanden samles igen, men hvor er højre tå?

I 1980erne begyndte daværende museumsdirektør Christian Fischer dog at eftersøge de manglende dele af Tollundmanden. Lidt efter lidt lykkedes det at lokalisere de fleste af delene, bl.a. på Nationalmuseet og på Normalanatomisk Institut. Kun de indre organer og storetåen fra højre fod, der tydeligt var savet af, dukkede aldrig op.

Rygter ville vide, at konservator B. Brorson Christensen havde gået rundt med den, og at han angiveligt var begravet med den i vestelommen, men egentlig viden om tåens skæbne, havde man ikke.

Ikke før telefonopkaldet d. 17. oktober 2016. Her kunne B. Brorson Christensens datter, Birte Brorson Christensen fortælle, at den i alle årene havde været i familiens besiddelse.

”Jeg kan huske at den var en del af min barndom”

Birte Brorson Christensen kunne fortælle, at hendes far havde haft den ene fod stående på skrivebordet i et glas med en blå væske. Han forskede i konserveringsmetoder, og han har formentlig efter endt konservering skåret tåen af, måske for at følge hvordan den holdt sig. Hun kunne også huske, at han havde gået rundt med både den og træstykker fra vikingeskibene fra Skuldelev i Slåbroklommen og ofte havde taget dem op og lagt dem på bordet når han spiste.

Birte og Nis Brorson Christensen hilser på Tollundmanden den dag de afleverede storetåen til Museum Silkeborg. Siddende på hug er det Museumsdirektør Ole Nielsen.

Efter faderens død, har tåen været i hans enkes bo og i forbindelse med oprydning efter hendes død, dukkede tåen så op igen.

Scanning viser at det er den rigtige tå

Kort tid efter at tåen var kommet til Silkeborg, blev tåen og den resterende del af foden scannet på Silkeborg Sygehus, for at se om det var den rigtige tå. Det var det heldigvis. Vi kunne enddog konstatere, at det ikke alene var den rigtige tå, men også, at den måtte være skilt fra foden efter hele foden var blevet konserveret.

Tollundmanden har været i Frankrig

Dato: 25-05-2015

Tollundmanden var i pinsen 2015 i Frankrig, og det var vel at mærke ikke for at holde ferie. Grunden til denne hans første udlandstur var, at han skulle scannes. I forbindelse med optagelse til en fransk tv-dokumentar i december 2014, opdagede antropologen Dr. philippe Charlier nogle punkter på hans fødder, som kunne være tegn på en form for fodvorter. Defor blev Tollundmanden - eller rettere hans fødder inviteret til nærmere undersøgelse i Paris. Her blev fødderne scannet med en såkaldt OCT scanner og en meget nøjagtig Mikro-CTscanner. CT scanningen er så nøjagtig, at den skanner ca. 115 gange pr milimeter, og det er nok til at lave en nøjagtig 3D model af fødderne, som så kan undersøges fra alle ender og kanter. Foruden de potentielle vorter, er det planen at undersøge hans årer for åreforkalkning for at kaste lys over denne lidelse. OCT scanneren skaber ved hjælp af lys en form for non-destruktiv spektralanalyse, der kan afsløre variationer i stofskiftet, og dermed kaste lys over om der er tale om vorter eller ikke. Nu afventer vi spændt resultaterne af undersøgelserne

Efter undersøgelserne i Paris blev Tollundmanden og hans fødder præsenteret i  ved den 6. internationale Pathographicongres i Nancy.

Tollundmanden har været ved fotografen

I maj måned blev Tollundmanden taget ud af sin sikre montre for at blive fotograferet. Der er til stadighed folk fra hele verden der efterspørger fotos af ham, og med tiden bliver det gamle billeder "trætte" efter megetn brug. Derfor skal der engang imellem skal der laves et nyt sæt. At fotografere Tollundmanden er lidt mere kompliceret end når vi andre går til fotografen. Følg arbejdet med forberedelserne og selv fotosessionen her.

Tollundmanden bliver DNA testet

Forskere fra Naturhistorisk Museum, Centre for GeoGenetics udtog først i juni 2013 prøver at Tollundmanden for at se om der er DNA bevaret i hans knogler eller bløddele. Hvis der er , vil han sammen med ca. 100 andre fortidige danskere være med til at kortlægge danskernes genom og dermed være med til at fortælle hvorfra vi stammer. Du kan læse og høre mere om det spændende genom projekt her.

Phd. Morten Allentoft udtager prøver til DNA fra Tollundmanden.

Museum Silkeborg - Hovedgårdsvej 7 - 8600 Silkeborg - Tlf: 86 82 14 99 - Fax: 87 20 51 90 - info@museumsilkeborg.dk