Århusbakken

Projekt Århusbakken Blev afviklet i perioden 2006-2010. Om projektet:

Oversigtsartikkel og præsentation af projektet

Bogen: Aarhusbakken. Mennesker og fortællinger (2010)

Præsentation af Århusbakken og Projektet

Silkeborgenserne kender Århusbakken. Ved, hvor den er og har et eller andet forhold til området. Et velkendt bykvarter i Silkeborg. Men har Århusbakken også en historie? Naturligvis. Århusbakken rummer masser af historier. Silkeborg Museum påbegyndte i 2006 et flerårigt projekt om Århusbakken. Anledningen var de store ændringer, der er sket dels på Papirfabrikken og dels på selve Århusbakken de senere år. Ændringer som betyder, at Århusbakken er ved at være fuldt udbygget, og at de to områder øst for Remstrup Å - Papirfabrikken og Århusbakken - bygningsmæssigt har nået hinanden. Østbyen er ved at aftegne sig. Denne artikel er en kort præsentation af bydelen og projektet.

Silkeborg er historisk set vokset op øst og vest for Gudenåen (Remstrup Å). Silkeborg handelsplads blev etableret på "Vestermarken", vest for åen, mens Silkeborg Papirfabrik fra 1844 blev anlagt på åens østside. Gudenåen skilte by og fabrik i ca. 50 år.

Fra omkring år 1900 begyndte byen så småt at gå "over åen" og fylde området ud:
Kneippkuranstalt (1897), Skovbakken, teglværk (1899), sygehus (1902), fattiggård (1903), vandtårn (1905), kolonihaver (o. 1919), villabebyggelse (ca. 1935), losseplads (1942), alment boligbyggeri (fra 1940'erne), tømmerhandel, campingplads (1957), seminarium og øvelsesskole (1961), villabebyggelse (1960'erne), sygeplejeskole (o.1965), Langsøskolen (2004) og Silkeborg Sportscenter (2007).

Århusbakken har i tidens løb haft flere navne. Oprindeligt talte man om Østermarken i modsætning til Vestermarken. Af andre navne kan nævnes Frydensbjerg, Fattiggårdens Mark, Kildebakken, Sygehusbakken og Fuglebakken. Først med det massive boligbyggeri fra 1940'erne vandt navnet Århusbakken eneret.
Navnene giver lidt sig selv. Kildebakken skyldes de mange kildevæld i bakken ved Silkeborg Papirfabrik. Fuglebakken skyldes, at gaderne fra starten fik fuglenavne. En variant var Piphøj om kvarteret. Århusbakken henviser til det faktum, at landevejen til Århus går gennem kvarteret.

Kneippkuranstalten (1897-1933) lå ved Sejsvejen ned mod åen, og Restaurant Skovbakken blev bygget med henblik på at servicere kurgæsterne. Kneippkuranstalten var et lokalt initiativ. I tiden opfattet som lidt af et sundhedstempel. Arkitekt Anton Rosen tegnede kuranstalten, og samtiden havde delte meninger om resultatet: Var det smukt eller grimt? Særpræget var det i hvert fald. En hoveddrivkraft til Kneippkuranstalten var trikotagefabrikant Commichau. Indvielsen den 1. maj 1897 skete med en åbningskantate af den lokale Caroline Petersen, og Silkeborg Papirfabriks driftsbestyrer Jørgen Dreyer sang soloen.

Silkeborg Papirfabrik havde haft eget teglværk ved Langsøen. Ler var der altså på området. Papirfabrikkens teglværk var historie hen imod år 1900, men ideen om et nyt teglværk pressede sig på. Silkeborg var en ung by, og de lokale teglværker kunne dårligt følge med byggeaktiviteterne. Ville det ikke være en god idé med endnu et teglværk nær den permanente byggeplads, Silkeborg? Ideen var god og relevant, men kommunalbestyrelsen var splittet på spørgsmålet: Skulle kommunen sælge eller forpagte jorden til et teglværk? Kunne denne bynære grund ikke bruges bedre? Resultatet blev, at kommunen forpagtede jorden ud, og teglværket kunne komme i gang med at producere tusindvis af sten til det lokale byggeri fra 1899. Silkeborg Teglværk fungerede frem til 1936/1942. I 1942 blev det besluttet, at området skulle inddrages til andet formål, ikke mindst boligbyggeri. De gamle lergrave kunne passende i en årrække bruges til losseplads.

Silkeborg Sygehus blev opført på bakken oven over Silkeborg Papirfabrik i 1902. Anton Rosen var igen arkitekten, og der blev lagt vægt på at skabe et smukt bygningsværk til sundhedsgudens ære, de syges helbredelse og turisternes interesse. Samtiden mente bestemt, sygehuset kunne blive en turistattraktion. Et smukt sygehus i smukke omgivelser.

Silkeborg Fattiggård flyttede i 1903 op på bakken, hvor gården allerede havde marker. Fattiggården tog her navnet Frydensbjerggård. Selve navnet er taget fra en lokalitet i området. På et gammelt kort i V.Drechsels byhistorie fra 1880 er indtegnet punktet "Frydensbjerg".

I forbindelse med etableringen af Silkeborg Vandværk i 1905 byggede man vandtårnet på bakken. Kolonihavebevægelsen inddrog et område umiddelbart efter 1. verdenskrig til kolonihaver. Herefter gik der årtier, før nye, større initiativer så dagens lys. Fattiggårdens mark lagde i 1923 jord til et stort Ungskue. Men ellers var der stilstand frem til midt i 1930'erne.
De første villaer dukkede op på Falkevej og Glentevej midt i 1930'erne. Hovedparten af villaerne nord for Århusvejen kom dog først o. 1942.

Landsforeningen til Bekæmpelse af Arbejdsløsheden (LAB) tog i 1940-41 initiativ til det første blokbyggeri på Århusbakken syd for Århusvejen med opførelsen af 12 lejligheder på hjørnet af Århusvej og Høgevej (i dag Høgevej 1-5). Blokken stod færdig i 1941.
Herefter gik det stærkt med blokbyggeriet: Først Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) og senere Silkeborg Boligselskab blev de store bygherrer på Århusbakken.
AAB opførte deres afdeling 5 - fem blokke ud mod Århusvejen - i 1944-45, afdeling 7 - blokkene på Solsortevej og Rylevej - stod færdige i 1949, afdeling 12 A - to blokke ud mod Århusvejen i forlængelse af Afdeling 5 - er fra første halvdel af 1950'erne. Herefter gik AAB over til Tranevej og opførte først i 1960'erne afdeling 12 B og C. Stadigvæk i røde mursten. Midt i 1960'erne vandt de gule mursten frem, og AAB og Silkeborg Boligselskab opførte deres nye afdelinger - henholdsvis afdeling 17 og afdeling 5 - i 1963-65 på Hjejlevej og Nattergalevej i tidens materiale: gule mursten.

I forbindelse med det massive blokbyggeri kom der mange butikker, varmecentral og børneinstitutioner.
På den anden side af Århusvej skød villakvarteret op i 1940'erne, og AAB opførte i 1940'erne og først i 1950'erne tre afdelinger herovre med rækkehuse på Hejrevej og Sneppevej.
Silkeborg Seminarium flyttede i 1961 fra Skolegade til Århusbakken. Skov måtte (igen) ryddes for at gøre plads. Til gengæld slog man to fluer med eet smæk: Århusbakken fik sin egen skole: Silkeborg Seminariums Øvelsesskole.

Den gamle fattiggård og de gamle barakker blev revet ned i 1960'erne og gav først plads til sygeplejeskolen i 1965 og siden lægeboligerne. Og ud mod skoven blev opført en række villaer. Silkeborg Sygehus er i tidens løb udvidet så betydeligt, at det i dag nærmest ligger lidt indeklemt. Med lukningen af Silkeborg Papirfabrik i 2000 voksede et helt nyt boligkvarter op bag den gamle papirfabrik, og kommunen vedtog at flytte Århusbakkens Skole fra Silkeborg Seminarium ned til en helt ny skole, Langsøskolen på området mellem Papirfabrikken og boligkvarteret på Århusbakken. Området hænger hermed sammen.

Reimar Nielsens store tømmerhandel var dominerende i årtier nord for Århusvej, men inden for de senere år er tømmerhandlen flyttet, og de store haller stod lidt mistrøstige tilbage. Det er nu slut. I 2007 blev Silkeborg Sportscenter indviet, og det resterende område er gjort klart til andre formål, heriblandt nyt boligbyggeri. Hermed er Århusbakken ved at være fuldt udbygget. En udvikling, som er sket i løbet af ca. 100 år med hovedvægten lagt på de seneste ca. 60 år - altså inden for "mands minde".

Århusbakkens korte historie fra ca. 1940 til i dag rummer på mange måder den kolossale udvikling, danskerne har gennemlevet i efterkrigstiden. Fysisk og mentalt.
Århusbakken i 1940'erne og 1950'erne var attraktive boliger for børnefamilier. Flere familier flyttede fra "slummen" i Sydbyen op til de moderne lejligheder med tidens moderne udstyr: fjernvarme, vaskekælder osv. På et tidspunkt blev nogle af blokkene ligefrem kaldt for "millionærblokkene", fordi man mente, at det næsten var et for luksuriøst byggeri.
Familielivet var bygget op omkring den hjemmegående husmor og den udearbejdende far. Og børn var der nok af. Det vrimlede med børn på Århusbakken i tiden før 1970. Barndom på Århusbakken var præget af frihed uden alt for megen voksenovervågning og let adgang til skoven, hvor leg og fantasi kunne gå op i en højere enhed i børneuniverset.

Dagligvarebutikkerne lå tæt på Århusbakken frem til 1970'erne. Brugsforening, flere købmænd, flere slagtere, to mejeriudsalg, fiskehandel, grønthandel osv. lå næsten side om side. Og kunderne købte gerne på bog.

I takt med de glade tressere og velstandssamfundets fremmarch voksede nye normer frem med parcelhus og to udearbejdende forældre. Det fik også indflydelse på Århusbakken. Boligblokkene så at sige faldt i status. Mange børnefamilier søgte ud i parcelhusene.

Samfundsudviklingen betød også butiksdøden for de små detailhandlende. Mejeriudsalget og den lille købmand måtte dreje nøglen om. Daglig Brugsen og købmanden på Århusvej eksisterer fortsat, men det er i dag et helt andet indkøbsmønster, som præger lokalbefolkningen.

Denne forunderlige og omskiftelige historie kan endnu dokumenteres gennem mundtlige erindringer fra mennesker, som har gennemlevet udviklingen på godt og ondt. Den mulighed ønsker Silkeborg Museum at følge op på med dette projekt om Århusbakken.

Silkeborg Museum lagde fundamentet for det flerårige projekt i 2006. Museet har indsamlet materiale til "forhistorien" (perioden ca. 1897-1942), der blev skabt kontakt med de to store lokale boligforeninger: Arbejdernes Andels Boligforening og Silkeborg Boligselskab, en række nøgleinterviews er indsamlet, stormøder med beboere er afholdt, og flere har indsendt skriftlige beretninger og udlånt private fotografier. Lokalbefolkningens deltagelse er afgørende for projektet. Derfor er der oprettet et netværk omkring projektet, som bliver orienteret med jævne mellemrum gennem et orienteringsbrev. Efter planen en gang hvert kvartal. Silkeborg Museum fortæller gennem orienteringsbrevet om sidste nyt i projektet og søger at inspirere til, at så mange som muligt kommer frem og bidrager med deres "brikker" (fortællinger m.m.) til det samlede "puslespil".

Århusbakkens historie er naturligvis en historie med mange stemmer. Og det er projektets ønske at få så mange stemmer med som muligt. Både de dumdristige drengeerindringer og de mere hverdagsagtige husmodererindringer. Folk opfordres til at finde gamle fotografier frem. De fortæller også historie og er med til at illustrere den.

Projektet er flerårigt. Tidshorisonten er frem til 2010. Til den tid formodes Århusbakken at være helt udbygget. Historien foreløbig tilendebragt - fysisk og som beretning.
Projektet har et bykvarter som tema. Det sætter nogle rammer for projektet, som man hele tiden skal holde sig for øje. Silkeborg Museum føler sig imidlertid godt rustet til opgaven, idet museet tidligere har været involveret i dokumentation og beskrivelse af kvarterhistorier, nemlig Alderslyst og Smedebakken.

Keld Dalgaard Larsen