DØDEN
”Der er liv i døden og død i livet, og måske mest liv i livet, hvis døden er med i det” (Villy Sørensen).
Livet og døden hænger uløseligt sammen. Museum Silkeborgs tilgang til emnet er at gøre dette ubegribelige men eksistentielle menneskelige vilkår en anelse mere begribeligt ved at gå musealt til værks: tage udgangspunkt i konkrete ting og forhold.
Museum Silkeborg har arbejdet med temaet i forbindelse med gravminderegistrering, kirkegårdsvandringer, avisens dødsannoncer og i 2022 med udstillingen Elsket og savnet – om livet med døden.
Hermed offentliggøres en række artikler og dokumentation i forlængelse af dette arbejde udarbejdet af Keld Dalsgaard Larsen
GRAVMINDEREGISTRERING – HISTORISK, SITUATION OG PERSPEKTIV
Om Museum Silkeborgs og museernes erfaringer med gravminderegistrering og evaluering heraf.
Pressemateriale til udstillingen Elsket og savnet – om livet med døden.
Udstillingens hovedtekster vedrørende livet og døden, mindeblade, private minder, kirkegårde og begravelse, andre gravminder, bedemanden m.m.
Udstillingen Elsket og savnet – om livet med døden havde som omdrejningspunkt ca. 60 mindeblade fra perioden 1844-1905. I forbindelse med udstillingen blev mindebladenes tekst renskrevet til moderniseret dansk. Denne omfattende dokumentation offentliggøres her.
ELSKET OG SAVNET – TRE KRONIKKER
Udstillingen Elsket og savnet – om livet med døden gav anledning til tre kronikker i Midtjyllands Avis – en optaktskronik før åbningen og to kronikker sidst i udstillingsperioden. Kronikkerne perspektiverer udstillingens idé og tema.
DØDSANNONCER - KILDE OG HISTORIE
Dødsannoncer er en god og uvant lille historisk kilde samtidig med, at dødsannoncerne har deres egen lille historie. I forlængelse af udstillingen Elsket og Savnet har Keld Dalsgaard Larsen sammenfattet denne artikel om de lokale dødsannoncer med udgangspunkt i Silkeborg Avis og Midtjyllands Avis i tidsrummet 1857-2023.
Marts 2023
Følg os her: